Afgørelse

Indledning.

Under denne sag har klageren gjort gældende, at en budgetberegning foretaget af indklagede forud for klagerens beslutning om optagelse af et billån var forkert, idet budgetberegningen viste et for stort rådighedsbeløb.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes ægtefælle blev i november 1997 kunder hos indklagede.

Ved etableringen af engagementet ydede indklagede klageren og ægtefællen et lån på 97.000 kr. (lån -5470), som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.400 kr., første gang 1. januar 1998. Indklagede foretog samtidig en budgetberegning, hvoraf fremgår, at klagerens løn var sat til årligt 235.000 kr. og ægtefællens til 160.000 kr. Familiens rådighedsbeløb pr. måned udgjorde 10.717 kr.

Klageren og ægtefællen har 3 mindreårige børn.

I april 1998 ønskede klageren at udskifte sin Toyota Camry årgang 1987 med en fabriksny Skoda Felicia til 142.000 kr.

Af en budgetberegning foretaget af indklagede den 28. april 1998 fremgår, at klagerens årsløn var 210.000 kr. og ægtefællens 182.000 kr. Indklagede tilbød at nedsætte ydelsen på lån -5470 til 1.500 kr. samt at yde et nyt billån på 136.000 kr. med en månedlig ydelse på 2.100 kr. Budgetberegningen, hvori de to lån var medtaget med disse ydelser, viste et månedligt rådighedsbeløb på 10.158 kr.

Den 1. maj 1998 ydede indklagede herefter klageren og ægtefællen et billån på 136.000 kr. med en månedlig ydelse på 2.100 kr., ligesom ydelsen på lån -5470 nedsattes til 1.500 kr. månedligt.

I september 1998 rettede klageren henvendelse til indklagede i forbindelse med familiens overvejelse om køb af en bestemt fast ejendom. Af en budgetberegning foretaget af et ejendomsmæglerfirma fremgår, at klagerens årlige indtægt var sat til 210.000 kr. og ægtefællens til 194.000 kr. Beregningen viste et månedligt rådighedsbeløb efter boligkøbet på 9.486,55 kr. Indklagede frarådede klageren ejendomskøbet, da man fandt, at familiens rådighedsbeløb ville blive for lavt. Klageren fulgte rådet.

Klageren rettede i marts 1999 henvendelse til indklagede og anførte, at indklagede ved budgetberegningen foretaget i forbindelse med ydelsen af billånet havde begået en fejl, idet ægtefællens årlige indkomst var sat ca. 30.000 kr. for højt. Henvendelsen vedrørte endvidere budgetkontoen, som siden kundeforholdets etablering havde været overtrukket.

Efter at der den 25. marts 1999 havde været afholdt møde med klageren og ægtefællen, tilbød indklagede ved skrivelse af 26. s.m. en rentegodtgørelse på 950 kr. af de 1.870,12 kr., der var trukket i rente på budgetkontoen; endvidere ville indklagede tilbageføre et gebyr for budgetkontoen på 250 kr. Herudover tilbød indklagede at forhøje lån -5470 med ca. 21.000 kr., hvoraf ca. 16.000 kr. skulle anvendes til indsættelse på budgetkontoen; lånets rente skulle samtidig ændres fra 9,25% til 8,25%.

Den 6. april 1999 underskrev klageren og ægtefællen nyt gældsbrev vedrørende lån -5470 med en hovedstol på 108.700 kr. og til rente 8,25 %.

Parternes påstande.

Klageren har den 26. april 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en godtgørelse som følge af fejl i budgetberegningen foretaget forud for bilkøbet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han erkender, at han har oplyst sin ægtefælles indtægt til indklagede til brug for beregningerne. Ægtefællens timeløn er 94,50 kr., hvilket ikke svarer til 182.000 kr. på årsbasis. Ved lønudbetaling hver 14. dag udbetales der løn 23 gange om året, når der tages hensyn til ferie og søgne- helligdagesbetaling; lønnen svarer til en bruttoindtægt på 6.993 kr. hver 14. dag, som ganget med 23 giver 160.839 kr. Det er korrekt, at han selv tjente mere end 210.000 kr. i 1998, men det overskydende beløb var indtjent ved overarbejde. Han stiller sig uforstående over for indklagedes beregninger under sagens forberedelse, idet indklagede på mødet den 25. marts 1999 beregnede familiens rådighedsbeløb til 7.800 kr. månedligt.

Indklagede har anført, at oplysningerne om klagerens og ægtefællens indtægt i budgetberegningerne er givet af klageren. Etableringen af billånet medførte en ekstraudgift (brutto) på 1.200 kr. månedligt, idet billånets ydelse blev sat til 2.100 kr., og idet ydelsen på lån -5470 blev reduceret med 900 kr. Hertil kommer, at reparationsudgifter til den nye bil sammenholdt med de hidtidige er mindre, ligesom den nye bil er mere benzinøkonomisk. På grundlag af klagerens oplysning om ægtefællens timeløn på 94,50 kr. kan beregnes en indtægt i 46 uger på 160.839 kr.; hertil kommer feriepenge på 12,5%, således at den samlede årsindtægt udgør 180.950 kr. Indklagede beregnede under mødet den 25. marts 1999 løseligt familiens rådighedsbeløb til 7.800 kr. månedligt. Beløbet fremkom på grundlag af klagerens oplysning om parrets normale lønudbetaling hver 14. dag på i alt 8.900 kr. eller månedligt ca. 19.283 kr., hvorfra går overførsel til budgetkonto (på daværende tidspunkt) 5.300 kr. hver 14. dag eller månedligt 11.483 kr. Forskellen på ca. 2.350 kr. i forhold til beregningen fra 28. april 1998 skyldes først og fremmest, at indklagede ud fra klagerens oplysninger om ægtefællens indkomst ansatte denne til ca. 181.000 kr. i rådighedsberegningen den 28. april 1998, men også stigende udgifter til husleje, el, bilforsikring, telefon svarende til 650 kr. pr. måned. Ved beregningen var heller ikke medtaget det fulde beløb, der modtages i børnepenge. Forskellen mellem de beregnede rådighedsbeløb pr. 28. april 1998 og pr. 25. marts 1999 fremkommer herefter således:

Den resterende forskel på 385,00 kr. kan indklagede ikke umiddelbart forklare, men udregningen pr. 25. marts 1999 var også kun løselig.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagedes budgetberegninger, der blev foretaget ud fra de oplysninger om klagerens og dennes hustrus indtægtsforhold, som indklagede modtog fra klageren, var behæftet med fejl, som kan tilskrives indklagede.

Allerede som følge heraf