Afgørelse

Klage over manglende mulighed for at tilslutte sig SEPA Direct Debit Core (direkte debitering i euro)

Sagsnummer:	321/2022
Dato:	09-05-2023
Ankenævn:	Henrik Waaben, Morten Winther Christensen, Jimmy Bak, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:	Betalingsformidling - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Klage over manglende mulighed for at tilslutte sig SEPA Direct Debit Core (direkte debitering i euro)
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klage over manglende mulighed for at tilslutte sig SEPA Direct Debit Core (direkte debitering i euro).

Sagens omstændigheder

Klageren, der er bosiddende i England, var kunde i Danske Bank, hvor hun blandt andet havde en konto (i DKK).

Klageren har oplyst, at hun som forbruger indgik en SEPA Direct Debit betalingsaftale med et fransk vandværk, V, hvorved V fik mandat til at debitere 70 EUR pr. måned for vand på hendes konto i Danske Bank. Selv om hun havde givet V et betalingsmandat, afviste banken SEPA Direct Debit betalingerne uden at gøre hende opmærksom herpå.

Klagerens manglende betaling af vand gav V mulighed for at pålægge hende yderligere omkostninger, og hun blev herved pålagt en økonomisk eventualforpligtelse på minimum 50 EUR.

Klageren gjorde i sommeren 2022 over for banken indsigelse mod, at den havde afvist betalingerne til V.

Banken fastholdt afvisningen og oplyste, at den ikke tilbød SEPA Direct Debit til privatkunder.

Af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro fremgår blandt andet:

”…

(1) Oprettelsen af et integreret marked for elektroniske betalinger i euro uden sondring mellem indenlandske og grænseoverskridende betalinger er en forudsætning for, at det indre marked kan fungere hensigtsmæssigt. Projektet med det fælles eurobetalingsområde [(Single Euro Payments Area)] (i det følgende benævnt »SEPA«) tager derfor sigte på at udvikle fælles EU-dækkende betalingstjenester til erstatning af de nuværende indenlandske betalingstjenester. Med indførelsen af åbne, fælles betalingsstandarder, regler og praksisser og gennem integreret betalingsbehandling burde SEPA give Unionens borgere og virksomheder sikre, brugervenlige og pålidelige betalingstjenester i euro til konkurrencedygtige priser. Dette bør gælde for SEPA-betalinger inden for og på tværs af nationale grænser på de samme grundlæggende betingelser og i overensstemmelse med de samme rettigheder og forpligtelser, uanset placering inden for Unionen. …

…

(6) Kun en hurtig og omfattende omstilling til EU-dækkende kreditoverførsler og direkte debitering vil kunne skabe de fulde fordele ved et integreret marked for betalinger, således at de store omkostninger, der er forbundet med at anvende både »traditionelle« produkter og SEPA-produkter samtidigt, kan fjernes. Der bør derfor indføres regler om gennemførelse af alle kreditoverførsels- og direkte debiteringstransaktioner foretaget i euro i Unionen. …

…

(9) For at kunne gennemføre en kreditoverførsel skal der være adgang til betalingsmodtagerens betalingskonto. For at fremme ibrugtagning af EU-dækkende kreditoverførsels- og direkte debiteringstjenester bør der indføres en pligt til at sikre adgang i hele Unionen. For at forbedre gennemsigtigheden bør denne pligt og den pligt til at sikre adgang, der allerede er indført for direkte debiteringer ved forordning (EF) nr. 924/2009, endvidere konsolideres i en fælles retsakt. Der bør til alle betalingsmodtageres betalingskonti, hvortil der er adgang for en indenlandsk kreditoverførsel, også være adgang for en EU-dækkende kreditoverførselsordning. Der bør til alle betaleres betalingskonti, der er tilgængelige for en indenlandsk direkte debitering, også være adgang for en EU- dækkende direkte debiteringsordning. Dette bør gælde, uanset om en betalingstjenesteudbyder beslutter at deltage i eller stå uden for en given ordning om kreditoverførsel eller direkte debitering.

…

(24) For at det indre marked for betalinger fungerer tilfredsstillende, er det meget vigtigt at sikre, at betalere, såsom forbrugere, virksomheder eller offentlige myndigheder, kan foretage kreditoverførsler til betalingskonti, som betalingsmodtagerne har oprettet hos betalingstjenesteudbydere etableret i andre medlemsstater, og som der er adgang til i henhold til denne forordning.

…

(26) De kompetente myndigheder bør tillægges beføjelse til at udføre deres overvågningsopgaver effektivt og træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder klagebehandling, for at sikre, at betalingstjenesteudbyderne opfylder kravene i denne forordning. Medlemsstaterne bør desuden sikre, at der kan indgives klager over brugere, der ikke overholder denne forordning, og at denne forordning kan håndhæves på virkningsfuld og effektiv vis via administrative eller retslige midler. De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater bør med henblik på at fremme overholdelsen af denne forordning samarbejde med hinanden og, hvor det er relevant, med Den Europæiske Centralbank (ECB) og medlemsstaternes nationale centralbanker og andre relevante kompetente myndigheder, såsom Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (EBA), der er udpeget i henhold til EU- eller national lovgivning gældende for betalingstjenesteudbydere.

