Spørgsmål om salg af sommerhuse, afvisning af checks ved overtræk m.m.
| Sagsnummer: | 98/1999 |
| Dato: | 01-12-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Check - afvisning
Rådgivning - omsætning/opførelse af fast ejendom |
| Ledetekst: | Spørgsmål om salg af sommerhuse, afvisning af checks ved overtræk m.m. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede er erstatningsansvarlig over for klageren som følge af en række forhold vedrørende behandlingen af klagerens engagement med indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klageren og dennes ægtefælle, der indtil foråret 1999 var kunder i indklagedes Søndersø afdeling, flyttede i 1996 til Bryrup. Klageren ejede to sommerhuse i henholdsvis Lønstrup og Skallerup.
I november 1996 stillede klageren sommerhuset i Lønstrup til salg. Klagerens ejendomsmægler foreslog sommerhuset udbudt til en kontantpris på 424.000 kr., hvilket ville give et provenu på ca. 116.000 kr.
Klageren har anført, at en medarbejder hos indklagede krævede sommerhusene solgt. Indklagede tilkendegav, at man fandt prisen på sommerhuset i Lønstrup ansat for højt, hvorfor denne blev sat ned med 50.000 kr. For at sikre et salg gik han yderligere 15.000 kr. ned i pris. Indklagede bestrider at have rådgivet klageren om den forventede pris.
Pr. 31. december 1996 var saldoen på klagerens lønkonto hos indklagede, hvortil der var knyttet en kredit på 75.000 kr., ca. 180.000 kr. (negativ).
Den 14. januar 1997 indgik et beløb på 90.806,99 kr. på lønkontoen; beløbet udgjorde provenu fra Realkredit Danmark vedrørende salg af sommerhuset i Lønstrup. S.d. blev der hævet en check på 19.965 kr., således at kontoens saldo var ca. 121.000 kr. (negativ). Den 15. s.m. afviste indklagede checken på 19.965 kr., som herefter tilbageførtes kontoen, idet indklagede samtidig debiterede et gebyr for overtræk på 200 kr.
Den 24. februar 1997 underskrev klageren kassekreditkontrakt om forhøjelse af lønkontoens kredit med 25.000 kr. til 100.000 kr. Det forhøjede maksimum skulle nedbringes med 1.000 kr. månedligt første gang 1. september 1997.
Klageren har om baggrunden for forhøjelsen på 25.000 kr. anført, at han efter afvisningen af checken på 19.965 kr. havde fremsendt fornyet budget til indklagede med anmodning om tilladelse til at betale regninger. Dette afslog indklagede. Han skrev herefter til sine kreditorer om udsættelsen af betalinger, hvilket medførte en yderligere udgift for ham på 3.400 kr. i form af renter og gebyrer. Ved et møde den 13. februar 1997 foreviste han regninger til indklagede på 22.000 kr., men fik igen afslag. Den 21. s.m. bevilgede indklagede ham herefter overtrækket på de 25.000 kr.
Ved skrivelse af 11. april 1997 meddelte indklagede afslag på en forespørgsel fra klageren om yderligere kredit.
I januar 1998 modtog klageren fra skattemyndighederne forslag til ændring af hans skatteansættelse for indkomståret 1995. Ændringen ville medføre en udbetaling af for meget betalt skat på ca. 5.000 kr. Ved skrivelse af 28. januar 1998 anmodede klageren indklagede om hæve maksimum på kassekreditten med 5.000 kr., indtil skattebeløbet blev udbetalt. Ved skrivelse af 5. februar 1998 afviste indklagede anmodningen.
I maj 1998 forespurgte klageren indklagede, om man ville forestå en omprioritering af familiens bolig med henblik på at opnå en besparelse på ca. 400 kr. månedligt. Dette afviste indklagede, der ikke ønskede at udlægge beløb til stempel, tinglysningsafgift m.v.
Klageren har oplyst, at han herefter anmodede Realkredit Danmark om at forestå omprioriteringen. I denne forbindelse fremsendte han i august 1998 en check på 3.915 kr. til kreditforeningen til dækning af stempel m.v. Den 5. august 1998 afviste indklagede checken, idet kredittens maksimum, der var på 88.000 kr., ved hævning af checken blev overskredet med 1.414,41 kr.
Ved skrivelse af 10. september 1998 fra sin advokat blev klageren orienteret om, at sommerhuset i Skallerup var solgt. Af skrivelsen fremgår, at klageren var sikret et provenu på ejerskiftelånet på 160.000 kr. med fradrag af lånets stiftelsesomkostninger. Den 12. s.m. fremsendte klageren kopi af købsaftalen til indklagede og anførte, at han havde brug for et overtræk på ca. 8.000 kr. Klageren anførte "Dette til orientering - jeg går ud fra det er i orden". Indklagede har anført, at inden man nåede at undersøge sagen nærmere, havde klageren udstedt en check på 8.000 kr. til betaling af regninger; man undlod at returnere checken, men meddelte klageren, at checken ville blive tilbageført, medmindre indklagede fik transport i provenuet fra sommerhussalget. Klageren returnerede transporterklæringen i ikke underskrevet stand.
Ved skrivelse af 25. september 1998 fremsendte indklagede på ny transporterklæringen til underskrift, idet man samtidig oplyste, at såfremt erklæringen ikke blev modtaget i underskrevet stand senest den 28. s.m., var "hele dit engagement med [indklagede] opsagt til omgående indfrielse".
