Indsigelse mod krav til legitimation i forbindelse med oprettelse af kundeforhold.
| Sagsnummer: | 260/2016 |
| Dato: | 31-03-2017 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Anders Holkmann Olsen, David Sander Hjortsø, Morten Bruun Pedersen og Lani Bannach |
| Klageemne: |
Konto - registreringsforhold
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod krav til legitimation i forbindelse med oprettelse af kundeforhold. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod Danske Banks krav til legitimation i forbindelse med oprettelse af kundeforhold med ham som bosiddende i Østrig.
Sagens omstændigheder
Klageren har oplyst, at han er dansk statsborger, og at han bor og arbejder i Østrig. Klageren var kunde i pengeinstituttet P i Danmark. I juli 2016 ønskede klageren at overføre engagementet til Danske Bank.
I den forbindelse anmodede banken ved e-mail af 21. juli 2016 til klageren om blandt andet:
”...kopier af følgende legitimationsdokumenter:
- pas
- kørekort
- proof of residence (dokument med dit navn og din adresse – f.eks. elregning eller lignende)
- skattenummer Østrig (officielt skattedokument)
…”
Ved e-mails af 22. juli 2016 oplyste banken, at den manglede kørekort og skattenummer og tilføjede blandt andet:
”…
Når du ikke er til stede i banken ved oprettelse, skal jeg bruge to billedlegitimationsdokumenter (oftest pas + kørekort) eller et billedlegitimationsdokument (pas) + årsopgørelse og fødselsattest.
Har du eventuelt et ID fra Østrig m. billede?”
Klageren sendte skattenummeret og oplyste, at billed-id ikke blev brugt i Østrig.
Ved e-mail af 25. juli 2016 anførte banken, at hvis klageren ikke havde
”…to dokumenter med pas [formentlig retteligt billed], så kan jeg i stedet bruge den seneste årsopgørelse eller skatteopgørelse. Det eneste jeg mangler for at komme videre er derfor din forskudsopgørelse 2016 i stedet for den fra 2015.
…”
Klageren oplyste, at han ikke var skattepligtig i Danmark. Banken opfordrede klageren til at logge sig på Skats hjemmeside.
Ved e-mail af 10. august 2016 til banken, anførte klageren blandt andet:
”…
Jeg har altså ikke noget skattekort for 2016 – sorry!
Se Attached document, som er det der ligger på SKATs Website!
Det giver også mening,da jeg ikke er skattepligtig i Danmark, men betaler skat i Østrig da det er her jeg bor og arbejder.
Jeg er derfor nået til en dead-end da Danske Bank afkræver mig documents jeg ikke kan stille med – og honestly så vil jeg ikke bruge mere tid på dette cirkus.
Det er utroligt, at jeg som Dansk statsborger og EU borger må opgive at sætte penge i banken i Danmark – men sådan er det åbenbart.
…”
Ved e-mail samme dag svarede banken blandt andet:
”…
Jeg antog, at du havde en forskudsopgørelse for 2016, idet du tidligere har fremsendt en fra 2015 også.
Den eneste måde jeg kan få dig oprettet på, er i så fald ved personligt fremmøde her i banken. Jeg beklager, at det ikke kan lade sig gøre på anden vis.
…”
Ved e-mail senere samme dag anførte banken:
”…
Jeg kan kun beklage, at vi ikke alene kan godkende et pas, som gyldig legitimation for dig.
Når du ikke er til stede i banken ved oprettelsen, så skal jeg bruge to dokumenter, der bekræfter din identitet. Her har jeg forsøgt med de muligheder vi har i øvrigt, som er kørekort forskudsopgørelse, fødselsattest, sundhedskort fra Danmark og/eller national ID.
…”
Ved e-mail af 17. august 2016 til banken meddelte klageren, at han havde indbragt sagen for Finanstilsynet. Samme dag indgav klageren en klage over banken til Pengeinstitutankenævnet.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at ”Danske Bank accepterer mine Østrigske dokumenter på lige fod med tilsvarende Danske dokumenter”.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken uberettiget afviste dokumenter udstedt af myndigheder i andre EU lande. Dette er et brud på EU's regelsæt om ligeværdighed mellem EU medlemsstaterne og forhindrer den fri bevægelighed indenfor EU.
Han er dansk statsborger og bor i Østrig og er derfor ikke tilmeldt i Danmark men i Østrig, hvor han også arbejder, betaler skat og er socialt forsikret (har sundhedskort).
Da han kontaktede banken om at blive kunde oplyste han indledningsvis, at han er udlandsdansker med bopæl i Østrig. Banken accepterede imidlertid kun dansk årsopgørelse og dansk sundhedskort, og afviste således hans østrigske årsopgørelse og østrigske sundhedskort i forbindelse med dokumentationen for hans identitet.
Ifølge EU's regelsæt er al dokumentation fra samtlige EU lande at betragte som værende ligeværdig.
Danske Bank gør imidlertid forskel på Danmark og andre EU lande ved ikke at acceptere dokumenter udstedt i Østrig.
Sagen er af principiel karakter, idet den omhandler en virksomheds ret til i en EU medlemsstat at afvise dokumenter udstedt af en anden EU medlemsstat, men acceptere tilsvarende nationale dokumenter.
Danske Bank har anført, at klagen bør afvises i henhold til § 5, stk. 3 nr. 2 i Ankenævnets vedtægter, da klagen ikke vedrører en et konkret økonomisk forhold.
Klagen vedrører bankens fortolkning af § 11 i Bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, og bør derfor henvises til Finanstilsynet, der er bankens tilsynsmyndighed på området, som rette klageinstans.
Klagen beror på en misforståelse, idet banken faktisk accepterer udenlandske EU legitimationsdokumenter på lige fod med danske dokumenter. Den kundeansvarlige medarbejder er overbevist om, at klageren har forstået, at de østrigske dokumenter kan bruges. Ved fjernoprettelse for kunder, der har bopæl uden for Danmark, kræver banken to legitimationsdokumenter i forhold til kundens person (kørekort, pas, sundhedskort eller lignende). Kørekortet kan være dansk eller østrigsk og et sundhedskort fra Danmark kan erstattes med det østrigske identitetskort. Da klageren kun ville sende kopi af pas, afslog banken at oprette klageren som kunde.
Bankens krav om legitimeringsdokumentation er i overensstemmelse med gældende regler og er hverken diskriminerende eller urimelige.
Banken har løbende og sagligt opfyldt sin rådgivningspligt over for klageren i forbindelse med legitimeringsproceduren.
Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.
Ankenævnets bemærkninger
Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2 stk. 5 kan en klage angå samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem parterne, herunder også omstændigheder, der er opstået, inden et egentligt kundeforhold etableres.
Ifølge vedtægternes § 5, stk. 3 nr. 2 kan Ankenævnet afvise at behandle en klage, hvis klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende.
Ankenævnet finder ikke, at klagerens påstand om, at banken skal acceptere hans østrigske dokumenter på lige fod med tilsvarende danske dokumenter vedrører et konkret økonomisk mellemværende.
Klagen kan derfor ikke behandles af Ankenævnet.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen
Klageren får klagegebyret tilbage.