Afgørelse

Indsigelse mod overgivelse af engagement til inkasso med deraf følgende inkassoomkostninger, og afslag på frigivelse af pant med henblik på udskiftning af bil samt spørgsmål vedrørende låneforsikring. Retskraft af fogedsag. Betalingspåkrav. Kontorfuldmægtig. Ophør af forsikring som følge af misligholdelse af bankengagement.

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører indsigelse mod overførsel af engagement til inkasso og deraf følgende inkassoomkostninger og afslag på frigivelse af pant med henblik på udskiftning af bil samt spørgsmål vedrørende låneforsikring.

Sagens omstændigheder

Klagerne er ægtefællerne M og H. I 1999 optog H en kredit på 5.000 kr. i Ikano Finans, nu Ikano Bank. Kreditten blev efterfølgende forhøjet flere gange.

I 2005 optog klagerne et lån på 101.500 kr. i Citibank. Lånet blev efterfølgende forhøjet og overdraget til Ikano Bank.

Efter det oplyste tegnede klagerne via banken og med virkning fra den 11. marts 2011 en såkaldt ØkonomiSikring, hvorefter der var dækning for gælden i visse tilfælde af sygdom, arbejdsløshed m.v. Af ”Forsikringsbetingelser for ØkonomiSikring - for låntagere i Ikano Bank”, som banken har fremlagt i forbindelse med klagesagen, fremgår blandt andet:

”1… Forsikringstager er Ikano Bank …

8. … Forsikringsdækningen ophører:

…

• Hvis lånet er opsagt af Ikano eller lånet er misligholdt. …”

Ved brev af 10. januar 2013 til H rykkede Ikano Bank for en restance på 785,50 kr. pr. den 1. januar 2013 på kreditten. Ved brev af samme dato til klagerne rykkede banken for en restance på 645 kr. pr. den 1. januar 2013 på lånet. For hvert rykkerbrev beregnede banken sig et gebyr på 100 kr.

Ved breve af 20. januar 2013 rykkede banken på ny for restancerne.

Den 21. januar 2013 henvendte H sig til telefonisk til banken.

Ved brev af 23. januar 2013 sendte banken på baggrund af H’s henvendelse et frivilligt forlig om afvikling af kreditten med en månedlig ydelse på 319,47 kr. første gang den 1. marts 2013. H blev anmodet om at underskrive og returnere forliget i en svarkuvert. I øvrigt fremgår blandt andet:

”…

Vi skal oplyse dig om, at der ikke må rettes i det frivillige forlig. Rettes der alligevel i forliget, vil det dermed være ugyldigt, og der kan således ikke indgås særskilt betalingsaftale.

Når vi har modtaget det nye forlig med din underskrift, træder den nye aftale i kraft.

…”

Ved breve af 30. januar 2013 opsagde banken lånet og kreditten med henvisning til, at restancerne ikke var betalt. Banken vedlagde frivillige forlig, hvorefter gælden på lånet, der blev opgjort til 199.449,81 kr., og gælden på kreditten, der blev opgjort til 16.184,55 kr., skulle afvikles med henholdsvis 2.086,89 kr. og 833,99 kr. om måneden, første gang den 1. februar 2013. Af brevene fremgår i øvrigt blandt andet:

”…

På trods af gentagne rykkere, har vi endnu ikke modtaget jeres indbetaling af restancen på [645,00 kr. på lånet og 785,50 kr. på kreditten], hvorfor Ikano Bank hermed opsiger ovennævnte engagement.

I skal herefter afvikle restancen på én af følgende måder:

1) Betal hele restancen senest 10 dage fra dags dato, og I undgår at blive påført et inkassogebyr på 100,00 kr. I kan benytte indbetalingskortet nederst på siden
2) Indfri hele gælden senest 10 dage fra dags dato. Gælden udgør dags dato inkl. renter og gebyrer [199.449,81 kr. på lånet og 16.184,55 kr. på kreditten]
3) Indgå en betalingsaftale ved at underskrive vedlagte frivillige forlig og returnere det til os senest 10 dage fra dato.
I må ikke rette i det fremsendte forlig. Hvis I ikke kan acceptere forliget, beder vi jer sende os et brev med et nyt forslag.