…

(31) Da det er nødvendigt for betalingstjenesteudbydere, der er etableret i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, at foretage et særligt forberedende arbejde uden for betalingsmarkedet for deres nationale valuta, bør sådanne betalingstjenesteudbydere kunne udsætte anvendelsen af de tekniske krav i en bestemt periode. Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, bør dog opfylde de tekniske krav med henblik på at etablere et fuldgyldigt europæisk betalingsområde, hvilket vil styrke det indre marked.

…

Artikel 3

Sikring af adgang

…

2. Giver en betalers betalingstjenesteudbyder adgang for en indenlandsk direkte debitering i henhold til en betalingsordning, skal udbyderen, i overensstemmelse med reglerne for en EU-dækkende betalingsordning, give adgang for direkte debiteringer, der initieres af en betalingsmodtager via en betalingstjenesteudbyder etableret i en hvilken som helst medlemsstat.

3. Stk. 2 finder kun anvendelse på direkte debiteringer, som forbrugere som betalere har adgang til i henhold til betalingsordningen.

…”

Banken har oplyst, at European Payment Council (EPC) er den organisation, som håndterer de fire forskellige SEPA schemes: SEPA Credit Transfer (konto til konto overførsler), SEPA Instant Credit Transfer (straksoverførsler), SEPA Core (SEPA Direct Debit til forbrugere) og SEPA B2B (Direct Debit for erhvervsdrivende). EPC fastsætter scheme regler i håndbøger og lignende. EPC anfører følgende på sin hjemmeside:

”Main differences between the Core and B2B versions of the SDD Scheme

The SDD Core scheme is mandatory for PSPs [Payment Service Providers] offering euro direct debit for consumers, whereas it is optional for PSPs to offer services bases on the SDD B2B scheme.

…”

Parternes påstande

Den 15. august 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbyde hende SEPA Direct Debit.

Danske Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at klagen ikke skal afvises, dels fordi Ankenævnet er lovmæssigt forpligtiget til at behandle klagen (se forordning 260/2012, (26)), og dels fordi hun er blevet påført en eventualforpligtigelse af forsyningsselskabet V, der konstituerer et økonomisk mellemværende.

Banken overholder ikke intentionen med EU-lovgivningen, når den ikke tilbyder SEPA Direct Debit. Bankens snævre fortolkning af forordning 260/2012 er i klar modstrid med forordningens og EU-lovgivningens intention, herunder at det indre marked kan fungere hensigtsmæssigt.

Det overordnede formål med forordning 260/2012 er at lette samhandlen på tværs af landegrænser indenfor EU ved at gøre det nemmere for borgere og virksomheder i EU at opkræve og udføre elektroniske betalinger i euro på tværs af unionen, uanset om et medlemsland har en lokal valuta eller euro. Hvorvidt Danske Bank tilbyder konti eller direkte debitering i euro i eksisterende nationale ’legacy’ systemer (som f.eks. BetalingsService) er derfor irrelevant. Det centrale i forordningen er, at pengeinstitutter i medlemslandene, som allerede tilbyder direkte debitering inden for landets grænser (i euro eller lokal valuta), ligeledes skal tilbyde direkte debitering i euro på tværs af landegrænser i EU for at lette samhandlen i EU.

Uden SEPA Direct Debit er betalere i Danmark nødsaget til at oprette konti i andre EU-lande for at imødekomme et direkte debiteringskrav fra serviceudbydere og virksomheder uden for Danmark, hvorved de påføres en økonomisk og administrativ byrde. Det er netop for at undgå sådanne tekniske hindringer og fordyrende foranstaltninger, at SEPA er blevet etableret. Danske Bank påfører betalere, virksomheder og serviceudbydere i EU unødige byrder (både administrative og økonomiske), idet det ikke er tydeligt for udenlandske virksomheder, at Danske Bank (som er med i SEPA samarbejdet), ikke tilbyder SEPA Direct Debit til privatkunder.

Det var muligt rent teknisk for hende at oprette en SEPA Direct Debit aftale mellem et fransk vandværk, V, og hendes konto i Danske Bank. Betalingen blev imidlertid afvist af Danske Bank (uden at hun blev gjort opmærksom herpå), da V forsøgte at afregne den månedlige betaling med Danske Bank. Dette er problematisk for både V og hende samt fordyrende og i fuldstændig modstrid med SEPA’s overordnede formål. I den konkrete situation var hun nødsaget til at anvende en konto i en anden bank uden for Danmark for at imødekomme det direkte debiteringskrav i euro, som Danske Bank afviste at foretage. Et konkret økonomisk mellemværende er således til stede, idet hun var nødsaget til at oprette, overføre og deponere midler til en alternativ konto uden for Danmark, hvilket påførte hende både en administrativ og økonomisk byrde.

