Afgørelse

Medhold klager


Klageren henvendte sig i september 1993 til indklagedes Hasseris afdeling med henblik på omprioritering af sin ejendom. Klageren havde 4 lån til Realkredit Danmark med en samlet obligationsrestgæld på ca. 583.000 kr.; foruden omlægning af disse lån, ønskede klageren en belåning af ejendommens friværdi. Ved et møde den 27. september 1993 modtog klageren en beregning for omlægning af lån i ejendommen. Omkostningerne til indklagede for omlægning var oplyst til 2.500 kr, 800 kr. for tinglysningsekspedition samt garantiprovision 756,25 kr.

Den 29. oktober 1994 fremsendte indklagede låneansøgning til Realkredit Danmark med anmodning om et lån til indfrielse af de 4 eksisterende lån samt tillægsbelåning.

Indklagede modtog tilbud den 14. januar 1994 på et kontantlån på 780.000 kr. Den 28. januar 1994 opsagde indklagede på klagerens anmodning to af de eksisterende lån til Realkredit Danmark til indfrielse til førstkommende termin. Medio februar 1994 var det nye lån klar til udbetaling, idet der alene manglede dokumentation af forsikringspolice overfor kreditforeningen. Klageren blev anmodet om at fremskaffe denne. Klageren ønskede imidlertid at udskyde udbetalingstidspunktet med henblik på at afvente kursstigninger.

I april måned 1994 opsagde indklagede de to øvrige lån til Realkredit Danmark til indfrielse.

Ved skrivelse af 18. april 1994 erindrede Realkredit Danmark om indfrielse af et af de eksisterende lån, der viste sig at være opsagt til indfrielse pr. 1. april (de 3 øvrige lån var opsagt til indfrielse pr. 1. juli 1994). Efter at have drøftet spørgsmålet med indklagede tilbød denne at indfri lånet, således at indfrielsesbeløbet blev trukket på klagerens omprioriteringskonto. Indfrielse skete den 18. april, og i denne forbindelse betaltes morarente til Realkredit Danmark med 1.040,08 kr. svarende til Nationalbankens diskonto plus 5%. Rentesatsen på klagerens omprioriteringskonto blev samtidig ændret til 10% p.a. Indklagede frafaldt betaling af gebyr i forbindelse med udlæg af indfrielsesbeløbet til kreditforeningen.

I juni måned 1994 overførte klageren sit engagement til andet pengeinstitut. I denne forbindelse opkrævede indklagede for behandlingen af omprioriteringssagen 2.700 kr. i henhold til faktura af 28. juni 1994. Beløbet var sammensat således:

Ved overførslen af engagementet blev indfriet et lån til indklagede med en restgæld på ca. 261.000 kr. Lånet, der havde kvartårlige terminer, havde været i restance fra og med december termin 1993. Der var debiteret morarenter med 1.638,30 kr. samt to rykkergebyrer á 150 kr. og et gebyr á 175 kr. i alt 2.113,30 kr.

Klageren henvendte sig efter engagementets overførsel til indklagede med krav om refusion af gebyr vedrørende omprioriteringssag m.v. I august 1994 stillede klageren krav om refusion af følgende udgifter:

Indklagede afviste klagerens krav.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 7.281,48 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede glemte at indfri det ene lån til Realkredit Danmark, hvilket førte til betaling af morarente m.v. Fejlen medførte opkrævning af yderligere gebyr for 2,25 time eller 900 kr., idet indklagede brugte tid på at finde fejlen. Indklagede varetog omprioriteringssagen, hvorfor man af egen drift burde have rejst spørgsmålet om indfrielsen af lånet til kreditforeningen. Hun bestrider, at indklagede har været berettiget til at debitere morarenter og rykkergebyr på lånet til indklagede, idet hun havde fået lov til at vente med at betale ydelser på lånet, indtil lånesagen var afsluttet. Indklagede bør endvidere tilbagebetale for meget opkrævet rente på omprioriteringskreditten. Renten blev aftalt til 10%, men af kontoudtog fremgår, at rentesatsen har været 10,381% og således for høj. Hun har ikke benyttet sig af indklagedes økonomiservice, hvorfor indklagede bør tilbagebetale gebyret på 2 gange 300 kr.

