Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for klagerens tab ved lånefinansierede investeringer. Indsigelse om aftalt maksimum for størrelsen af tab

Indledning

Denne sag vedrører, om Sparbank har pådraget sig et ansvar for klagerens tab på lånefinansierede investeringer.

Sagens omstændigheder

Ved kreditaftale af 1. marts 2007 ydede Spar Bank Vest, nu Sparbank, klageren en kredit på 5 mio. kr. til køb af aktier noteret på Københavns Fondsbørs og andre anerkendte børser. Værdipapirerne og afkastet skulle deponeres til sikkerhed for kreditten. Kursværdien af sikkerhedsdepotet skulle til enhver tid udgøre minimum 80 % af det aktuelle træk på kreditten.

Investeringsarrangementet blev etableret på baggrund af drøftelser mellem parterne, der mundede ud i et tilbud fra banken. Af tilbuddet fremgår bl.a.:

"Risikoprofil:

Det første man skal starte med er, at afgøre om man er villig til at påtage sig risikoen ved at investere efter dette koncept. Hvis man er i tvivl om dette, så bør man som udgangspunkt ikke investere efter dette koncept. Ellers kan man stille sig selv følgende spørgsmål, for nemmere at fastslå sin risikoprofil:

Hvis værdien af min portefølje falder 10 %, hvad gør jeg så?
Hvis dette sker, så kan man vælge at lade det arbejde videre af sig selv eller man kan bede om at komme ud af det og tage sit tab på 10 %.
Hvis man vælger den sidste løsning, så bør man nok ikke benytte sig af dette koncept. Markedet kan nemlig godt falde 10 %, da markedet altid vil have sine udsving, man skal være klar til at investere i minimum 3 til 5 år."

Ifølge tilbuddet skulle midlerne anbringes med 80 % i aktier og 20 % i udenlandske obligationer. Den konkrete fordeling var følgende:

Det samlede afkast blev anslået til 505.000 kr., mens handels- og renteomkostninger blev anslået til 312.500 kr., hvorefter nettoindtægten udgjorde 192.500 kr.

Ifølge en mundtlig aftale skulle klageren kontaktes for at genoverveje investeringen, hvis den samlede værdi af denne faldt mere end 10 %.

Den 4. februar 2008 blev der afholdt et møde om investeringsengagementet, hvorpå der var et urealiseret tab på 657.370 kr., svarende til 13,2 %.

Klageren har anført, at det blev aftalt, at investeringsaftalen skulle fortsætte, men at dette fortsat skulle ske inden for den aftalte ramme med et tab på maksimum 10 % eller 500.000 kr. Investeringerne fortsatte herefter i tiltro til, at udviklingen var positiv, således at tabet blev reduceret. Banken har anført, at klageren besluttede at fortsætte investeringerne på trods af, at tabet oversteg 10 %.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt udfyldte klageren et afkrydsningsskema vedrørende sin finansielle situation, risikoprofil m.v., jf. reglerne om investorbeskyttelse eller de såkaldte MiFID-regler.

Ved e-mail af 25. juli 2008 meddelte banken, at man på baggrund af afkrydsningsskemaet havde udarbejdet en investeringsaftale. Banken anførte bl.a., at man på baggrund af det hidtidige forløb og samarbejde var uforstående overfor, at klageren i skemaet havde givet udtryk for et begrænset kendskab til aktier og strukturerede produkter. Banken fremhævede, at man på baggrund af klagerens risikoprofil anbefalede en "mellem" risiko, men at man i investeringsaftalen havde anført, at klageren valgte en "meget høj" risiko.

Under sagen er der fremlagt et af klageren underskrevet eksemplar af aftalen. Aftaledokumentet er udskrevet den 15. september 2008, hvor der blev afholdt et møde mellem parterne samt underskrevet en investeringsaftale, hvorefter banken blev bemyndiget til at investere på klagerens vegne. Depotværdien var på daværende tidspunkt 3.839.720 kr. Det urealiserede tab i forhold til den 4. februar 2008 oversteg herved 10 %.

Vedrørende risikoprofilen for investeringsengagementet fremgår bankens anbefaling om mellem risikoprofil og klagerens valg af meget høj risiko, hvorefter "investeringerne sker på et mere spekulativt grundlag, hvor risiko for tab vil være høj. Investeringerne er ofte kortsigtede, ensidige og kan være uden behørig spredning".

Klageren har anført, at han på baggrund af det oplyste om depotværdien på 3.839.720 kr., svarende til et tab på 1.160.280 kr. den 15. september 2008 anmodede banken om at opgøre investeringsengagementet. Ifølge banken kunne kursværdien af depotet imidlertid være højere, idet kursen på nogle af aktierne var prissat forkert. Banken ville derfor vende tilbage med en præcis opgørelse. Han præciserede, at engagementet skulle ophøre, hvis depotværdien på 3.839.720 kr. var korrekt. Banken har bestridt, at klageren anmodede om, at investeringerne skulle ophøre, og har anført, at investeringerne fortsatte med klagerens fulde viden og accept.

