Spørgsmål om rådgivning vedrørende køb af langtløbende obligationer.
| Sagsnummer: | 800/1994 |
| Dato: | 21-09-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om rådgivning vedrørende køb af langtløbende obligationer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 26. januar 1994 var klageren og dennes ægtefælle til møde i indklagedes Grøndals afdeling. På mødet drøftedes investering af klagerens indlån på ca. 4 mio. kr. heraf ca. 1 mio. kr. på pensionskonti. Drøftelserne førte til, at klageren for midler fra sin kapitalpensionskonto købte nominelt 940.000 kr. 7% Realkredit Danmark 2014 samt for frie midler nominelt 540.000 kr. 6% Nykredit 2026 og 540.000 kr. 6% Realkredit Danmark 2026. Handlerne blev gennemført som strakshandler; 7% papirerne blev indkøbt til kurs 100,15 og 6% papirerne til 92,05.
Klageren, der i april 1994 fyldte 67 år, og som er tidligere ansat hos indklagede, rettede i skrivelse af 17. september 1994 henvendelse til indklagedes direktion med forskellige spørgsmål vedrørende indklagedes rådgivning i forbindelse med omplaceringen foretaget i januar 1994. Indklagedes direktion besvarede i skrivelse af 11. oktober 1994 klagerens henvendelse.
Ved klageskema af 27. november 1994 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre de i januar 1994 gennemførte fondshandler.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede på mødet i januar 1994 tilrådede, at hans kapitalpension, som hidtil havde været placeret kontant, skulle omlægges til obligationer. Disse blev indkøbt til over kurs 100, men han blev ikke oplyst om, at der er realrenteafgift på kursgevinst, selv ved køb til over pari. Han finder endvidere, at indklagedes råd om at omlægge en kapitalpension til obligationer kort før udløbet af pensionsordningen er ukorrekt, særlig når man tilråder køb af en længereløbende obligation. Med hensyn til investeringen af de frie midler i 6% obligationerne, var det her tale om en nominel rente på 1% mindre, end den han som tidligere medarbejder hos indklagede fik på personalekonto, men han blev overbevist om, at udtrækningerne ville udligne forskellen. Han har imidlertid efter købet af obligationerne kun fået ubetydelige udtrækninger. Under drøftelsen i afdelingen kom hans ægtefælle med nogle indvendinger, men hun blev afbrudt med et venligt men bestemt "må han så få lov at skrive under". Han finder sammenfattende, at indklagede ikke har handlet etisk korrekt i forbindelse med rådgivningen. Købet af obligationerne er foregået under falske forudsætninger og bør derfor tilbageføres.
Indklagede har anført, at ultimo januar 1994 var renteniveauet generelt faldende, og opfattelsen hos langt den overvejende del af inden- og udenlandske økonomer var, at der ikke var belæg for det relativt høje renteniveau i Danmark. Indklagede forventede på længere sigt fortsat faldende rente. Yderligere rentefald på klagerens indlån ansås derfor for overvejende sandsynlig. På mødet med klageren og dennes ægtefælle orienterede man detaljeret om baggrunden for renteforventningerne. På grundlag heraf besluttede klageren sig for at omlægge kontante midler for ca. 1,9 mio. kr. til obligationer. Med hensyn til klagerens kapitalpensionsordning var udgangspunktet for indklagedes forslag, at kontantindeståendet havde en rente på 3,75% p.a. Ved køb af 7% papirerne med udløb 2014 ville klageren kunne opnå en effektiv rente på 7,17% p.a., ligesom klageren herved ville være sikret et fast renteafkast. Med hensyn til investeringen af de frie midler viste en beregning, at den effektive rente efter 60% skat var en marginal fordel på 0,15% p.a. ved køb af 6% papirerne sammenholdt med fortsat anbringelse som kontante midler. Realrenteafgift af pensionsmidler erlægges af renteafkast, uanset om midlerne er placeret som kontant eller i fastforrentede obligationer. Ved udtrækning til kurs 100 vil klageren lide et kurstab, da obligationerne blev erhvervet til over pari. Kurstabet indgår imidlertid som fradrag ved beregningen af realrenteafgift, og klageren vil derfor opnå fradrag i beregningsgrundlaget. Det bestrides, at indklagedes medarbejder skulle have fremsat løfte om, at de købte obligationer ville få store udtrækninger. Det er indklagedes opfattelse, at klagerens væsentligste begrundelse for at placere midlerne i fastforrentede lange obligationer, var et ønske om at opnå en rentesikring. Klageren traf på et forsvarligt grundlag beslutning om omlægningen, og man har på ingen måde forstyrret beslutningsprocessen i forbindelse med klagerens underskrift af fondsordre. Mødet var aftalt til kl. 10.00; af fondsnotaerne fremgår, at disse blev gennemført i tidsrummet mellem kl. 11.00 og 11.26, hvilket viser, at der har været rimelig tid til at give en loyal og redelig orientering om kurs- og renteforhold.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagedes rådgivning har været mangelfuld, og der er således ikke grundlag for at statuere et erstatningsansvar for indklagede, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.