Afgørelse

Krav om erstatning som følge af investering i andelsbeviser i Københavns Andelskasse i oktober 2013.

Medhold klager

Sagen vedrører krav om erstatning som følge af investering i andelsbeviser i Københavns Andelskasse i oktober 2013.

Sagens omstændigheder

Klageren var ifølge det oplyste kunde og andelshaver i Københavns Andelskasse.

Andelskassens ledelse modtog i sommeren/efteråret 2013 flere breve af henholdsvis 16. august, 27. august, 27. september og 9. oktober 2013 fra Finanstilsynet, hvori tilsynet blandt andet gjorde opmærksom på, at andelskassen havde høj udlånsvækst, lav likviditetsoverdækning og lav solvensoverdækning. Brevet af 9. oktober 2013 var en risikooplysning om overskridelse af tilsynsdiamantens grænseværdier for udlånsvækst og likviditetsoverdækning, der blev offentliggjort på andelskassens hjemmeside den 10. oktober 2013.

Den 16. oktober 2013 sendte andelskassen et personligt rettet brev til klageren, hvoraf blandt andet fremgik:

”…

Andelskassen vokser

…

I hele 2013 har vi haft en meget stor tilgang af nye gode kunder…. Uden at lempe kravene i vores kreditpolitik, er vores udlån derfor vokset til …

…og for de kommende år ser udviklingen endnu lysere ud.

…

Vi ønsker at fortsætte den gode udvikling, men det kræver en forøgelse af vores ansvarlige kapital og dermed at andelshaverne er villige til at investere i Andelskassen. Enten ved at købe vores kapitalbeviser, som giver en fast rente på 8 % eller ved at købe flere andelsbeviser. I oversigten kan du se vores forventninger til fremtiden, herunder at andelsbeviserne, hvis udviklingen går som forventet, vil stige væsentligt mere end 8 % årligt.

Vi opfordrer andelshaverne til at støtte op om den gode udvikling.

Ved at investere i mere andelskapital kan du opnå 2 ting:

• At få andel i et stadigt voksende overskud.
• At forbedre dine rentevilkår.

Det er vigtigt at understrege, at der altid er en risiko ved at investere i andels- eller kapitalbeviser. Kapitalen sælges efter først til mølle princippet.

…”

Den 21. oktober 2013 købte klageren 50 andelsbeviser á 1.000 kr. til kurs 580 svarende til en kursværdi på 290.000 kr.

Af andelskassens vedtægter, der var gældende på daværende tidspunkt, fremgik blandt andet:

”...

Medlemskab (optagelse, udtræden og indløsning)

Hæftelse og ansvarlig indskudskapital

…”

I de gældende vedtægter for andelskassen, der blev vedtaget på generalforsamlingen den 16. april 2015, er § 3 ændret til følgende:

”…

Medlemskab (optagelse, udtræden og indløsning)

…”

I et brev af 10. december 2013 til andelskassens ledelse påbød Finanstilsynet, at andelskassen stoppede med udlån til nye kunder på grund af omfanget af nyudlån kombineret med en lav solvensmæssig overdækning.

Andelskassen har oplyst, at det i februar 2014 viste sig, at den daværende direktør i andelskassen havde foretaget en række uretmæssige udlån i efteråret og vinteren 2013/14. Udlånene var sket uden bestyrelsens vidende, og på den baggrund blev direktøren bortvist. Den samlede opgørelse viste, at der var foretaget uretmæssige udlån i størrelsesordenen 33 mio. kr., hvoraf der skulle nedskrives for 14 mio. kr.

Finanstilsynet foretog i april og maj 2014 en gennemgang af 43 udvalgte udlån og mente, at der skulle afskrives yderligere 340.000 kr.

Andelskassen har yderligere oplyst, at på grund af den store nedskrivning var størstedelen af andelskassens egenkapital tabt og kursen på andelsbeviserne faldt til lidt over kurs 40. Nye investorer gav imidlertid kurs 100 i april 2014. I april 2014 forhøjede andelskassens ledelse kursen på andelsbeviserne til kurs 150 på baggrund forventninger til halvårsresultatet og forventninger til fremtiden.

I en påtale af 20. august 2014 til andelskassens ledelse anførte Finanstilsynet blandt andet:

”…

De aktuelle forhold i andelskassen på tidspunktet for udsendelsen af brevet [af 16. oktober 2013] var, at andelskassen havde modtaget Finanstilsynets breve af 16. august, 27. august, 27. september og 9. oktober, hvori tilsynet blandt andet gjorde andelskassens ledelse opmærksom på kassens lave solvensoverdækning samt høje udlånsvækst og lave likviditetsoverdækning, der overskred tilsynets pejlemærker, og dermed var en indikation for forøget risiko ved driften. Andelskassen havde ligeledes modtaget risikooplysninger om de forhøjede risici, der kan være forbundet med andelskassens overskridelse af tilsynsdiamanten. Det er derfor ikke korrekt, når andelskassen i redegørelsen oplyser, at kassen først med modtagelsen af Finanstilsynets udkast til påbud om at standse nyudlån d. 5. december 2013 blev bekendt med tilsynets vurdering af kassens økonomiske situation og derfor heller ikke kunne tage højde herfor i udformningen af markedsføringsbrevet til andelshaverne.

