Afgørelse

Fjernsalgstransaktion. Indsigelse mod betaling i forbindelse med skade på lejet bil.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod en betaling på 1.300 USD svarende til 10.356,49 DKK, som blev gennemført på grundlag af betalingsmodtagers oplysning om kortnummeret på klagerens VisaDankort (fjernsalgstransaktion).

Sagens omstændigheder.

Under et ophold i Israel i perioden 28. december 2000 - 4. januar 2001 lejede klageren en bil hos et biludlejningsselskab, S.

Ved afhentningen af bilen den 28. december 2000 underskrev klageren en lejeaftale med S. I aftalen er et aftryk af kortnummeret på klagerens VisaDankort, som er tilknyttet klagerens konto hos indklagede. Af aftalen fremgår bl.a. følgende vedrørende lejebetalingen:

På forsiden af lejekontrakten er en rubrik med lejebetingelser, som er underskrevet af klageren. Af betingelserne fremgår bl.a.:

"The insurance does not cover damage caused to the tires, wheels and the under carriages of the vehicle."

Af en anden rubrik med klagerens underskrift fremgår følgende tekst:

"I HEREBY THE CREDIT CARD HOLDER OF THIS RENTAL AGREEMENT CONFIRM THAT IT IS KNOWN TO ME THAT INSURANCE DOES NOT COVER PRIMARY DAMAGE OF 550$ + V.A.T. THIS EXCESS WILL BE DEBIT TO MY CREDIT CARD ACCOUNT MENTIONED ABOVE IN ANY CASE OF DAMAGE OR LOSS OR ANY PART OF THE CAR, INCLUDING DAMAGE TO THIRDPARTY."

Af betingelserne på lejekontraktens bagside fremgår bl.a:

"22. The hirer shall be liable to pay for the fuel and oil consumed by the car for the period of rental."

I nytåret blev klageren involveret i et trafikuheld, der medførte skade på bilen. Bilen blev afhentet af S, og lejemålet blev ophævet.

Den 2. januar 2001 rettede klageren henvendelse til indklagede, der spærrede VisaDankortet.

Den 10. januar 2001 blev der via klagerens konto hos indklagede gennemført en VisaDankort betaling til S på 1.300 USD svarende til 10.356,49 DKK.

Den 11. januar 2001 gjorde klageren indsigelse imod transaktionen over for indklagede.

Under sagen er der fremlagt kopi af en vurderingsrapport vedrørende skaden på bilen. Rapporten er udarbejdet af en vurderingsmand i Israel på grundlag af dennes inspektion af bilen den 1. januar 2001. Vurderingsrapporten er dateret den 11. januar 2001. Skaden er vurderet til i alt 46.347 NIS.

Indklagede har oplyst, at valutabetegnelsen NIS (New Israel Schekel) er lig med ILS, som er den internationale betegnelse. 46.347 ILS svarer til ca. 86.000 DKK.

Ved skrivelse af 12. januar 2001 meddelte klageren, at han alene kunne acceptere en betaling til S på 218,42 USD, idet klageren anførte følgende opgørelse:

Sagen blev herefter undersøgt via PBS.

Ved skrivelse af 13. februar 2001 til Visa International Inc opgjorde S sit krav således:

Da lejeperioden var forkortet til 3 dage, var lejebeløbet ændret til 72 USD pr. dag.

På grundlag af vurderingsrapporten blev udgiften til reparation af undervogn fastsat til 1.065 NIS svarende til 258,50 USD. Betalingen blev herefter nedsat til 1.151,50 USD, svarende til leje af bil 343 USD + selvrisiko 550 USD + reparation af undervogn 258,50 USD.

Af indklagedes regler for VisaDankort fremgår bl.a.:

"2.7. Tilbagekaldelse

De kan ikke tilbagekalde transaktioner foretaget med kortet."

Parternes påstande.

Den 3. juli 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre betalingen til S.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at bilen blev afhentet af S efter trafikuheldet, og at han kontaktede S for at få en afklaring på situationen. Han deltog i en udredning af forløbet og fik herefter besked om, at S ikke ønskede at opretholde kontrakten. Efter den behandling han modtog, havde han heller ikke lyst til at fortsætte lejeforholdet. Det blev aftalt, at S skulle kontakte ham med en opgørelse over betaling for leje samt eventuel selvrisiko på reparationen.

