Deltagelse i valutapulje. Kurstabsfradrag.
| Sagsnummer: | 579/1994 |
| Dato: | 29-06-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Ole Just, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - indgåelse
Realkreditbelåning - kurstabsfradrag |
| Ledetekst: | Deltagelse i valutapulje. Kurstabsfradrag. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I
Klageren indgik i marts 1989 aftale med indklagede om deltagelse i valutaterminsforretninger indenfor et rammebeløb på 1 mio. kr. Rammen forhøjedes i april 1990 til 5 mio. kr. og fortsatte indtil 23. april 1991. Klagerens samlede overskud på valutaterminsforretningerne var ca. 19.000 kr.
I juli 1991 indgik klageren aftale om deltagelse i indklagedes valutapulje for perioden 1. august 1991 til 1. august 1992. Klagerens andel i puljen var 2 mio. kr., og klageren stillede sikkerhed med kontant 200.000 kr., som indsattes på en sikringskonto. Klagerens fortjeneste herved var i alt ca. 15.000 kr.
Den 11. juni 1992 underskrev klageren aftale om deltagelse i indklagedes valutapulje for perioden 1. juli 1992 til 30. juni 1993. Klagerens andel var 2 mio. kr., og klageren stillede sikkerhed med 200.000, der indsattes på en sikringskonto. I den fortrykte aftale om valutapulje er bl.a. anført:
".....
Valutaterminsforretningerne indgås efter [indklagedes] skøn, og uden ansvar for [indklagede].
.....
I tilfælde af tab vil der maksimalt blive debiteret et tab svarende til 10% af kundens andel i puljen.
.....
[Indklagede] tager ikke ansvar for skattemæssige forhold. Kunden er gjort bekendt hermed, og tilrådes at søge individuel rådgivning herom."
Klageren fik et tab på 6.228,62 kr. ved deltagelse i puljen.
Den 9. juni 1993 underskrev klageren ny aftale om deltagelse i valutapulje for perioden 1. juli 1993 til 30. juni 1994. Klagerens andel var 1 mio. kr. og stillede sikkerhed i form af et værdipapirdepot. Klagerens tab ved deltagelse i puljen udgjorde 14.884,33 kr.
Klageren har anført, at han indgik aftalerne i tillid til, at indklagede var professionel og havde indsigt i valutaforhold. Han finder, at den medarbejder, som opfordrede ham til deltagelse i valutaforretningerne har udnyttet et tillidsforhold til at lokke ham ind i puljeaftalerne. Han nærlæste ikke kontrakternes bestemmelser på grund af sin daværende generelle tillid til indklagede. Den sidste aftale blev underskrevet i forbindelse med, at han i andet ærinde var i den pågældende afdeling. Han blev da kontaktet af indklagedes medarbejder om deltagelse i en nye puljeaftale. Han meddelte medarbejderen, at han havde besluttet sig for at stoppe som følge af det tab, det så ud til at blive på den løbende pulje. Medarbejderen oplyste derpå, at hvis der blev underskud for 93-puljen, kunne dette trækkes fra i overskuddet for 1994. Herefter underskrev han aftalen med indklagede.
Indklagede har anført, at klageren har været kunde i afdelingen i en årrække. Klageren har en formue på ca. 2 mio. kr. bestående af værdipapirer og gældfri ejendomme. Klageren er endvidere deltager i nogle anpartsprojekter, ligesom klageren har flere rateforsikringer og kapitalpensioner og ratepensioner med større indeståender. Klageren er en fuld kompetent investor med evne til at gennemskue såvel risici som muligheder på kapitalmarkedet. Det fremgår udtrykkeligt af puljeaftalerne, at deltagerens tab er maksimeret til 10% af deltagerens andel i puljen. Klagerens formue har en sådan størrelse, at han kunne overskue at tåle et tab svarende til det maksimale.
II
I sommeren 1993 indfriede klageren et kontantlån på 305.000 kr. med pant i en ejendom, som klageren havde udlejet. I april 1994 solgte klageren ejendommen.
Klageren har anført, at indfrielsen af lånet skete efter råd fra indklagede. Indklagede, der var bekendt med, at han havde til hensigt at sælge ejendommen, burde have rådet ham til at optage et nyt realkreditlån, således at kurstabsfradraget ikke blev mistet.
Indklagede har anført, at klageren i juli 1993 med indklagede drøftede en eventuel omlægning af sin obligationsbeholdning samt placering af frie midler. Det blev drøftet enten at investere i 9%/10% obligationer eller indfri det omhandlede kontantlån. Ved at indfri lånet var klageren sikret en kendt forrentning, og indklagede rådede hertil ud fra den forudsætning, at klageren ville beholde ejendommen. Man var ikke bekendt med, at klageren overvejede at sælge denne. Klageren har i øvrigt ikke dokumenteret at have lidt et tab. Et sådant er alene lidt, såfremt den manglende kurstabsfradragskonto har bevirket, at køber har givet en lavere pris for ejendommen, end køber ellers ville have givet.
III
Påstande:
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 21.112,95 kr. svarende til tabet ved deltagelsen i de seneste to puljer samt erstatning som følge af mistet tabsfradragskonto.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Vedrørende I:
Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan føre til, at klageren har krav på tilbagebetaling af tabet ved deltagelsen i de to valutapuljer.
Vedrørende II:
Allerede fordi det ikke findes tilstrækkeligt godtgjort, at indklagede var gjort bekendt med, at klageren overvejede at sælge ejendommen, findes der ikke grundlag for at kritisere indklagedes rådgivning vedrørende indfrielsen af lånet.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.