Spørgsmål om erstatningspligt i forbindelse med underslæb begået af kassereren for kontohaver, en forening.
| Sagsnummer: | 507 /1999 |
| Dato: | 21-12-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Check - øvrige spørgsmål
Fuldmagt - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningspligt i forbindelse med underslæb begået af kassereren for kontohaver, en forening. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører, om og i givet fald i hvilket omfang indklagede har pådraget sig erstatningspligt over for en forening i forbindelse med, at foreningens kasserer begik underslæb med hensyn til foreningens konto hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klageren under denne sag er en forening, der har en indlånskonto hos indklagede.
På en generalforsamling den 21. marts 1998 blev G valgt som foreningens kasserer.
Ved skrivelse af 7. august 1998 fremsendte G til indklagede referat af generalforsamlingen af 21. marts 1998 med anmodning om, at indklagede noterede, at G var foreningens kasserer. Endvidere anmodede G om, at underskriftsblad og checkhæfte blev fremsendt til G.
Det fremgår, at der ikke hidtil havde været udleveret checkhæfte til foreningens konto.
Den 13. august 1998 fremsendte indklagede til G "blanket til underskrift i forbindelse med, at De indtræder som kasserer for" klageren. Af blanketten, der er benævnt "Tillæg til foreningskonto nr. ...", fremgår:
"Undertegnede bekræfter hermed, at [G] indtræder som kasserer for [klageren].
I samme forbindelse udtræder ..... som kasserer.
Århus, den 18/8-1998
[Underskrifter af den samlede bestyrelse for klageren.]"
Indklagede har anført, at erklæringen af 18. august 1998 er udformet som et tillæg til kundekortet for klageren.
Kundekortet er fremlagt og indeholder en rubrik med overskriften "Fuldmagt" og med følgende angivelse:
"Jeg giver hermed min tilladelse til, at nedennævnte fuldmagtshaver kan disponere over nedennævnte konti/depot i [indklagede]. Med mindre denne fuldmagt tilbagekaldes er fuldmagtshavers underskrift jfr. underskriftsprøve i alle henseender bindende."
Indklagede har videre anført, at erklæringen af 18. august 1998 er udformet som et tillæg til kundekortet, fordi dette ikke havde flere rubrikker til underskrift for fuldmagtshavere.
Efter at indklagede havde modtaget erklæringen af 18. august 1998, blev checkhæfte udleveret til G. Saldoen på foreningens konto var da 12.031,93 kr. (positiv).
I perioden 25. august 1998 til 26. marts 1999 blev der på foreningens konto hævet i alt 50.047,39 kr. i henhold til 43 checks udstedt af G. Den 26. marts 1999 var kontoens saldo 11.401,07 kr. (negativ).
Af kontoudskrift for kontoen fremgår, at denne var overtrukket i perioden 17. december til 28. december 1998, 2. februar til 4. marts 1999 samt herefter igen fra den 8. marts 1999.
Ved skrivelse af 31. marts 1999 meddelte foreningens bestyrelse indklagede, at der ved foreningens ordinære generalforsamling den 29. s.m. var konstateret uregelmæssigheder vedrørende foreningens regnskab, hvorfor indklagede blev anmodet om at spærre foreningens konto.
Primo april 1999 indgav foreningen politianmeldelse mod G for misbrug af foreningens konto.
Ved skrivelse af 2. maj 1999 meddelte foreningen G, at dennes misbrug beløbsmæssigt androg 58.016,53 kr. Beløbet var fremkommet ved gennemgang af foreningens girokonto og bankkonto m.v.
Ved skrivelse af 13. august 1999 til indklagede gjorde foreningen gældende, at indklagede var erstatningsansvarlig for G's misbrug. Dette afviste indklagede ved skrivelse af 26. s.m.
Ved straffedom af 21. januar 2000 blev G straffet for underslæb efter straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3. Ved dommen blev G dømt til at betale 58.016,53 kr. til indklagede.
Af foreningens vedtægter fremgår bl.a.:
"§ 5 - Hæftelse og tegningsret
Foreningen tegnes af bestyrelsens formand i forening med et bestyrelsesmedlem."
Parternes påstande.
Foreningen har den 9. december 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 56.747 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter Ankenævnets skøn og mere subsidiært frifindelse mod betaling af 11.401,07 kr.
Parternes argumenter.
Foreningen har anført, at den tegnes af formanden i forening med et bestyrelsesmedlem. Uanset dette udleverede indklagede checkblanketter til G, skønt der ikke tidligere havde været tilknyttet checkblanketter til kontoen. De udstedte checks er hævet uden iagttagelse af tegningsreglerne.