Med henblik på at fastholde S på løftet om at kontakte ham, før der blev trukket på VisaDankortet, rettede han henvendelse til indklagede om muligheden for at lukke kortet, så transaktionen ikke kunne gennemføres uden hans godkendelse. Indklagede oplyste, at en lukning af kortet ville virke efter hensigten, hvorefter lukningen blev gennemført.

Han protesterede derfor straks over, at betalingen efterfølgende blev gennemført.

Indklagede er ansvarlig for den dårlige rådgivning i forbindelse med lukningen af kortet. Såfremt indklagede havde rådgivet ham korrekt, kunne han have handlet anderledes. Han kunne således have kontaktet S med henblik på en endelig afklaring, mens han stadig var i Israel.

Indklagede bør tilbageføre betalingen, således at han har mulighed for selv at afslutte sagen med S.

Indklagede har anført, at klageren har meddelt S bemyndigelse til at gennemføre betalingen for klagerens leje af bil i Israel ved brug af klagerens VisaDankort. En sådan bemyndigelse kan ikke ensidigt tilbagekaldes af kortholder, heller ikke ved spærring af kortet, jf. regler for VisaDankort pkt. 2.7.

PBS har rekvireret dokumentation hos S for den foretagne transaktion og har på grundlag heraf vurderet, at debiteringen er korrekt. Dog har PBS via Visa International formået beløbet nedsat til 1.151,50 USD.

Der er ingen i afdelingen, der erindrer at have rådgivet klageren som anført af denne, eller om klageren blot anmodede om, at kortet blev spærret.

Såfremt det måtte blive lagt til grund, at der blev ydet forkert rådgivning, har klageren ikke lidt noget tab herved.

Klageren har ikke oplyst, hvilken del af kravet han ikke kan anerkende, og det er udokumenteret, at resultatet ville være blevet anderledes, hvis klageren havde søgt at løse sagen, mens han endnu var i Israel. Således som S har opgjort kravet, synes dette at være i overensstemmelse med den af klageren indgåede kontrakt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet den 2. januar 2001 må det anses for uafklaret, om indklagede ydede forkert rådgivning i forbindelse med spærringen af kortet. Da indklagede imidlertid alene er berettiget til at gennemføre betalingen til S, i det omfang klageren er forpligtet over for S ifølge lejekontrakten, finder Ankenævnet, at der kan træffes afgørelse i sagen.

Det må lægges til grund, at det i hvert fald til dels beror på klagerens forhold, at lejeforholdet blev afkortet fra 7 til 3 dage, og Ankenævnet finder derfor, at S i henhold til klausulen i kontrakten herom var berettiget til at beregne sig en leje baseret på dagssatsen for en lejeperiode på 3 dage. Klageren måtte endvidere påregne at skulle betale for benzin, hvilket også fremgår af bestemmelserne på lejekontraktens bagside. De øvrige poster i S' opgørelse af lejebetalingen til 343,5 USD fremgår ligeledes tydeligt af lejekontrakten. Ankenævnet finder derfor, at klageren skal acceptere, at der gennemføres en betaling for leje på 343,5 USD.

Uanset det anførte i lejebetingelserne finder Ankenævnet, at klageren på baggrund af de tegnede forsikringer berettiget kunne lægge til grund, at risikoen i forbindelse med en skade på bilen var begrænset til selvrisikoen på 550 USD. Klagerens pligt at betale selvrisikoen må imidlertid forudsætte, at den lejede bil ved uheldet rent faktisk blev beskadiget i et sådant omfang, at reparationen af skaden oversteg de 550 USD.

På grundlag af vurderingsrapporten, hvori udgiften til reparation af skaden vurderes til 46.347 NIS, svarende til ca. 86.000 DKK, og som ikke har givet anledning til bemærkninger fra klagerens side, finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at skaden væsentligt overstiger selvrisikoen på 550 USD, og at undervognen er beskadiget som anført.

Indklagede har derfor været berettiget til at gennemføre betalingen til S som sket med 1.151,50 USD.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.