Pant. Retsvirkningslovens § 16, stk. 1.
| Sagsnummer: | 180/1990 |
| Dato: | 25-10-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Pant - stiftelse
|
| Ledetekst: | Pant. Retsvirkningslovens § 16, stk. 1. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I juli måned 1989 rettede klagerens bror henvendelse til indklagedes Svinninge afdeling, idet han oplyste, at der forelå ægteskabelige problemer mellem klageren og dennes ægtefælle. Ægtefællen havde en kassekredit hos afdelingen, til sikkerhed for hvilken der var pantsat nogle sælgerpantebreve. Klageren hæftede ikke for kassekreditten.
Ifølge klagerens bro oplystes afdelingen om, at en separation var nært forestående mellem klageren og dennes ægtefælle. Indklagede bestrider at være orienteret herom.
Efter at have brevvekslet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre klageren halvdelen af det provenu, der fremkom ved realisation af de sælgerpantebreve, der lå til sikkerhed for ægtefællens kassekredit.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede til skade for klageren har ladet klagerens ægtefælle overtrække sin kassekredit, uden at indklagede interesserede sig for, hvad det overtrukne beløb blev anvendt til, idet indklagede samtidig har ladet ægtefællens således pådragne gæld inddække ved realisation af sælgerpantebreve, som var fælleseje. Klageren blev først efterfølgende opmærksom på, at pantebrevene havde ligget som sikkerhed for kassekreditten.
Indklagede har anført, at afdelingen ved den telefoniske henvendelse fra klagerens bror i sommeren 1989 fik den opfattelse, at broderen ønskede at få be- eller afkræftet, om klageren var involveret i ægtefællens engagement, hvilket afdelingen oplyste broderen om, at klageren ikke var. De oplysninger, som afdelingen fik fra klagerens bror, havde ikke en sådan karakter, at det gav anledning til at forespørge klagerens ægtefælle om dennes dis positioner. Det bestrides derfor, at indklagede blev bragt i en sådan erfaring, som bevirkede, at indklagede ikke kunne udvide engagementet uden samtidig at være klar over, at der forelå en latent risiko for misbrug af fælleseje. Klageren kunne i stedet have sikret sig på anden vis, f.eks. ved gennem skifteretten at begære bosondring.
Ankenævnets bemærkninger:
Det følger af bestemmelsen i § 16, stk. 1 i lov om ægteskabets retsvirkninger - med de begrænsninger, der fremgår af samme lovs §§ 17-20, at hver af ægtefællerne, så længe ægteskabet består, har den fulde rådighed over pågældendes bodel og dermed de aktiver, der hører til denne. Klagerens ægtefælle havde således den fulde rådighed over de omhandlede pantebreve, der efter det oplyste tilhørte ægtefællen. Der findes med henvisning hertil ikke grundlag for at give klageren medhold i den indgivne klage, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.