Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Pant, frigivelse.

Sagsnummer: 498/1990
Dato: 23-05-1991
Ankenævn: Frank Poulsen, Jørn Ravn, Niels Bolt Jørgensen, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen
Klageemne: Pant - frigivelse
Ledetekst: Pant, frigivelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I februar 1988 ydede indklagedes ølgod afdeling et lån til klageren på 105.000 kr. i forbindelse med klagerens køb af en personbil. Lånet blev sikret ved et løsøreejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i den købte bil i henhold til sikkerhedsstillelsesdokument af 26. februar 1988.

Klagerens ægtefælle, som ligeledes var kunde hos indklagede, havde siden oktober måned 1987 forpagtet en kro. Klageren forestod i denne forbindelse arbejdet med bogføring m.v.

I juni måned 1988 erhvervede klageren et sommerhus. Udbetalingen på 182.000 kr. blev trukket på ægtefællens kassekredit hos indklagede. Klageren deponerede efterfølgende til sikkerhed for ægtefællens kassekredit et ejerpantebrev på 50.000 kr. med pant i sommerhuset.

I april 1989 realiserede klageren en obligationsbeholdning på nominelt 63.000 kr., og provenuet blev indbetalt på ægtefællens kassekredit.

Den 16. november 1989 afholdtes et møde hos indklagede med deltagelse af klageren og ægtefællens revisor. På mødet drøftedes ægtefællernes samlede økonomiske situation, idet ægtefællen på dette tidspunkt havde besluttet at afvikle forpagtningen af kroen. I forbindelse med drøftelsen omtaltes værdien af klagerens bil. Ifølge indklagede blev det på mødet aftalt, at det af klageren håndpantsatte løsøreejerpantebrev i bilen tillige skulle dække ægtefællens kassekredit. Klageren bestrider dette.

Den 14. november 1990 anmodede klagerens nye pengeinstitut om mod indfrielse af billånet at få tilsendt løsøreejerpantebrevet på 100.000 kr. med pant i klagerens bil. Indklagede afslog dette.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udlevere løsøreejerpantebrevet på 100.000 kr. mod samtidig indfrielse af klagerens billån.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at det er korrekt, at der på mødet i november måned 1989 blev foretaget en drøftelse af ægtefællernes økonomiske situation, i hvilken forbindelse værdien af bilen blev omtalt. Det bestrides, at der på mødet blev indgået aftale om, at bilen skulle tjene til hel eller delvis sikkerhed for ægtefællernes kassekredit. I efterårsferien 1990 var klageren i afdelingen, hvor afdelingslederen konstaterede, at klagerens personbil ikke var pantsat til sikkerhed for kassekreditten, men fremsatte krav herom. Det forhold, at klageren har ført kassebog i forbindelse med ægtefællens kroforpagtning, samt at klageren har haft fuldmagt til at disponere på kassekreditten, kan ikke føre til, at hun herved har foretaget en underpantsætning af personbilen.

Indklagede har anført, at klageren har deltaget i driften af kroen om aftenen og i weekender samt har stået for de økonomiske forhold vedrørende kroen. På mødet i november 1989 blev muligheden af kaution fra klagerens far drøftet. Klageren mente ikke, at dette var muligt, hvorefter indklagedes sikkerheder blev gennemgået, og i denne forbindelse blev værdien af bilen nævnt. Det er indklagedes opfattelse, at der på mødet blev indgået aftale om, at løsøreejerpantebrevet tillige skulle dække ægtefællens kassekredit.

Ankenævnets bemærkninger:

Således som sagen er oplyst, er der ikke grundlag for at fastslå, at klageren har pantsat det omhandlede løsøreejerpantebrev til sikkerhed for klagerens ægtefælles engagement med indklagede. Som følge heraf tages klagen til følge, hvorfor

Indklagede bør inden 4 uger mod indfrielse af klagerens billån frigive det af klageren håndpantsatte løsøreejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i klagerens bil. Klagegebyret tilbagebetales + ageren.