Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod en kautionsforpligtelse for lån ydet af indklagede til klagerens søn.

Sagens omstændigheder.

I forbindelse med, at klagerens søn R indgik aftale om køb af et diskotek, ydede indklagede i marts 2000 R et lån på 50.000 kr. og en kassekredit på 175.000 kr. Klageren afgav selvskyldnerkautionserklæring for lånet og kreditten.

Indklagede ydede endvidere et lån på 250.000 kr. til klageren, som udlånte beløbet til R. Lånets ydelser skulle hæves på R's kassekredit.

Af indklagedes bevillingsansøgninger fremlagt under sagen fremgår, at klageren forventede at arve ca. 900.000 kr.; klagerens formue i form af friværdi i fast ejendom mv. før modtagelsen af arven udgjorde ca. 1 mio. kr. Der havde været afholdt møde med deltagelse af klageren og R, hvor indklagede havde givet udtryk på, at man på forhånd var skeptisk, herunder med hensyn til, om et fremlagt budget for omsætning var realistisk, således at der på sigt kunne drives en rentabel forretning. Klageren var imidlertid indforstået med alle forhold og ville bakke op om R's køb af forretningen. Klageren gav udtryk for, at han vidste alt om kaution, da han tidligere havde måttet indfri en kautionsforpligtelse.

Indklagede har anført, at som følge af en utilfredsstillende udvikling i engagementet blev der i august måned 2000 på indklagedes initiativ afholdt et møde med deltagelse af klageren og R. Aktuelt var der et likviditetsbehov på 50.000 kr. til driften.

Af en bevillingsansøgning af 31. august 2000 fremgår, at omsætningen havde været mindre end forventet og opstartsomkostningerne større end forventet. Såvel klageren som R forventede, at der kom omsætningsmæssigt bedre tider. Klageren ønskede fortsat at støtte R i form af kaution for engagementet, uanset at indklagede frarådede tilførsel af yderligere likviditet.

Den 31. august 2000 underskrev klageren som selvskyldnerkautionist en kreditaftale, hvorefter R's kassekredit blev forhøjet med 50.000 kr. til 150.000 kr. Ud for klagerens underskrift på dokumentet er påført en individuel udformet påtegning, der er sålydende:

"Kautionisterne er samtidigt gjort bekendt med, at virksomhedens formueforhold skønnes at være negativ med ca. kr. 550.000,-. Dette forhold bekræfter kautionisterne at være indforstået med via deres underskrift."

Af et fremlagt uunderskrevet årsregnskab for 2000 for diskoteket fremgår, at der havde været en nettoomsætning på ca. 516.000 kr. og et underskud på ca. 615.000.

I foråret 2001 lukkede R diskoteket.

Primo juli 2001 bevilligede indklagede en forhøjelse af R's personlige lån med ca. 122.000 kr. til brug for indfrielse af det resterende engagement vedrørende diskoteket. Klageren underskrev den 4. juli 2001 som selvskyldnerkautionist for lånet.

I forbindelse med en totalskade af R's bil i september 2001 bevilligede indklagede en forhøjelse af R's lån med 35.000 kr. til 212.764,40 kr. Klageren underskrev som selvskyldnerkautionist den 1. oktober 2001.

I februar 2003 bevilligede indklagede en forhøjelse af R's lån med 16.000 kr. til 201.462,38 kr. til betaling af en bilregning. Klageren underskrev den 24. februar 2003 som selvskyldnerkautionist på særskilt kautionserklæring.

Indklagede har anført, at R efter diskotekets lukning havde skattemæssigt frikort som følge af underskuddet fra diskoteket. I kraft af et fast ansættelsesforhold var R i stand til at afvikle på engagementet indtil omkring februar 2003, hvor R havde opbrugt frikortet.

Ved skrivelse af 7. marts 2003 til R besvarede indklagede R's henvendelse om den fremtidige afvikling af engagementet. Indklagede meddelte, at man ikke så sig i stand til at nedsætte kravet mod R. Indklagede foreslog, at klageren optog et 20-årigt realkreditlån med en hovedstol på ca. 450.000 kr., hvis provenue skulle anvendes til indfrielse af R's lån og lånet på oprindeligt 250.000 kr. til klageren.

Indklagede har anført, at klageren fulgte indklagedes forslag i skrivelsen af 7. marts 2003. Engagementet blev herefter indfriet primo april 2003.

Parternes påstande.

Klageren har den 11. april 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om "Bortfald af forældrekaution."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede afdækkede hele sin kreditrisiko på R's engagement ved de afgivne kautioner. Indklagede er den professionelle pengeudlåner, og såfremt man mente, at risikoen var for stor, burde etableringen af engagementet være afslået.

Indklagede undslår sig sit rådgivningsansvar ved at låne pengene. Det er rigtigt, at de tilkendegav, at de i tilfælde af afslag ville have flyttet engagementet til et andet pengeinstitut.

Indklagede har anført, at klageren insisterede på at støtte R's investering i diskoteket. Ud over kautionen for R's engagement udlånte klageren personligt beløb til indskud i projektet.

Klageren og R gav klart udtryk for, at de under alle omstændigheder ville gennemføre investeringen og ville flytte til et andet pengeinstitut, såfremt indklagede ikke ville deltage.

Klageren var direkte involveret i projektet og deltog løbende i møder hos indklagede samt kautionerede i flere omgange for engagementet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I forbindelse med, at klagerens søn i marts 2000 købte et diskotek, kautionerede klageren for et lån på 50.000 kr. og en kassekredit på 175.000 kr. til sønnen, ligesom han selv optog et lån på 250.000 kr., hvis provenu han udlånte til sønnen. Det må lægges til grund, at klageren var fuldt ud bekendt med sin søns økonomiske forhold, og at han påtog sig de nævnte forpligtelser, selv om indklagede gav udtryk for skepsis med hensyn til, om driften af diskoteket ville være rentabel. I august 2000 påtog klageren sig under tilsvarende omstændigheder at kautionere for en forhøjelse af sønnens engagement med 50.000 kr. Efter at diskoteket var lukket i foråret 2001, gentog klageren sin kautionsforpligtelse i forbindelse med låneomlægninger og mindre forhøjelser.

Ankenævnet finder, at der under disse omstændigheder ikke foreligger noget grundlag for at fastslå, at klageren ikke har været bundet af sine forpligtelser som kautionist og skyldner for de lån, som blev indfriet i foråret 2003

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.