Benytter I ikke én af de tre muligheder inden ovennævnte frist, vil vi indlede inkassoskridt mod jer, hvorved der vil påløbe betydelige omkostninger til advokat og fornødne retslige skridt. I kan forvente, at vores advokat uden yderligere varsel vil overgive sagen til domstolene med henblik på tvangsmæssig inddrivelse af det skyldige beløb, samt at I i den forbindelse vil blive registreret som dårligere betale hos Debitor Registret og RKI Kreditinformation/Experian (Ribers Kredit Information)

…”

Efter det oplyste ophørte forsikringen i februar 2013.

Den 4. februar 2013 henvendte H sig telefonisk til banken. På baggrund af henvendelsen sendte banken samme dag vedrørende lånet et brev svarende til brevet af 23. januar 2013 med et frivilligt forlig om afvikling af lånet med en månedlig ydelse på 2.087,93 kr. første gang den 1. marts 2013.

Efter det oplyste overgav banken den 16. februar 2013 engagementet til inkasso hos en advokat. Den 18. februar 2013 sendte advokaten en opkrævning til hver af klagerne vedrørende lånet, hvorpå gælden blev opgjort til 204.649,82 kr., svarende til en hovedstol på 199.649,81 kr. med tillæg af renter 9,41 % svarende til 875,01 kr. og inkassoomkostninger 4.125 kr. Brevene var vedlagt et frivilligt forlig om afvikling af gælden med en månedlig ydelse på 3.726 kr., første gang den 1. marts 2013.

Ved brev af 26. februar 2013 sendte klagerne de to frivillige forlig af henholdsvis den 23. januar 2013 (kreditten) og 4. februar 2013 (lånet) i underskrevet stand til banken. I begge forlig havde klagerne overstreget et afsnit vedrørende transport til banken af deres rettigheder til overskydende indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag.

Den 5. marts 2013 indgav bankens advokat til fogedretten en begæring om udlæg vedrørende lånet og et betalingspåkrav vedrørende kreditten.

Henholdsvis den 6. marts og 4. april 2013 betalte klagerne 319,47 kr. på kreditten og 2.087,93 kr. på lånet, jævnfør de to frivillige forlig af henholdsvis den 23. januar 2013 (kreditten) og 4. februar 2013 (lånet), som klagerne den 26. februar 2013 havde sendt til banken i underskrevet stand.

Den 5. april 2013 fik betalingspåkravet påtegning i fogedretten om, at H ikke rettidigt var kommet med indsigelser mod kravet, jf. retsplejelovens § 477 E, stk. 2. Betalingspåkravet, der blev opgjort til 19.504,51 kr. inkl. grundafgift og inkassosalær, i alt 2.850 kr., havde herefter bindende virkning som en dom. Banken har oplyst, at H den 30. april 2013 kontaktede advokaten telefonisk og indgik en betalingsaftale på 463 kr. pr. måned med henblik på at undgå at give møde i fogedretten. Den 2. maj 2013 indgik den første indbetaling fra H, hvorfor sagen samme dag blev tilbagekaldt fra fogedretten.

Banken har oplyst, at fogedretten ved en ikke-jurist den 22. april 2013 gav banken udlæg i M’s bil, og at klagerne herefter blev indberettet til RKI og Debitor Registret.

Fra og med den 2. maj 2013 betalte klagerne 463 kr. om måneden på kreditten og 2.087,93 kr. om måneden på lånet.

Parternes påstande

Den 22. april 2014 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ikano Bank skal nedsætte ydelserne på kreditten og lånet svarende til aftalerne af henholdsvis 23. januar og 4. februar 2013 og stille dem som om engagementet ikke var overgået til inkasso.

Ikano Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken uberettiget overgav engagementet til inkasso. Der blev indgået aftale om at nedsætte ydelserne på både kreditten og lånet, jf. bankens breve af henholdsvis 23. januar og 4. februar 2013. Aftalerne blev efterfølgende underskrevet og returneret. Det fremgik ikke af brevene, at returneringen af de underskrevne aftaler skulle ske inden 10 dage. Hvis banken havde anført, at aftalerne skulle returneres inden 10 dage, ville de have gjort det.

De modtog først det frivillige forlig vedrørende lånet den 11. februar 2013, og allerede den 18. februar 2013 sendte bankens advokat en opkrævning med et frivilligt forlig, hvor ydelsen var væsentlig højere.

Ydelserne i henhold til aftalerne er blevet betalt, og der forelå derfor ikke misligholdelse.

Bankens uberettigede overførsel af engagementet til inkasso har medført, at de er blevet pålagt at betale væsentligt højere ydelser. Endvidere er de blevet påført unødige inkassoomkostninger, blevet indberettet til RKI og Debitor Registret, og deres forsikring ophørte. Udlægget medførte, at de blev afskåret fra at udskifte deres bil, som er nødvendig for deres arbejde.

