Spørgsmål om forældelse i 2021 af indsigelser mod transaktioner i 2017 via Mobilepay.
| Sagsnummer: | 280/2021 |
| Dato: | 19-04-2022 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Karin Sønderbæk, Tina Thygesen, Lisbeth Baastrup Burgaard. |
| Klageemne: |
Forældelse - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om forældelse i 2021 af indsigelser mod transaktioner i 2017 via Mobilepay. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Spørgsmål om forældelse i 2021 af indsigelser mod transaktioner i 2017 via Mobilepay.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lån & Spar Bank. Ankenævnet lægger efter det foreliggende til grund, at engagementet bestod af blandt andet en konto med et tilknyttet Visa/dankort.
Den 24. februar 2017 blev der bogført to transaktioner på 10.000 kroner og 9.700 kroner, i alt 19.700 kroner, på klagerens konto. Transaktionsteksten var ”Dankort-køb […]” Transaktionerne skete efter det oplyste via MobilePay.
På et ikke oplyst tidspunkt mellem den 24. februar og 6. marts 2017 gjorde klageren indsigelse mod transaktionerne over for banken.
Klageren anmeldte sagen til politiet. Klagerens tidligere samlever, S, blev sigtet i sagen.
Banken har oplyst, at den i en mail til klageren den 6. marts 2017 anførte følgende:
”Du gør indsigelse mod to træk via mobilepay på konto 401-84-xxx07.
For at kunne undersøge om vi har mulighed for at gå videre med sagen, skal jeg bede dig om at indsende kopi af den sms du nævner, da jeg ikke kan se den nogen steder, samt kopi af din aktivitetslog på mobilepay. På grund af indsigelsesfristen skal jeg have modtaget ovenstående senest den 20-03-2017.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig.”
Af en rapport af 22. marts 2017 vedrørende politiets afhøring af klageren fremgik blandt andet:
”…
Afhørte forklarede, at hun indtil november 2016 boede sammen med [sin søns far, S].
Hun flyttede fra deres fælles bolig, [adresse] og hjem til hendes mor.
Den 31. januar 2017 fraflyttede [S] lejligheden og afhørte flyttede tilbage en uge efter.
Hun forklarede, at de ud over en fælles bil, altid havde haft separat økonomi og dermed bankkonto. Afhørte havde sin konto i Lån og Sparbank, mens [S] havde sin konto i [pengeinstituttet P].
Da afhørte den 24. februar 2017 kl. 15:41 ville kontrollere saldoen på sin bankkonto opdagede hun at den stod i minus på lidt over 7.000 kr.
Hun troede først at det var nogle regninger der var blevet betalt, men da der tilsyneladende var trukket væsentligt mere fra hendes konto end der normalt var, tjekkede hun kontoudtoget og så at der den 24. februar 2017 var trukket henholdsvis 9.700 kr. og 10.000 kr., via Mobilepay.
Hun gik med det samme ind på sin Mobilepaykonto, hvor hun fandt frem til de aktuelle overførsler. Hun åbnede disse og så nu, at de 9.700 kr., var overført med Mobilepay den 23.02.2017 kl. 19.29 til [telefonnummer -801] og de 10.000 kr. var overført den 24.02.2017 kl. 00:04 til [telefonnummer -801].
Hun kontaktede Mobilepay den 24. februar for at spørge hvad man kunne gøre.
De havde oplyst, at det ikke var helt nemt, da han havde brug for kortoplysninger, og koden til Mobilepay for at kunne logge ind.
Afhørte forklarede, at [S] mens de boede sammen havde anvendt hendes Mobilepay, hvorfor han allerede havde oplysningerne.
Afhørte ringede til hendes bank, der forklarede, at det var hendes egen skyld, og hun måtte selv bære tabet.
Afhørte ringede derfor til sin mor, der blev sat ind i sagen. Hun overførte 10.000 kr. til afhørtes konto, og senere samme dag overførte hendes fars kæreste også 10.000 kr. til afhørtes konto.
…
Hun gik ind på Lån og Sparbanks hjemmeside og lavede en indsigelse mod det overførte beløb.
Hun modtog en meddelelse fra en medarbejder i Lån og Sparbank den 6. marts, denne ønskede mere dokumentation fremsendt, i form af billeder (Screenshots af Mobilepay transaktionerne).
Afhørte fremsendte de ønskede billeder samme dag, og siden har hun intet hørt fra banken.
Afhørte oplyste, at såfremt hun ikke fik pengene tilbage fra sin bank, krævede hun 19.700 kr. i erstatning af [S]
…”
Af en rapport af 5. april 2017 vedrørende politiets afhøring af sigtede, S, fremgik blandt andet:
”…
Overtrædelse af straffelovens § 279a, ved torsdag den 23. februar 2017 kl. 19.29 på ukendt sted, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at misbruge kontooplysninger på kort nr. 4771 04 ** **** 7214 og overføre 9.700 kr. via Mobilepay fra misbrugte konto til tlf. [-801] tilhørende sigtede, hvorved forurettede led et tab på 9.700 kr.
