Klage fra privat skiftende arvinger over livrente tegnet af afdøde i pengeinstituts eget livsforsikringsselskab.
| Sagsnummer: | 431/1999 |
| Dato: | 04-04-2000 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Forsikring - tegning af livrente
Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Klage fra privat skiftende arvinger over livrente tegnet af afdøde i pengeinstituts eget livsforsikringsselskab. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar i forbindelse rådgivning om tegning af en livrente i 1999.
Sagens omstændigheder.
I denne sag har de privatskiftende arvinger (to døtre) efter A, der var kunde hos indklagede, indgivet klage til Ankenævnet. A var født i 1929.
Den 28. januar 1999 indhentede indklagede et tilbud på en livrente for A i et forsikringsselskab, der er koncernforbundet med indklagede. Tilbuddet omfattede en forsikring med et kapitalindskud på 150.000 kr., en udbetalingsperiode på 10 år fra den 1. januar 2000 og en garantiperiode på 5 år og blev drøftet med A under et samtidig afholdt møde.
Ifølge indklagede blev en kopi af tilbuddet efter aftale med A fremsendt til den ene datter umiddelbart efter mødet. Datteren har bestridt at have modtaget en kopi af tilbuddet.
Ved skrivelse af 5. februar 1999 bekræftede indklagede A's køb af livrenten.
Indskuddet blev den 10. februar 1999 finansieret ved et bevilget overtræk på A's grundkonto og den 25. s.m. endeligt finansieret med midler fra A's kapitalpension.
Den 10. februar 1999 fremsendte forsikringsselskabet en forsikringsoversigt til A.
A døde den 19. juni 1999.
Parternes påstande.
Klageren har den 21. oktober 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at annullere livrenten.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede på baggrund af A's alder og helbred ikke burde have anbefalet tegning af en livrente.
A havde pacemaker og havde i en årrække haft problemer med hjertet. Det venstre bryst var fjernet på grund af brystkræft, og på tegningstidspunktet havde A afsluttet sin første kemoterapibehandling. I løbet af vinteren var A blevet tiltagende kortåndet, hvilket indklagedes medarbejder havde bemærket. På baggrund af A's fysiske fremtræden og det forhold, at hun talte meget åbent og naturligt om sin kræftsygdom, må det antages, at indklagede var bekendt med hendes helbredsmæssige forhold.
Indklagede burde også selv have forespurgt til de helbredsmæssige forhold, hvilket ifølge en navngiven medarbejder hos indklagede er sædvanligt i forbindelse med rådgivning om livrente.
A tegnede livrenten i tillid til, at pengene var sikre, idet livrenten blev tegnet med garanti. Hun fik ikke tid nok til at overveje investeringen og blev ikke rådgivet tilstrækkeligt om risikoen herved. Hun var således ikke klar over konsekvenserne ved død.
Indklagede har anført, at man ikke var bekendt med A's dårlige helbred, herunder det beskrevne sygdomsforløb. A's fysiske fremtræden gav ikke medarbejderne anledning til at tro, at A's helbred var dårligere end andre 70-åriges.
Middellevetiden for en kvinde, som er fyldt 70 år, er statistisk set 14 år. Livrenten blev oprettet således, at den kom til udbetaling første gang i år 2000 og 10 år frem. Udbetalingsperioden lå derfor inden for A's middellevetid.
I forbindelse med oprettelsen af livrenten blev A forelagt alle forudsætninger og konsekvenser. A blev endvidere opfordret til at tage sine døtre med på råd, såvel i forbindelse med kundemødet som efterfølgende.
Livrenten blev tegnet med den maksimale garantiperiode, og A blev rådgivet udførligt om dækningen i tilfælde af dødsfald inden udbetalingsperiodens udløb.
Med livrenteordningen blev A sikret et sikkert afkast og stabile udbetalinger, hvilket A opprioriterede frem for fuldstændig dødsfaldsdækning.
Der blev ikke lagt pres på A med henblik på at opnå accept af tilbuddet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer - Niels Waage, Karin Duerlund og Allan Pedersen - udtaler:
Vi finder det ikke sandsynliggjort, at A ikke vidste hvilke retsvirkninger, der var forbundet med oprettelsen af livrenten. Da vi herefter ikke finder grundlag for at antage, at indklagede har ydet A mangelfuld rådgivning, stemmer vi for, at klagen ikke tages til følge.
To medlemmer - Lisbeth Baastrup og Jørn Ravn - udtaler:
Vi finder, at indklagedes råd til A om at tegne en livrente under de i sagen foreliggende omstændigheder objektivt set var forkert. Vi stemmer herefter for, at klagen tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at det
Klagen tages ikke til følge.