Efter et møde den 30. september 1998 mellem klageren og indklagede returnerede klageren ved skrivelse s.d. transporten i underskrevet stand. På mødet aftaltes et overtræk på 44.760 kr. til betaling af termin samt regninger.
Ved skrivelse af 12. oktober 1998 meddelte indklagede klageren, at der var etableret et midlertidigt overtræk på kassekreditten på 26.600 kr. gældende indtil den 21. november 1998.
Ved skrivelse af 29. oktober 1998 fremsendte den berigtigende advokat 125.073,83 kr. fra salget af sommerhuset i Skallerup. Indklagede indsatte den 9. november 1998 beløbet på en samtidig oprettet boligsalgskredit; s.d. overførte indklagede 88.000 kr. fra kreditten til klagerens lønkonto, hvis saldo herefter var 26.589,61 kr. (negativ).
Ved skrivelse af 26. november 1998 forespurgte klageren til indklagedes dispositioner med hensyn til provenuet fra sommerhuset i Skallerup. Ved skrivelse af 27. s.m. oplyste indklagede, at man af berigtigende advokat var anmodet om at sørge for hjemtagelse af nyt Realkredit Danmark lån og indfrielse af tidligere lån. Indklagede anførte endvidere, at når en hushandel afsluttes, er det praksis at indkalde kunden til et møde, hvor sagens forløb gennemgås. Af denne grund havde klageren ikke modtaget besked om de forskellige beløb, som indklagede havde modtaget. Indklagede havde valgt at overføre 88.000 kr. a conto til klagerens lønkonto, hvilket man erkendte burde være meddelt klageren særskilt. Maksimum på klagerens kassekredit var ikke nedskrevet til 0 kr. med henblik på, at klageren havde mulighed for at betale resterende regninger. Restbeløbet på boligsalgskreditten på ca. 86.000 kr. ville blive frigivet, når der forelå anmærkningsfrit skøde.
Ved skrivelse af 31. december 1998 meddelte indklagede klageren, at indeståendet på boligsalgskreditten var frigivet. S.d. var overført 27.000 kr. til klagerens kassekredit med henblik på betaling af privat lån samt 47.000 kr. til betaling af regninger. Det resterende provenu på boligsalgskreditten skulle medgå som ekstraordinært afdrag på klagerens boliglån.
Ved overførselsanmodning af 5. februar 1999 fra pengeinstituttet J anmodede klageren om overførsel af sit engagement fra indklagede.
Den 1. marts 1999 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Indklagede har under sagens forberedelse godtgjort klageren rykkergebyr og morarenter debiteret klagerens boliglån den 11. marts 1999 samt 15 kr. i kontoudskrift vedrørende klagerens kassekredit.
Med hensyn til overførsel af klagerens kapitalpensionskonto til pengeinstituttet J har indklagede anført, at det den 16. marts 1999 med J blev aftalt, at pensionskontoen forblev hos indklagede indtil nærmere besked. Formel overførselsanmodning for pensionskontoen blev herefter modtaget den 23. april 1999. Klagerens pensionskonto er tilknyttet en pulje, og det fremgår af indklagedes regler herfor, at opsigelse kan ske med en måneds varsel til udgangen af et kvartal. På denne baggrund har klagerens kapitalpension først kunnet overføres i 3. kvartal 1999.
Parternes påstande.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 77.546 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at indklagede stillede krav om salg af begge sommerhusene. Ved salget af huset i Lønstrup tabte han 65.000 kr., idet indklagede mente, at den i første omgang forlangte pris var for høj.
I foråret 1997 afviste indklagede, at han kunne betale en række regningsbeløb. Herved påløb der rykkergebyrer m.v. over for andre kreditorer samt indklagede på 3.400 kr. Foruden dette beløb er der i forbindelse med indklagedes behandling af engagementet påløbet yderligere rykkergebyrer samt unødige renter.
Indklagede har anført, at man i 1997 rådede klageren til at sælge sine sommerhuse, da klageren havde oplyst, at udlejningen i 1996 havde givet et underskud på 20-30.000 kr. Man har på intet tidspunkt rådgivet om den forventede pris på sommerhusene.
Indklagede har returneret checks, hvis der ikke var dækning på klagerens konto inden for det bevilgede maksimum. Det følger af indklagedes regler, at man i sådanne situationer ikke har pligt til at honorere trukne checks.
Indklagede har desuden givet afslag på konkrete anmodninger om overtræk. Indklagede er ikke forpligtet til at låne penge ud eller tillade overtræk, selvom der tilsyneladende kan opnås sikkerhed for beløbet.
Indklagede afviste at forestå omprioritering af klagerens ejendom, da man ikke ønskede at foretage udlæg til dækning af stempel m.v.
I henhold til indklagedes regler vedrørende pensionspuljer har det ikke været muligt at overføre pensionskontoen før efter udgangen af pågældende kvartal.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke holdepunkter for at antage, at indklagede pålagde klageren at sælge sommerhuset i Lønstrup til en pris, som efter klagerens oplysninger medførte et mindre provenu på 65.000 kr. Indklagede var ikke forpligtet til at imødekomme klagerens forskellige anmodninger om tilladelse til overtræk. Af samme grund var indklagedes tilbageførsel af checks i situationer, hvor en konkret check medførte overtræk, berettiget.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere indklagedes ekspeditionstid ved overførslen af klagerens engagement til pengeinstituttet J.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.