Rådgivning i forbindelse med hjemtagelse af inkonvertibelt realkreditlån.
| Sagsnummer: | 211 /1999 |
| Dato: | 09-11-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - inkonvertible realkreditlån
Forældelse - rådgivning |
| Ledetekst: | Rådgivning i forbindelse med hjemtagelse af inkonvertibelt realkreditlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan gøre et ansvar gældende over for indklagede i anledning af, at klagerens ejendom i 1986 blev prioriteret med et inkonvertibelt obligationslån 11% frem for et konvertibelt obligationslån.
Sagens omstændigheder.
Til finansiering af klagerens opførelse af et sommerhus blev der via indklagedes Sædding afdeling indhentet et forhåndslånetilbud hos Nykredit. Tilbuddet, som er dateret den 2. december 1985 omfattede et 20-årigt 11% obligationslån på 280.000 kr., som ved den aktuelle kurs på 107 ville medføre et nettoprovenu på 295.650 kr., alternativt et 20-årigt 9% obligationslån på 332.000 kr., som ved den aktuelle kurs på 90,25 ville give et nettoprovenu på 295.460 kr. Den effektive rente var henholdsvis 10,36% p.a. og 10,86% p.a.
Ejendommen blev prioriteret med det 20-årige 11% obligationslån på 280.000 kr. Af pantebrevets forside fremgår: "LÅNET KAN KUN INDFRIES MED OBLIGATIONER".
I forbindelse med klagerens salg af ejendommen i 1998 blev lånet, der var nedbragt til 174.993,86 kr., indfriet til kurs 128,15, svarende til 224.254,63 kr.
Klageren rejste via sin advokat krav mod indklagede om erstatning for overkursen på 49.260,77 kr. (224.254,63-174.993,86) kr. Indklagede afslog at yde erstatning.
Ved skrivelse af 26. april 1999 afslog Ribe Statsamt en anmodning fra klageren om bevilling af fri proces med henblik på at udtage stævning mod indklagede. I afslaget er det bl.a. anført, at det "ud fra det oplyste har formodningen for sig, at [indklagede] har rådgivet om forskellene på de indhentede tilbud, herunder det inkonvertible lån", og at "Statsamtet har lagt afgørende vægt på, at spørgsmålet om bankens ansvar ikke har været prøvet for Pengeinstitutankenævnet".
Parternes påstande.
Den 21. maj 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning for det tab, som er lidt som følge af indklagedes manglende rådgivning om, at lånet var inkonvertibelt.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun ikke var bekendt med de særlige indfrielsesvilkår og betydningen heraf, og at indklagede ikke har rådgivet herom, hverken i forbindelse med låneoptagelsen eller i 1993, hvor hun rettede henvendelse til indklagede med henblik på at drøfte mulighederne for finansiering af et nyt køkken i ejendommen. Først i maj 1998, hvor ejendommen blev sat til salg, blev hun bekendt med de særlige indfrielsesvilkår.
Indklagede har bevisbyrden for, at der er blevet ydet fyldestgørende rådgivning, og denne bevisbyrde er ikke blevet løftet.
Den seneste landsretspraksis på området, herunder dommen UfR. 1997.1582 Ø, fastslår et strengt rådgiveransvar i forbindelse med finansiering af køb af fast ejendom.
Statsamtets afslag på fri proces blev primært givet under henvisning til, at sagen ikke havde været prøvet for Ankenævnet og ikke ud fra en vurdering af sagens realitet.
Indklagede har anført, at lånetilbuddet fra Nykredit indeholdt tilbud på to obligationslån med væsentlig forskel i rente og kurs, hvorfor det må have sandsynligheden for sig, at fordele og ulemper ved hjemtagelsen af de to lån blev gennemgået med henblik på, at klageren kunne foretage et valg. Det fremgår af pantebrevet, at lånet kun kan indfries med obligationer.
Den ekspederende medarbejder, der kender klageren som kunde, er ikke i tvivl om, at han i forbindelse med låneoptagelsen gjorde opmærksom på, at der til lånet var knyttet særlige indfrielsesvilkår. Klageren blev endvidere gjort opmærksom herpå i 1993, hvor en påtænkt låneomlægning ikke blev gennemført, netop fordi det indestående lån var inkonvertibelt. Klagerens erstatningskrav er derfor nu forældet.
Dommen UfR. 1997.1582 Ø vedrører købers overtagelse af et inkonvertibelt lån i forbindelse med en ejendomshandel. Dommen kan ikke sammenlignes med nærværende sag, hvor klageren selv hjemtog lånet på baggrund af lånetilbuddet fra Nykredit.
Afslaget på klagerens ansøgning om bevilling af fri proces blev givet ud fra en vurdering af sagens realitet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved lånetilbud af 2. december 1985 afgav Nykredit tilbud om to alternative lån, henholdsvis et konvertibelt og et inkonvertibelt obligationslån. Ankenævnet finder det på denne baggrund sandsynligt, at fordele og ulemper ved de to lånetyper er blevet gennemgået med klageren forud for låneoptagelsen. Det fremgår tydeligt af pantebrevet til Nykredit, at lånet kun kan indfries med obligationer. Når endvidere henses til, at lånet blev udbetalt til overkurs, finder Ankenævnet, at klageren burde have været klar over, at pantebrevet var undergivet særlige indfrielsesvilkår, som kunne indebære, at det alene kunne indfries til overkurs. Der findes herefter ikke at være grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar.
Ankenævnet finder det herefter ikke fornødent at tage stilling til spørgsmålet om forældelse.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.