Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Uopfyldt kontrakt.

Sagsnummer: 230 /2004
Dato: 23-11-2004
Ankenævn: John Mosegaard, Tina Dhanda, Peter Stig Hansen, Ole Jørgensen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne: Indekskonto - uopfyldt kontrakt
Ledetekst: Uopfyldt kontrakt.
Indklagede: Spar Nord bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører manglende indbetaling på klagerens og dennes ægtefælles indekskontrakter.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes ægtefælle oprettede i august 1970 hver seks indekskontrakter.

Af aftalerne om oprettelse af indekskontrakterne, der er fremlagt under sagen, fremgår, at kontrakterne i september 1976 blev overført til indklagedes Hjørring afdeling.

I juni 1988 anmodede klageren og ægtefællen om overførsel af indekskontiene til pengeinstituttet N. Af påtegninger påført af indklagede den 18. juli 1988 på aftalerne om indekskontiene fremgår, at indekskontrakterne "hidtil er opfyldt". Indklagede har anført, at dette ikke var korrekt, idet tre af hver af de seks kontrakter var uopfyldte, da der manglede indbetalinger i 1984.

Indklagede har fremlagt udskrift af en kontrolliste fra 1985, hvoraf det fremgår, at klagerens og dennes ægtefælles aftaler hver var uopfyldt fra 1984 vedrørende tre kontrakter.

Ved skrivelse af 27. maj 2004 oplyste indklagede over for pengeinstituttet N, at kun tre kontrakter af hver af de seks kontrakter var opfyldte.

Parternes påstande.

Klageren har den 18. august 2004 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker indklagede pålagt at betale erstatning som følge af, at tre af hver af de seks kontrakter er uopfyldte.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at som følge af, at indekskontiene delvist er uopfyldt, mister han og ægtefællen statens indekstillæg ved udbetalingen. Han kræver kompensation herfor, idet han ikke mener at have modtaget meddelelse om, at der skulle ske indbetaling.

Indklagede har anført, at tre af hver af de seks indekskontrakter blev uopfyldt som følge af manglende indbetalinger i 1984.

Den fejlagtige påtegning fra 1988 har ikke medført noget tab for klageren. Indklagede havde en fast opfyldningsprocedure for indbetalinger på indekskontrakter. Manglede der aftalte indbetalinger, blev der via indklagedes datacentral udskrevet erindringsbreve til berørte kunder i midten af november måned. Manglede der fortsat indbetaling blev der af en medarbejder i hver afdeling fulgt op med kontakt til de enkelte rådgivere i indklagedes afdeling, som herefter rettede personlig henvendelse til pågældende kunder.

Det er ikke muligt nu at rekonstruere, hvad der var årsagen til de manglende indbetalinger for klageren og dennes ægtefælle, men indklagedes forretningsgang for opfølgning over for kontohavere, der ikke havde foretaget indbetalinger, var tilrettelagt så grundigt, at det ikke nu kan bebrejdes indklagede, at der ikke i fuldt omfang skete indbetaling på klagerens og dennes ægtefælles kontrakter.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har udvist fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens og dennes ægtefælles manglende indbetalinger på indekskontrakterne, som medførte, at tre af hver af de seks kontrakter blev uopfyldte. Det er herefter i forhold til klageren og ægtefællen i erstatningsmæssig henseende uden selvstændig betydning, at indklagede fejlagtigt anførte på aftalerne, at disse var opfyldt.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.