Overtrædelse af straffelovens § 279a, ved fredag den 24. februar 2017 kl. 00.04 på ukendt sted, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at misbruge kontooplysninger på kort nr. 4771 04 ** **** 7214 og overføre 10.000 kr. via Mobilepay fra misbrugte konto til tlf. [-801] tilhørende sigtede, hvorved forurettede led et tab på 10.000 kr.
…
Sigtede forklarede, at det var korrekt, at han havde fået overført de 2 beløb via mobilepay til hans nemkonto i […].
Beløbenes størrelse var på henholdsvis 9.700 kr. og 10.000 kr.
Han havde imidlertid ikke foretaget noget i forbindelse med overførslen, da han ikke havde adgang til [klagerens] telefon, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre.
Han forklarede, at man skal have telefonen i hånden, eller simkortet og derudover skal man have pinkode til mobilepay eller kreditkortoplysninger, såfremt der ikke er oprettet en mobilepaykonto på kortet.
Det var sigtedes opfattelse, at [klageren] havde gjort det med vilje for at kunne beskylde sigtede for at have lavet det.
Det var sigtedes opfattelse at de penge, der var gået ind var som dækning for de ting hun havde stjålet fra ham, og som han havde anmeldt til politiet den 23. januar 2017, ligesom hun skyldte ham for en bil de havde leaset.
Han følte derfor, at pengene retmæssigt tilhørte ham, hvorfor han ikke havde overvejet at betale dem tilbage.
Han havde oven i købet sendt en sms til [klageren] fredag morgen den 24. februar, hvor han skrev noget lignende: ”hvad fanden sker der, så overfører du alligevel pengene for bilen og de ting du har stjålet”.
Denne SMS burde ligge på [klagerens] telefon.
Han forklarede videre, at man måtte kunne finde ud af fra hvilken telefon beløbet var blevet overført.
Han kunne for nuværende ikke forklare yderligere.
…”
Banken har oplyst, at den i en mail til klageren den 6. april 2017 anførte følgende:
”Jeg har nu fået endeligt svar efter at have gennemgået din sag med både Nets og Mobilepay og vi har ikke mulighed for at imødekomme din indsigelse.
De to overførsler er sket fra din app og med din adgangskode hvorfor vi ikke har mulighed for at gå videre med sagen. Overførsler via Mobilepay sidestilles som kontantbetalinger og vi har derfor ikke juridisk mulighed for at gøre mere.
Jeg vil anbefale at du politianmelder sagen, og så er Mobilepay klar til at behandle evt. henvendelser fra politiet, men på nuværende tidspunkt har de ikke mulighed for at gøre mere.
Sagen betragtes som afsluttet.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig.”
Ved dom afsagt den 9. august 2018 blev S for adskillige forhold idømt fængselsstraf i ét år og dømt til at betale erstatning til klageren, herunder for transaktionerne på i alt 19.700 kroner. Af dommen fremgik blandt andet:
”…
6. (7.-8.)
databedrageri efter straffelovens § 279a,
ved den 23. og 24. februar 2017 for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have påvirket resultatet af en elektronisk databehandling, idet han af to omgange overførte i alt 19.700 kr. via Mobilepay fra [klagerens] konto hos Lån og Spar til sin egen Mobile Pay konto tilknyttet tlf. nr. […], hvorved [klageren] led et tilsvarende tab
…
[Klageren] har forklaret …
…
Forhold 6:
Hun opdagede en dag, at hendes konto var i minus, hvilket undrede hende. Hun kunne se, at der var lavet Mobilepay overførsler til tiltalte – henholdsvis 10.000 kr. og 9.700 kr. Hun har ikke selv overført pengene. Hun havde ikke givet tiltalte sine kontooplysninger, da de boede sammen. Tiltalte må have afluret hendes oplysninger og logget ind på hendes Mobilepay.
…
Rettens begrundelse og afgørelse
Det bemærkes indledningsvist, at retten har fundet, at vidnet [klageren] har afgivet en detaljeret og yderst troværdig forklaring. Vidnets forklaring understøttes i vidt omfang af den øvrige bevisførelse […]
…”
Den 11. januar 2021 sendte klageren en besked med en vedhæftet fil til banken. Klageren anførte blandt andet:
”…
Jeg har nu, langt om længe, fået bevismaterialet fra Politiet, og med det vedlagt i denne mail, kræver jeg hermed mine penge [19.700 kr.] tilbage. I bedes inddrive dem hos rette ejermand.
Bevismaterialet vedlægges.
…”
Den 17. marts 2021 svarede banken:
”Vi har modtaget din henvendelse af den 11. januar 2021.
Lån & Spar forestår ikke inddrivelse af penge på vegne af bankens kunder.
Hvis du har en dom, som idømmer [S] dig til at betale, kan du indbringe sagen for Fogedretten.”
Den 12. april 2021 sendte klageren følgende besked til banken:
”Jeg vil gerne klage over jeres afgørelse og ønsker derfor [at få] videresendt min sag til den klageansvarlige, da dette ikke handler om inddrivelse men erstatning af et beløb, som skulle være erstattede allerede den gang, men dette kunne ikke lade sig gøre, da I skulle bruge beviser, nu har I beviser og afviser den fortsat.”