Københavns Andelskasse har i sin redegørelse anført, at oplysningerne om den stigende indtjening var baseret på faktiske forhold og tal for de foregående regnskabsår. Finanstilsynet bemærker hertil, at der ifølge den medsendte opgørelse over indtjeningen i de seneste regnskabsår kun er sket en stigning i indtjeningen fra 2011 til 2012. Finanstilsynet finder det således ikke godtgjort, at oplysninger om den stigende indtjening var baseret på faktiske tal.

Det er endelig Finanstilsynets vurdering, at behovet for yderligere kapital ikke beskrives loyalt i brevet, idet det anføres i sammenhæng med udtryk som ”andelskassen vokser” og oplysninger om stigende indtjening, uden at der samtidig oplyses om de risici, der er forbundet med kraftig vækst, som ikke er understøttet af en tilsvarende vækst i virksomhedens kapitalgrundlag.

Konklusion

På baggrund af ovenstående påtaler Finanstilsynet, at Københavns Andelskasse har handlet i strid med §§ 3 og 4 i Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, ved i efteråret 2013 at have udsendt et brev til alle andelshavere, hvoraf det bl.a. fremgik, at det gik godt i andelskassen, og som opfordrede andelshaverne til at støtte op om den gode udvikling, til trods for at andelskassen blandt andet manglede ansvarlig kapital, og at andelskassen inden udsendelsen af brevet havde modtaget en risikooplysning om overskridelse af tilsynsdiamentens grænseværdi for udlånsvækst fra Finanstilsynet.

Andelskassens markedsføring havde således et ensidigt fokus på fordelene ved at erhverve yderligere andelsbeviser og gav modtageren et mangelfuldt billede af den risiko, der var forbundet med investeringen. Dette er i strid med andelskassens forpligtelse til at handle redeligt og loyalt overfor sine kunder og en overtrædelse af § 4, som forbyder en finansiel virksomhed at anvende vildledende angivelser.

…”

Andelskassen var ikke enig i påtalen og indbragte afgørelsen for Erhvervsankenævnet.

Ved en kendelse af 20. februar 2015 stadfæstede Erhvervsankenævnet afgørelsen fra Finanstilsynet af 20. august 2014. I afgørelsen hedder det:

”…

Uanset at K i brevet af 16. oktober 2013 afslutningsvis understreger, at der altid er en risiko ved at investere i andels- eller kapitalbeviser, findes andelskassen – navnlig ved ikke at oplyse om den manglende ansvarlige kapital og de umiddelbart forudgående henvendelser fra Finanstilsynet, herunder modtagelsen af risikooplysninger om overskridelse af tilsynsdiamentens grænseværdier – ikke at have handlet redeligt og loyalt over for sine kunder og at have anvendt vildledende angivelser eller udeladt væsentlige informationer.

…”

Parternes påstande

Den 4. september 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Københavns Andelskasse skal betale en erstatning på 290.000 kr. for hans tab på investeringen i oktober 2013 svarende til, at andelskassen annullerer købet og køber andelsbeviserne tilbage til kurs 580.

Københavns Andelskasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at andelskassen uopfordret sendte brevet af 16. oktober 2013 til ham, hvori andelskassen opfordrede ham til at købe andelsbeviser. Efter en telefonisk henvendelse fra andelskassens direktør, købte han de omhandlede andelsbeviser.

Efterfølgende er det kommet frem, at andelskassen havde modtaget flere risikooplysninger fra Finanstilsynet, som der ikke var redegjort for i brevet af 16. oktober 2013. Finanstilsynet gav i december 2013 andelskassen et påbud om udlånsstop. Flere af de forhold, som Finanstilsynet i august og september 2013 påpegede over for andelskassen vedrørende udlån var af en sådan karakter, at store nedskrivninger skulle foretages. Andelskassen blev herefter nødt til at få tilført kapital, og andelsbeviserne, som han købte til kurs 580, blev nedskrevet til kurs 100.

Finanstilsynet påtalte, at andelskassen ved udsendelsen af brevet af 16. oktober 2013 havde overtrådt §§ 3 og 4 i bekendtgørelse om god skik i finansielle virksomheder.