Udlægget og registreringen i Ribers og DebitorRegistret er ikke sket på korrekt grundlag.

Det er urimeligt, at banken efter modtagelsen af de underskrevne aftaler og deres første betalinger af de aftalte ydelser videreførte sagen i fogedretten.

De har underskrevet aftalerne som de skulle og har på intet tidspunkt prøvet at undgå at betale.

Under hele forløbet januar-april 2013 talte H mange gange med banken med henblik på at finde en løsning. Nogle måneder i slutningen af 2012 og begyndelsen af 2013 var betalingsfrie ifølge aftale med banken. De har aldrig undladt at betale uden forudgående aftale med banken.

Ifølge banken kunne ydelsen blive nedsat via advokaten, som imidlertid ikke var til at tale med. Advokaten fastsatte tværtimod ydelser, som de ikke havde mulighed for at overholde. Ydelserne blev efterfølgende nedsat af retten. Advokaten fremmede således inkassosagen unødigt, idet de på forhånd var indstillet på den løsning, der fremkom i retten.

I fogedretten var advokaten alene til stede pr. telefon, og retten blev repræsenteret af en kontorfuldmægtig. De fik stort set ikke lov til at sige noget.

Banken har afslået at ophæve udlægget, så de kan udskifte bilen, selvom det blev aftalt i retten. Ifølge retten kunne udlægget overføres til en anden bil. Banken bør acceptere dette. De har ikke adgang til offentlig transport. En bil er også nødvendig i forbindelse med at H har problemer med sine ben og at M i 2011 blev alvorligt syg.

Forsikringen blev ikke opsagt af dem. Forsikringen blev tegnet via banken og er således ikke banken uvedkommende. Banken har tilsyneladende stoppet forsikringen i februar 2013 netop på det tidspunkt, hvor H forsøgte at opnå en løsning vedrørende låneafviklingen. De var i en svær situation blandt andet på grund af sygdom.

Ikano Bank har anført, at H ved henvendelsen den 21. januar 2013 anmodede om nedsættelse af de månedlige ydelser på grund af presset økonomi. Banken tilbød at etablere nye betalingsaftaler ved samtidig indgåelse af frivillige forlig. H indgik aftale herom for kreditten, og banken sendte samme dag et frivilligt forlig til H.

Vedrørende lånet, hvor begge klagerne var debitor, ønskede H at undersøge om de var i stand til at betale den i forliget fastsatte månedlige ydelse. H ville vende tilbage herom senest den 24. januar 2013. H blev i samme forbindelse informeret om, at der ville blive sendt et 10 dages inkassovarsel, hvis betalingsforpligtelserne ikke blev overholdt.

Banken hørte ikke fra H og sendte derfor rykkerbrevene af 30. januar 2013. Under telefonsamtalen den 4. februar 2013 blev det aftalt, at H straks skulle returnere forliget, således at den nye aftale kunne registreres. I samme forbindelse tilkendegav H, at den tilbudte forligsydelse på lånet også kunne tiltrædes, hvorfor banken samme dag sendte et nyt forlig om betalingsaftale på lånet.

Da banken ikke modtog de frivillige forlig retur og ej heller modtog betaling af de omhandlede restancer, blev begge engagementer den 16. februar 2013 overdraget til retslig inkasso.

Klagerne blev rettelig varslet om sagernes overdragelse til retslig inkasso. Overdragelsen var fuldt berettiget og i overensstemmelse med kredit- og låneaftalernes bestemmelser.

Indberetningerne til henholdsvis RKI og Debitor Registret fastholdes. Sletning af RKI-indberetning og udlæg vil ske, når den fulde gæld er betalt.

Bankens advokat har på baggrund af en henvendelse fra fogedretten meddelt, at banken alene kunne acceptere en skrotning af bilen mod at skrotningspræmien tilgik pant- og udlægshaver i prioritetsordenen, og at banken ikke kunne acceptere at det udlagte køretøj blev benyttet som udbetaling ved køb af et nyt køretøj. Dette var i overensstemmelse med bankens meddelelse til klagerne. Fogedretten accepterede advokatens svar og ville informere klagerne herom. Det af klagerne anførte om, at advokaten skulle have accepteret, at udlægget blev flyttet til en anden bil bestrides.