Indklagede har anført, at man har brugt megen tid på samtaler med klageren om omprioriteringssagen i 1993 og 1994, hvorfor gebyret på 2.600 kr. fastholdes. I forbindelse med indfrielsen af det opsagte lån til Realkredit Danmark i april 1994 tilbød indklagede uden etableringsomkostninger at udlægge beløbet fra omprioriteringskontoen, hvis rente samtidig blev reguleret til 10% p.a. svarende til renten på lånet til kreditforeningen. Klageren led derfor ikke noget økonomisk tab. Klageren har ikke betalt rykkergebyr til kreditforeningen, hvilket fremgår af fremlagt indfrielseskvittering. Da Realkredit Danmarks morarente i tiden fra 1.-18. april 1994 var 10,50%/10,25%, kan klageren højst kræve en merrenteudgift på 45,50 kr. erstattet, såfremt Ankenævnet måtte nå frem til, at indklagede er ansvarlig for den manglende betaling af lånet pr. 1. april 1994. Det beror på en misforståelse, når klageren anfører, at omprioriteringskontoen er forrentet med 10,38%. De 10,38% er den effektive rente, hvorimod de 10% er den nominelle forrentning af kontoen. Indklagede har været berettiget til at debitere lånet til indklagede morarenter og rykkergebyrer, idet det i efteråret 1993 aftaltes at lade lånet fortsætte og dermed lade rykkerskrivelse m.v. udskrive frem for at etablere et nyt lånedokument. Indklagede har været berettiget til at opkræve 300 kr. årligt i abonnement for den i 1992 etablerede aftale om økonomiservice, som omfattede gratis betalingsservice, gratis gruppelivsforsikring samt udarbejdelse af oplæg til samtale og gennemgang af klagerens økonomi årligt. Indklagede havde i juli 1993 rettet henvendelse til klageren om økonomigennemsyn, men klageren benyttede sig ikke heraf. Klageren ville i 1994 være blevet indkaldt i juli måned, men havde inden da skiftet til andet pengeinstitut.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede er berettiget til at forlange vederlag for behandlingen af klagerens omprioriteringssag, og det opkrævede gebyr på 2.600 kr. overstiger ikke det rimelige.

Ankenævnet finder, at indklagede begik en fejl ved at overse, at det ene af de opsagte lån hos Realkredit Danmark skulle indfries pr. 1. april 1994. Da klageren, hvis dette var sket, skulle have forrentet det til indfrielsesbeløbet svarende overtræk på omprioriteringskontoen med 10% p.a., har fejlen imidlertid kun medført et tab for klageren svarende til forskellen mellem kreditforeningens morarente og 10% p.a. i tiden fra 1.-18. april 1994, hvorved bemærkes, at der ikke er betalt rykkergebyr til kreditforeningen. Ankenævnet lægger til grund, at merrenteudgiften som anført af indklagede udgør 45,50 kr., hvilket beløb indklagede herefter bør godtgøre klageren.

Det blev i april 1994 aftalt, at omprioriteringskontoen skulle forrentes med 10% p.a., og Ankenævnet finder, at denne aftale naturligt må forstås som sigtende til den pålydende rente. Det forhold, at den årlige effektive rente overstiger 10% p.a. som følge af, at rente tilskrives flere gange årligt, kan derfor ikke påberåbes af klageren.

Det er ubestridt, at der i efteråret 1993 blev indgået aftale om, at klageren kunne undlade at betale ydelser på lånet hos indklagede, indtil låneomlægningen var gennemført, og Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren i denne forbindelse accepterede, at hun som konsekvens af den således ydede henstand skulle betale morarenter og rykkergebyrer. Indklagede bør derfor godtgøre klageren de herfor opkrævede beløb på i alt 2.113,30 kr.

Klageren havde i forbindelse med den indgåede aftale om økonomiservice accepteret at betale indklagedes sædvanlige gebyr herfor, og det forhold, at klageren kun delvis har gjort brug af ordningen, findes ikke at kunne medføre, at hun har krav på tilbagebetaling af de opkrævede gebyrer.

Klagerens påstand tages herefter til følge med i alt 2.158,80 kr., hvilket beløb findes at burde forrentes som nedenfor anført.

Som følge heraf