Betalingsservice og SEPA Direct Debit er i store træk samme service i forskellig valuta. EU-lovgivningen pålægger pengeinstitutter på tværs af medlemslande at harmonisere forbrugernes udgifter til indenlandske direkte debiteringer og SEPA Direct Debit. Bankerne, herunder, Danske Bank, kommer derfor til at miste en betydelig indkomst, når SEPA Direct Debit tilbydes, og dette faktum er højst sandsynligt medvirkende til, at SEPA Direct Debit ikke er blevet indført. Dette har påført privatkunder, herunder hende, betydelige ekstraudgifter i en lang årrække.

Danske Bank fremgår af EPCs (European Payment Councils) opgørelse over deltagere i SEPA Direct Debit. Hun gik derfor ud fra, at banken tilbød denne ydelse på det tidspunkt, hvor hun indgik aftalen med V. Banken vildleder forsætligt både EPC og EU, idet det ikke er tydeligt for hverken EPC eller EU, at banken ikke overholder sin SEPA Direct Debit-forpligtigelse overfor privatkunder.

Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende, men en ren juridisk fortolkning af en lovregel, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken blandt andet anført, at formålet med forordning 260/2012 er at erstatte bestående nationale overførselssystemer i euro med SEPA Credit Transfer og SEPA Direct Debit. Forordningens formål er ikke at erstatte BetalingsService eller andre nationale direkte debiteringssystemer i lokal valuta, og SEPA Direct Debit kan ikke erstatte BetalingsService, da SEPA Direct Debit ikke tilbyder transaktioner i danske kroner.

Banken tilbyder ikke indenlandsk direkte debitering i euro og er derfor ikke omfattet af kravet. Banken tilbyder i Danmark kun direkte debitering gennem BetalingsService i danske kroner. BetalingsService kan ikke afløses af SEPA Direct Debit, og en pligtmæssig indførelse af SEPA Direct Debit vil således ikke tjene det formål, som forordningen har.

Det følger både af ordlyden af artikel 3 i forordning 260/2012 og bestemmelsens formål, at banken ikke har pligt til at tilbyde SEPA Direct Debit.

Det fremgår endvidere af EPC’s hjemmeside, at pligten til at udbyde SEPA Core (SEPA Direct Debit til forbrugere) kun består, hvis banken allerede udbyder direct debit i euro til forbrugere, hvilket banken som ovenfor oplyst ikke gør.

I øvrigt er kompetencen til at påse bankens overholdelse af forordning 260/2012 henlagt til Finanstilsynet.

At en leverandør til klageren tilbyder at oprette SEPA Direct Debit aftaler vedrørende konti i Danske Bank, ændrer ikke på bankens lovmæssige pligter og sker ikke efter aftale med banken. Klageren ses ikke at have gjort gældende, at hun er blevet pålagt et rykkergebyr, men for fuldstændighedens skyld gøres det gældende, at banken ikke er ansvarlig herfor, når klageren – som her – vælger en betalingsform, som ikke tilbydes af Danske Bank uden forudgående kontakt til banken.

Det bestrides, at klageren var henvist til at åbne konti i udlandet for at få adgang til SEPA Direct Debit Core. En række danske banker tilbyder SEPA Direct Debit Core, og det gør nogle store betalingstjenesteudbydere også.

Det bestrides endvidere, at Danske Banks manglende implementering af SEPA Direct Debit har påført privatkunder i Danmark betydelige ekstra udgifter. Der er intet grundlag for at antage, at Danske Banks udbud af en betalingsservice i euro ville påvirke privatkunder i Danmarks omkostninger til BetalingsService. Der er som nævnt tale om, at en række danske banker allerede udbyder SEPA Direct Debit, uden at dette har påvirket omkostningsstrukturen.

Danske Bank optræder på EPC’s liste over banker, som tilbyder SEPA Direct Debit, fordi bankens finske filial udbyder SEPA Direct Debit i Finland.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren, der er bosiddende i England, var kunde i Danske Bank, hvor hun blandt andet havde en konto (i DKK).

Klageren har oplyst, at hendes manglende betaling af vand gav V mulighed for at pålægge hende yderligere omkostninger, og hun blev herved pålagt en økonomisk eventualforpligtelse på minimum 50 EUR.

Ankenævnet finder som oplyst af Danske Bank, at forordning 260/2012 alene forpligter et pengeinstitut til at tilbyde direkte debitering i euro og dermed SEPA Direct Debit til forbrugere, såfremt pengeinstituttet tilbyder indenlandsk direkte debitering i euro, jf. artikel 3, stk. 2 og 3. Danske Bank har oplyst, at banken ikke tilbyder indenlandsk direkte debitering i euro til privatkunder.

Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at Danske Bank var forpligtet til at oprette SEPA Direct Debit Core til klageren. Banken er derfor ikke forpligtet til at erstatte klageren de eventuelle omkostninger, som hun måtte være blevet pålagt ved bankens afvisning af betalingerne til V via SEPA Direct Debit.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Klage over manglende mulighed for at tilslutte sig SEPA Direct Debit Core (direkte debitering i euro)