Rådgivning ved kurssikring.
| Sagsnummer: | 612/1994 |
| Dato: | 17-05-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
Realkreditbelåning - ejerskifte |
| Ledetekst: | Rådgivning ved kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med klagerens salg af sin ejerlejlighed ved slutseddel af 3. marts 1994 blev indklagede ved omprioriteringsaftale af 27. april 1994 anmodet om at hjemtage et tilbudt kontantlån på 364.000 kr. i BRF Kredit og indfrielse af fire eksisterende lån.
Slutsedlen indeholdt en reguleringsklausul, hvorefter ændringer i den angivne ydelse på kontantlånet skulle reguleres over det forudsatte sælgerpantebrev.
Af omprioriteringsaftalen fremgår bl.a., at "kurssikring ønskes foretaget senere, eventuelt", og under rubrikken bemærkninger er anført: "Ønsker om ændringer meddeles banken skriftligt ..... Besked efter tinglysning".
Den 25. maj 1994 modtog indklagede det tinglyste kreditforeningspantebrev fra tinglysning. Den 30. s.m. blev pantebrevet på klagerens anmodning fremsendt til udbetaling hos BRF Kredit. Lånet blev afregnet af BRF Kredit på baggrund af kursen den 2. juni 1994.
Ved skrivelse af 15. juni 1994 meddelte købers advokat, at købesummen i henhold til reguleringsklausulen skulle nedsættes med kontant 35.177,72 kr. Beløbet med tillæg af renter 12,05 kr. blev efter klagerens skriftlige anerkendelse heraf fremsendt den 24. juni 1994 ved træk på skødedeponeringskontoen.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 35.189,77 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han henvendte sig til indklagede den 10. marts 1994 vedrørende omprioriteringen og rejste i den forbindelse spørgsmålet om kurssikring, hvilket indklagedes ekspederende medarbejder ikke fandt var nogen god idé. Den 27. april 1994, hvor dokumenterne blev underskrevet og det tekniske forløb af sagen gennemgået, blev han rådet til at vente med at kurssikre. Også ved en telefonisk henvendelse i midten af maj måned 1994 blev han rådet til ikke at kurssikre. Ved en tilfældighed blev han i slutningen af maj 1994 bekendt med, at obligationsrenten steg kraftigt, hvorfor han anmodede indklagede om straks at hjemtage lånet. Han forventede, at indklagede havde fuld kontrol over lånesagen, og at han ville blive kontaktet, såfremt der skete en for ham ugunstig udvikling i kurserne. På grund af kursudviklingen led han et tab på 35.189,77 kr., som indklagede bør være ansvarlig for på grund af dårlig og mangelfuld rådgivning.
Indklagede har anført, at klageren har fået en kvalificeret og professionel rådgivning med hensyn til spørgsmålet om kurssikring, og at det var klagerens eget valg at undlade at kurssikre i håb om kursstigning. Klageren blev ligeledes gjort bekendt med, at spørgsmålet om kurssikring ikke var relateret til pantebrevets modtagelse fra tinglysning, men at han til enhver tid kunne foretage kurssikring, såfremt han ønskede dette. Klageren havde i perioden 27. april til 30. maj 1994 ca. én gang om ugen kontakt med indklagede for at få nærmere information om udviklingen i kursniveauet. Det bestrides, at der blev indgået aftale om, at klageren skulle kontaktes ved en ugunstig kursudvikling.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at spørgsmålet om kurssikring af ejerskiftelånet blev drøftet med klageren i forbindelse med dennes henvendelser til indklagede. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået erstatningspådragende fejl i forbindelse hermed eller ved sagens ekspedition i øvrigt. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, og at han selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen herfor.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede påtog sig en forpligtelse til at kontakte klageren i tilfælde af kursfald.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.