Der er tale om, at andelskassen har handlet erstatningspådragende, idet andelskassens ledelse i forbindelse med hans investering i andelsbeviser i oktober 2013 forsætligt har tilbageholdt væsentlig information om risici i forbindelse med investeringen.

Københavns Andelskasse har anført, at den ikke har handlet erstatningspådragende ved udsendelsen af brevet af 16. oktober 2013 til klageren. Andelskassen er ikke enig i Finanstilsynets påtale af 20. august 2014 og Erhvervsankenævnets stadfæstelse heraf af 20. februar 2015.

Finanstilsynets risikooplysning af 9. oktober 2013 til andelskassens ledelse blev offentliggjort på andelskassens hjemmeside den 10. oktober 2013.

Der er ikke årsagssammenhæng mellem udsendelsen af brevet af 16. oktober 2013, afgørelsen fra Finanstilsynet/Erhvervsankenævnet og klagerens tab på investeringen. Det faktum, at andelskassens egenkapital stort set blev tabt i foråret 2014, skyldtes alene nedskrivninger på de uretmæssigt foretagne udlån, som blev opdaget i februar 2014. Dette forhold var ikke kendt i oktober 2013 og kunne ikke være beskrevet.

Klagerens tabsopgørelse bestrides. Andelsbeviser i andelskassen sælges i dag til kurs 150, og det er den pris, som klageren kan sætte sine andelsbeviser til salg for. Klageren kan bede andelskassen sælge andelsbeviserne til kurs 150 til interesserede købere. Hvis der ikke er interesserede købere, kan han skrive sig op på en venteliste. Klageren kan også sætte sine andelsbeviser til salg på Dansk OTC for herigennem at finde en eller flere interesserede købere. OTC er en handelsplads for unoterede værdipapirer. Købs- og salgskursen bestemmes herved direkte af køber og sælger.

Andelskassen kan ikke tilpligtes at erhverve andelsbeviserne, da dette ikke er lovligt i henhold til lov om finansiel virksomhed § 151, stk. 2.

Ankenævnets bemærkninger

Den 16. oktober 2013 sendte andelskassen et brev til klageren, hvori den oplyste, at andelskassen voksede, og opfordrede andelshaverne til at støtte op om den gode udvikling ved at investere i andelskassen.

Den 21. oktober 2013 købte klageren 50 andelsbeviser á 1.000 kr. til kurs 580 svarende til en kursværdi på 290.000 kr.

Klageren har oplyst, at købet skete på baggrund af andelskassens brev af 16. oktober 2013 og en telefonisk henvendelse fra andelskassens direktør.

Ankenævnet lægger i overensstemmelse hermed til grund, at klagerens køb af andelsbeviser skete på andelskassens initiativ i forbindelse med det omtalte markedsføringsbrev af 16. oktober 2013.

I en påtale af 20. august 2014 anførte Finanstilsynet, at markedsføringen var i strid med §§ 3 og 4 i bekendtgørelse om god skik i finansielle virksomheder. idet den havde et ensidigt fokus på fordelene ved at erhverve yderligere andelsbeviser og gav modtageren et mangelfuldt billede af den risiko, der var forbundet med investeringen. Afgørelsen blev stadfæstet af Erhvervsankenævnet den 20. februar 2015.

Da andelskassen ikke har godtgjort, at klageren på anden måde fik fyldestgørende oplysninger om risikoen ved investeringen, finder Ankenævnet, at andelskassen har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens køb af andelsbeviserne i oktober 2013.

Københavns Andelskasse er derfor erstatningsansvarlig over for klageren for det tab, som han herved er påført.

Ankenævnet finder det godtgjort, at klageren ikke ville have købt andelsbeviserne, såfremt han havde modtaget fyldestgørende oplysninger om risikoen herved.

Ved opgørelsen af klagerens tab lægger Ankenævnet blandt andet vægt på, at årsagen til kursfaldet på andelsbeviserne i første halvår af 2014 ikke alene kan antages at skyldes de økonomiske forhold i andelskassen i sommeren/efteråret 2013, som andelskassen ikke loyalt gav oplysninger om i markedsføringsbrevet af 16. oktober 2013, men også må antages at skyldes forhold, som andelskassen ikke burde have givet oplysninger om i brevet. Andelskassen oplyser, at kursværdien af andelsbeviser for tiden udgør 150. Efter en samlet vurdering fastsætter Ankenævnet herefter erstatningskravet skønsmæssigt, således at andelskassen skal betale erstatning med 215.000 kr., svarende til forskellen mellem kurs 580 og kurs 150.

Ankenævnets afgørelse

Københavns Andelskasse skal inden 30 dage betale 215.000 kr. til klageren.

Klageren får klagegebyret tilbage.