Parternes påstande
Den 20. juni 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal betale 19.700 kroner.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken bør godtgøre hende transaktionerne. Banken må inddrive pengene hos S.
Da misbruget blevet foretaget tog hun kontakt til banken, som afviste hende allerede i telefonen. Hun blev på intet tidspunkt vejledt om, hvordan hun skulle forholde sig.
Da hun ikke ønskede at have dette udestående med banken, gjorde hun det eneste rigtige, nemlig at låne penge af sine forældre, så det var dem, hun skyldte penge, og ikke banken.
Det er helt klart en fejlvejledning fra bankens side. Banken burde have vejledt hende og dækket det overtræk, der nu var på hendes konto grundet misbruget.
Hun oprettede en indsigelse og korresponderede med banken om den. Sagen er derfor ikke forældet.
Hun anmeldte sagen til politiet, som indhentede alt det materiale, der var, så det kunne tages med i retten sammen med andre anklager.
Mellemværendet er en sag mellem banken og S.
Hun har fået myndighedernes ord på, at S er den skyldige.
Lån & Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke er et økonomisk mellemværende på 19.700 kroner mellem klageren og banken. Sagen bør derfor afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Klageren har et krav mod S i dommen af 9. august 2018. Banken kan ikke gøre krav gældende mod S på vegne af klageren. Sagen er mellem klageren og S. Det fremgår heller ikke af dommen, at S og banken hæfter in solidum. Det er ikke proportionalt at rette samme krav mod både S og mod banken. Dette ville kunne indbringe klageren uberettiget vinding, såfremt både banken og S betalte klageren 19.700 kroner. Klageren kan ikke rette kravet mod banken. Klager bør anlægge sagen ved fogedretten på baggrund af den afsagte dom.
Til støtte for frifindelsespåstanden har Lån & Spar Bank anført, at klageren under politiafhøringen oplyste, at S allerede var i besiddelse af klagerens oplysninger, fordi klageren havde oplyst dem til S. Klageren må derfor have videregivet sine oplysninger til S, hvorfor betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, kunne have fundet anvendelse. For at S kunne oprette en kopi af klagerens Mobilepay, er klagerens personlige sikkerhedsforanstaltninger benyttet. Endvidere klagerens kortnummer.
Siden marts 2017 er der forløbet mere end tre år, hvorfor sagen er forældet efter forældelseslovens § 3. At sagen har været behandlet ved domstolene ændrer ikke herpå eller suspenderer forældelsen, idet sagen ved domstolene omhandlede klager og S og ikke klageren og banken. At klageren rettede henvendelse til banken igen i januar 2021, ændrer heller ikke herpå, da sagen også allerede den gang var forældet.
Sagen bør afvises i sin helhed grundet forældelse.
Ankenævnets bemærkninger
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.
I slutningen af februar 2017 blev der via Mobilepay gennemført to transaktioner på 10.000 kroner og 9.700 kroner, i alt 19.700 kroner, på klagerens konto i Lån & Spar Bank.
Klageren gjorde indsigelse mod transaktionerne, da hun fik kendskab til dem, hvilket var mindre end to uger efter, at transaktionerne havde fundet sted. Indsigelsesfristen på 13 måneder, jævnfør betalingslovens § 97, stk. 1, blev således ikke overskredet. Selvom transaktionerne var sket via Mobilepay kunne klageren gøre indsigelse over for banken, jævnfør betalingslovens § 97, stk. 2.
Banken afviste indsigelsen efter at have gennemgået sagen med både Nets og Mobilepay.
Ved dom af 9. august 2018 blev klagerens tidligere samlever dømt til blandt andet at betale erstatning til klageren, herunder for transaktionerne på i alt 19.700 kroner. Ankenævnet finder, at det ved dommen, som er fremlagt under sagen, er godtgjort, at de pågældende transaktioner skete uden klagerens samtykke og således var uautoriserede.
To medlemmer – Tina Thygesen, Lisbeth Baastrup Burgaard – udtaler:
Banken var derfor forpligtet til – mod transport i klagerens tilsvarende krav mod S ifølge dommen – at godtgøre klageren transaktionerne, jævnfør betalingslovens § 99, stk. 2.
Det er ikke godtgjort, at klageren i medfør af betalingslovens § 100, stk. 3-5, hæfter helt eller delvist for transaktionerne.
Alle medlemmer udtaler:
Klagerens krav er omfattet af den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3. Efter forældelseslovens § 3, stk. 2, skal forældelsesfristen, hvis fordringshaveren er ubekendt med kravet, regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet. Ankenævnet finder, at klageren, efter hun den 24. februar 2017 blev opmærksom på de uautoriserede transaktioner, var i besiddelse af de relevante oplysninger til brug for at rejse et eventuelt krav mod banken. Det af klageren rejste krav mod banken var således forældet, da klagen blev indgivet til Ankenævnet den 20. juni 2021.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.