Indklagede har handlet ansvarspådragende ved at tilsidesætte foreningens tegningsregler.
Erklæringen af 18. august 1998 er ikke en fuldmagt til G, men alene en bekræftelse på, at G var kasserer.
De trukne checks blev primært anvendt til hævning af kontanter og betaling af G's private køb. Af de hævede beløb er det alene et beskedent beløb, der skal fragå som henhørende under dispositioner til varetagelse af foreningens almindelige drift.
Foreningen har forgæves forsøgt at formå G til at betale. En eventuel fogedforretning må anses for udsigtsløs.
Indklagede har anført, at ved erklæringen af 18. august 1998 gav foreningens bestyrelse G fuldmagt til at disponere med bindende virkning for foreningen.
Indklagede var herefter berettiget til at udlevere checkblanketter til G, hvorved bemærkes, at foreningen ikke er stillet anderledes ved, at G disponerede ved checks end gennem hævning af kontanter.
Foreningen ved dens formand havde i hele G's fuldmagtsperiode via Homebanking mulighed for at efterse, hvorledes der blev disponeret på kontoen, herunder at der blev disponeret ved checks, men greb alligevel ikke ind.
Erstatningskravet er ikke opgjort korrekt, og foreningen har ikke opfyldt sin tabsbegrænsningspligt, da kravet mod G ikke er søgt inddrevet via fogedretten.
Overtrækket blev oparbejdet over en kort periode, hvorfor indklagedes handlemåde var forsvarlig og etisk korrekt, da man ikke havde grund til at anfægte G's hæderlighed.
Til støtte for den subsidiære påstand har indklagede anført, at det tab, der kan gøres gældende over for indklagede, kun kan opgøres til 6.496 kr. Dette beløb svarer til det beløb, som overtrækket kunne have været formindsket med, såfremt man havde returneret checks, der i henhold til checkreturneringsaftalen kunne have været returneret, dvs. checks over 1.000 kr.
Til støtte for den mere subsidiære påstand har indklagede anført, at tabet ikke kan opgøres til et beløb større end 11.407,07 kr., som udgjorde overtrækket på foreningens konto, da denne blev spærret. Herfra skal dog fragå checks, der af G er disponeret til varetagelse af foreningens almindelige drift.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Erklæringen benævnt "Tillæg til foreningskonto nr. ...", som blev underskrevet af foreningens samlede bestyrelse den 18. august 1998, fremtræder ikke som en udtrykkelig fuldmagt for G til at disponere over foreningens konto hos indklagede. Bestyrelsen kunne imidlertid ikke være i tvivl om, at formålet med erklæringen var at give G en sådan fuldmagt.
Fuldmagten til G indebar - med forbehold for det nedenfor anførte om overtræk - at indklagede tillige var berettiget til at udlevere checkblanketter vedrørende kontoen til G og til at acceptere, at de udstedte checks alene blev underskrevet af denne. Foreningens påstand om, at indklagede skal godtgøre foreningens samlede tab i forbindelse med G's benyttelse af checks, kan herefter ikke tages til følge.
En fuldmagt til at disponere over en indlånskonto uden trækningsret kan i mangel af holdepunkter for andet ikke forstås således, at den tillige omfatter en adgang for fuldmægtigen til at stifte gæld på fuldmagtsgiverens vegne. Ankenævnet finder derfor, at foreningen ikke hæfter for den negative saldo på 11.401,07 kr., der var på foreningens konto den 26. marts 1999. Den omstændighed, at en del af dette overtræk hidrørte fra checks, som indklagede efter checkreturneringsaftalen var afskåret fra at returnere, kan ikke føre til et andet resultat i den foreliggende situation, hvor foreningen ikke over for indklagede havde givet samtykke til, at G kunne disponere ved checks, og hvor et sådant samtykke heller ikke kunne anses for underforstået, da der var tale om en lille ikke - erhvervsdrivende forening, hvis kasserer ikke tidligere havde anvendt checks. Af det anførte følger endvidere, at indklagede ikke kan beregne sig overtræksrenter.
Ankenævnet har ikke taget stilling til, om indklagede efter krediteringen af det nævnte beløb måtte kunne gøre en del af dette gældende mod foreningen som et berigelseskrav med henvisning til, at denne del er kommet foreningen til nytte.
Som følge af det anførte
Indklagede skal inden 4 uger indsætte 11.401,07 kr. på foreningens konto med valør den 25. marts 1999 samt godtgøre foreningen eventuelle overtræksrenter opkrævet i perioden december 1998 til marts 1999. Klagegebyret tilbagebetales foreningen.