Spørgsmål om bortfald på grund af efterfølgende omstændigheder.
| Sagsnummer: | 207/1998 |
| Dato: | 19-10-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kaution - hæftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om bortfald på grund af efterfølgende omstændigheder. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører en kautionsforpligtelse, som klageren i 1994 påtog sig over for indklagede i forbindelse med, at indklagede ydede klagerens søn en kredit på 200.000 kr.
Sagens omstændigheder.
Ved kreditaftale af 27. september 1994 ydede indklagedes Struer afdeling klagerens søn en kredit på 200.000 kr. Klageren underskrev kreditkontrakten som selvskyldnerkautionist for 50.000 kr. For kreditten blev endvidere stillet kaution på 100.000 kr. af Initiativkaution.
Kreditten blev ydet i forbindelse med sønnens start af selvstændig detailhandelsvirksomhed.
Ved skrivelse af 4. marts 1997 anmodede indklagede klageren om at indfri sin kautionsforpligtelse på 50.000 kr. med henvisning til, at klagerens søn den 17. februar 1997 havde standset betalingerne. Sønnen forsøgte herefter at gennemføre en akkord.
I august 1997 rykkede indklagede klageren for betaling af de 50.000 kr. under henvisning til, at akkordforhandlingerne ikke var lykkedes. Der fandt herefter en korrespondance sted mellem indklagede og klageren om kautionsforpligtelsen.
Primo januar 1998 overgav indklagede sagen til inkasso. 9. februar 1998 udtog indklagedes advokat stævning mod klageren med påstand om betaling af 50.000 kr. Retssagen er udsat på forelæggelse for Ankenævnet.
Parternes påstande.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for kautionsforpligtelsen.
Indklagede har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hans søn i foråret 1994 blev tilbudt at overtage en bestemt detailforretning for 170.000 kr. Sælgeren opfordrede sønnen til at henvende sig til indklagede vedrørende finansieringen. Da hans søn og indklagede var afhængige af iværksætterydelse og et etableringslån på 100.000 kr., blev det i sommeren 1994 forinden sønnens overtagelse besluttet at lukke detailforretningen. Indklagede stillede krav om en yderligere kautionist. Han rådgav sin søn til ikke at overtage det lejemål, hvorfra forretningen var blevet drevet, men etablere en ny forretning under et andet navn og i en mere attraktiv del af byen. Dette medførte økonomisk tab for sælgeren, der ejede den ejendom, hvorfra forretningen hidtil var drevet. I november 1995 åbnedes i de tidligere lokaler en ny forretning inden for samme branche. Indehaveren var en medarbejder ansat i samme afdeling, hvor sønnens engagement var.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at kautionen blev afgivet for et erhvervsengagement, hvorfor klagen efter Ankenævnets vedtægter falder uden for Ankenævnets kompetence. Subsidiært bør afvisning ske, da en stillingtagen vil kræve en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at det forhold, at den virksomhed, for hvilken klageren afgav kaution, viste sig ikke at kunne klare sig økonomisk - muligt på grund af konkurrence fra lignende virksomhed - ikke kan begrunde en fritagelse for kautionsforpligtelsen. Det var uden betydning for klagerens søns virksomhed, at en af indklagedes medarbejdere var medejer af en lignende virksomhed i samme by. Den pågældende medarbejder har ikke professionelt beskæftiget sig med klagerens søns engagement. Først fra maj 1996 arbejdede medarbejderen i indklagedes Struer afdeling, hvor han udelukkende var beskæftiget med privatkundeforhold.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter Ankenævnets faste praksis medfører det forhold, at en kaution er afgivet for et erhvervsmæssigt mellemværende, ikke, at Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle en klage fra pågældende kautionist. Nærværende klage falder herefter ikke uden for Ankenævnets kompetence.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder vedrørende afgivelsen af kautionen eller efterfølgende forhold, der kan medføre, at han ikke er bundet af sin kautionsforpligtelse på 50.000 kr.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.