Pr. den 28. november 2008 var tabet på investeringsengagementet efter oplyste, steget til 2.618.026 kr. Klageren rejste et krav mod banken om en erstatning på 2.118.026 kr., svarende til tabet med fradrag af 500.000 kr. Banken afviste kravet.

Ved brev af 4. juni 2010 meddelte banken, at man på baggrund af en fornyet henvendelse fra klageren pr. kulance ville godtgøre "tabene ud over de 10 % den 4. februar og 15. september 2008". Banken opgjorde beløbene til henholdsvis 157.369,78 kr. og 28.647,20 kr., i alt 186.016,98 kr. Ved opgørelsen skete der en fejl, idet depotværdien pr. den 15. september 2008 var anført til 3.879.720 kr. i stedet for korrekt 3.839.720 kr.

Parternes påstande

Den 3. januar 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparbank skal betale 2.118.026 kr. med tillæg af renter.

Sparbank har under sagen vedstået tilbuddet om en kulancegodtgørelse på 186.016,98 kr. korrigeret for fejlen vedrørende depotværdien pr. den 15. september 2008.

Banken har i øvrigt nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken er erstatningsansvarlig for den del af tabet på investeringsengagementet, der overstiger 500.000 kr., eller 10 %.

Investeringsengagementet blev etableret på opfordring fra banken. Der blev aftalt en grænse for negativt afkast på 10 % svarende til 500.000 kr. Bankens fortsættelse af investeringerne trods stigende tab var i strid med både den oprindelige aftale og aftalerne på møderne den 4. februar og 15. september 2008.

Banken har i modstrid med hans beslutninger egenhændigt valgt at fortsætte investeringerne i et forsøg på at indhente noget af tabet.

Banken har ikke haft det nødvendige overblik, men blot foretaget en række handler for at opretholde en vis omsætning.

Det bestrides, at banken orienterede ham løbende. Møderne henholdsvis den 4. februar og 15. september 2008 var de eneste møder, der blev afholdt. På begge møder meddelte han, at investeringsaftalen skulle ophøre. På mødet den 4. februar 2008 opfordrede banken ham til at fortsætte investeringerne, idet det var bankens faste overbevisning, at aktiemarkedet havde nået bunden, og at der fremadrettet ville være tale om stigninger, således at den samlede aktieværdi ville blive forøget. Det blev aftalt, at grænsen for tab på max 10 % eller 500.000 kr. fortsat skulle gælde.

Det bestrides, at det på mødet den 15. september 2008 blev aftalt, at fortsætte investeringerne. Tværtimod blev det på baggrund af depotværdien besluttet at lukke investeringsengagementet.

Sparbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afklaring af sagens forhold og de konkrete omstændigheder vedrørende bankens rådgivning af klageren vil kræve en bevisførelse, som ikke kan finde sted for Pengeinstitutankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klageren på møderne henholdsvis den 4. februar og 15. september 2008 valgte at fortsætte investeringerne uanset tabet. Klageren modtog løbende afregningsnotaer og depotudskrifter. Klageren blev desuden både på møder og ved daglige eller ugentlige telefonopkald holdt orienteret om udviklingen, herunder handler på depotet og tab. Da handlerne skete på baggrund af klagerens fulde viden, hæfter klageren selv for tabet.

Banken forbeholder sig at gøre indsigelse mod klagerens tabsopgørelse.

Klagerens valg af investering med høj risiko fremgår af investeringsaftalen.

Klageren fulgte investeringerne nøje og havde ofte kontakt med bankens investeringsrådgiver. Klageren havde dermed også opbygget en erfaring og viden om investering.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge Sparbank erstatningsansvar i anledning af de investeringer, der er foretaget i henhold til investeringsarrangementet med klageren.

Der er hverken i aftalegrundlaget eller i parternes referater af det passerede på møderne henholdsvis den 4. februar og 15. september 2008 holdepunkter for at fastslå, at klagerens hæftelse for investeringsengagementet var begrænset til 10 % af kredittens maksimum eller 500.000 kr. Et eventuelt mundtligt tilsagn herom har i hvert fald ikke foreligget efter den 4. februar 2008.

Det lægges endvidere til grund, at klageren i perioden efter mødet den 4. februar 2008 ikke reagerede på handelsnotaer og depotoversigter vedrørende engagementet, som viste, at tabet oversteg det nævnte beløb.

Banken har for Ankenævnet vedstået sit kulancetilbud om at betale en godtgørelse, hvorved klageren stilles, som om tabet i perioderne henholdsvis frem til den 4. februar 2008 og fra denne dato til den 15. september 2008 ikke havde oversteget 10 %.

Ankenævnet finder under disse omstændigheder, at det ikke kan pålægges Sparbank at betale yderligere beløb.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.