Ved fogedretsbehandlingen opnåede banken ikke en højere ydelse men at få sikkerhed i form af udlæg og at blokere for yderligere gældsoptagelse.

Det fremgår af punkt 8 i forsikringsbetingelserne for den tegnede forsikring, at forsikringsdækningen ophører, hvis lånet er misligholdt.

Forsikringen trådte i kraft den 21. marts 2011. Banken blev under en telefonsamtale med H den 11. april 2011 informeret om, at M var alvorligt syg. Banken vejledte i den forbindelse om den tegnede forsikring og oplyste telefonnummeret til forsikringsselskabet. Ifølge forsikringsbetingelserne var der ikke dækning for en forsikringsbegivenhed af den pågældende art, der var opstået inden for de første 30 dage efter, at forsikringen var trådt i kraft.

Ankenævnets bemærkninger

Den 5. april 2013 fik et betalingspåkrav vedrørende klageren H’s kredit hos Ikano Bank en påtegning i fogedretten om, at H ikke rettidigt var kommet med indsigelser mod kravet, jf. retsplejelovens § 477 E, stk. 2. Betalingspåkravet, der blev opgjort til 19.504,51 kr. inkl. grundafgift og inkassosalær, i alt 2.850 kr., havde herefter bindende virkning som en dom.

Af Ankenævnets vedtægters § 5, stk. 1, litra e, fremgår, at Ankenævnet ikke kan behandle sager, som er afgjort ved endelig dom.

Efter det oplyste anmodede H ikke om genoptagelse af sagen, men indgik i stedet den 30. april 2013 en betalingsaftale med banken om betaling af 463 kr. pr. måned, som efterfølgende blev overholdt.

Ankenævnet har herefter ikke kompetence til at behandle klagen for så vidt angår kreditten.

Vedrørende klagernes (M’s og H’s) fælles lån i banken fik banken den 22. april 2013 udlæg i M’s bil. Fogedretten, der var repræsenteret ved en ikke-jurist/kontorfuldmægtig, tog ikke stilling til klagernes indsigelser. Ankenævnet finder under disse omstændigheder, at denne del af klagen er omfattet af Ankenævnets kompetence.

Ved brev af 30. januar 2013 opsagde Ikano Bank klagernes lån, der var i restance. Banken vedlagde et frivilligt forlig, hvorefter gælden, der blev opgjort til 199.449,81 kr., skulle afvikles med henholdsvis 2.086,89 kr. pr. måned, første gang den 1. februar 2013. Banken forbeholdt sig at indlede inkassoskridt medmindre klageren og ægtefællen inden 10 dage havde betalt restancen, indfriet gælden eller accepteret forliget.

På baggrund af en henvendelse fra H den 4. februar 2013 sendte banken en ny betalingsaftale til underskrift hos klagerne, hvorefter lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.087,93 kr. første gang den 1. marts 2013.

Ankenævnet finder, at banken på baggrund af den nye betalingsaftale af 4. februar 2013 var afskåret fra at opretholde opsigelsen og inkassoforbeholdet i brevet af 30. januar 2013. Betalingsaftalen, der blev overholdt af klagerne, var ikke betinget af klagernes underskrift inden 10 dage. Ankenævnet finder derfor, at det var uberettiget af banken at overgive sagen til inkasso den 16. februar 2013. Klagerne får herefter medhold i påstanden om, at banken skal stille dem som om, der ikke var indledt inkasso af lånet, herunder frafalde misligholdelsesrenter, udlægget, inkassoomkostninger og registreringerne i Ribers og Debitor Registret. Det kan ikke føre til et andet resultat, at der i de forudgående opsigelser af 30. januar 2013 var anført en tidsfrist på 10 dage eller, at klagerne havde overstreget den del af teksten i betalingsaftalen, som omhandlede transport til banken, hvilket ikke var aktuelt.

Det beror på bankens egen afgørelse, om den vil medvirke til, at klagerne udskifter deres bil, ved at acceptere at overføre bankens pant i M’s bil.

Der er ikke oplyst omstændigheder, der kan medføre et eventuelt ansvar for banken vedrørende rådgivning om forsikringen.

En eventuel klage over forsikringsselskabet vedrørende forsikringsdækningen og opsigelsen kan indgives til Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegaards Gade 2, 1572 København V.

Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører klageren H’s kredit i Ikano Bank.

Ikano Bank skal inden 30 dage som ovenfor anført stille klagerne som om deres lån i banken ikke var overgået til inkasso i februar 2013.

Klagerne får i øvrigt ikke medhold i klagen.