Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Fortolkning af renteaftaler på børneopsparingskonti.

Sagsnummer: 55 /2005
Dato: 13-06-2005
Ankenævn: John Mosegaard, Tina Dhanda, Karin Duerlund, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne: Rente - indlån
Børneopsparingskonto - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Fortolkning af renteaftaler på børneopsparingskonti.
Indklagede: Sparekassen Lolland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører forrentningen af to børneopsparingskonti, som klagerne har oprettet.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H, som har to døtre, A og B, som er født i henholdsvis 1985 og 1989.

I 1985 oprettede M en børneopsparingskonto til A med bindingsperiode til A's 14 års fødselsdag i januar 1999.

I 1989 oprettede H en børneopsparingskonto til B med bindingsperiode til B's 14 års fødselsdag i april 2003.

I 1997 blev kontiene ført i Den Københavnske Bank.

Den 1. oktober 1997 underskrev klagerne hver en aftale med banken om fast forrentning af indeståenderne på kontiene med 5 % p.a. indtil den 1. april 2002.

I januar 1999 blev bindingsperioderne forlænget til henholdsvis A's 21 års fødselsdag i 2006 og B's 18 års fødselsdag i 2007.

I 2001 overtog indklagede den afdeling af Den Københavnske Bank, hvor de omhandlede konti blev ført. Indklagede udarbejdede og underskrev i forbindelse hermed den 19. juni 2001 nye indlånsaftaler for børneopsparingskontiene. I aftalernes rubrik til opretterens underskrift er der anført: "Ovf. fra Den Københavnske Bank". Dokumenterne blev sendt til klagerne til orientering. I øvrigt fremgår bl.a.:

"…

Renter m.v. samt omkostninger

Renter m.v. samt omkostninger fastsættes til enhver tid af [indklagede].

Kreditrenten er fast og udgør 5,00000 % p.a.

…"

Den 6. marts 2002 fremsendte indklagede en skrivelse om rentesatsen på de omhandlede børneopsparingskonti. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"Renteaftalen på Deres konto udløber den 1. april 2002.

Derfor har vi fornøjelsen af at kunne give Dem et nyt rentetilbud, hvor De frit kan vælge, om De vil have fast eller variabel rente på kontoen efter den 1. april 2002.

Hvis De gerne vil beholde den faste rente, skal De intet foretage Dem. Vi vil så automatisk forlænge Deres renteaftale med 2 år, så den kommer til at gælde frem til den 1. april 2004. Den nye rentesats vil blive 4,50% p.a.

Hvis De ikke ønsker at benytte fast rente længere, kan De i stedet for vælge at få en variabel rente på p.t. 4% p.a. De skal derfor kun underskrive og returnere kuponen nedenfor, hvis De vælger at skifte til variabelt renteprincip efter den 1. april 2002.

…"

Klagerne reagerede ikke på skrivelserne.

Indklagede har anført, at rentesatsen på børneopsparingskontiene som følge af klagernes manglende reaktion burde have været nedsat til 4,5 % p.a. pr. den 1. april 2002. Ved en fejl blev kontiene videreført med en rentesats på 5 % p.a.

I juli 2002 blev bindingsperioden for B's børneopsparingskonto forlænget til B's 21 års fødselsdag i april 2010.

Ved skrivelse af 18. marts 2004 meddelte indklagede, at "renteaftalen udløber den 1. april 2004", og at kontiene fremover ville blive forrentet med 1 % p.a. for saldi under 15.000 kr. og 2,5 % p.a. for saldi over 15.000 kr.

Klagerne protesterede over rentenedsættelserne.

Parternes påstande.

Den 18. februar 2005 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal forrente indeståenderne på børneopsparingskontiene med en fast rente på 5 % p.a.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede er forpligtet til at forrente indeståenderne på børneopsparingskontiene med en fast rente på 5 % p.a. indtil bindingsperiodernes udløb.

Indklagede overtog børneopsparingskontiene fra Den Københavnske Bank, med hvem de havde en aftale om en fast rente på 5 %. I forbindelse med overtagelsen modtog de to nye kontrakter, hvoraf det ligeledes fremgår, at der ydes en fast rente på 5 %. Kontrakterne er gældende indtil bindingsperiodernes udløb i henholdsvis 2006 og 2010.

På grund af renteaftalen i kontrakterne reagerede de ikke på skrivelsen af 6. marts 2002.

Indklagede har anført, at det i forbindelse med overtagelsen af en afdeling af Den Københavnske Bank generelt blev meddelt, at overtagelsen ikke ville få konsekvenser for de aftaler, der allerede var indgået med kunderne, men at disse ville være uændret gældende.

De af klagerne oprettede børneopsparingskonti blev også overtaget på uændrede vilkår, hvilket de nye indlånsaftaler af 19. juni 2001 er udtryk for.

Baggrunden for udarbejdelsen af de nye aftaler var, at børneopsparingskontiene efter overtagelsen skulle oprettes i indklagedes system.

Klagernes aftale med Den Københavnske Bank var en fast rente på 5 % p.a. gældende til den 1. april 2002.

Da klagerne på baggrund af skrivelsen af 6. marts 2002 undlod at vælge variabel rente, burde kontiene have været forrentet med 4,5 % p.a. til den 1. april 2004. Den manglende regulering af renten, der beror på en fejl, har alene været til fordel for klagerne.

Da fastrenteperioden udløb den 1. april 2004, ønskede man ikke at forlænge aftalerne, hvorfor rentesatsen blev ændret til variabel rente på 3 % p.a.

De indgåede aftaler om fast rente er i hele den/de aftalte periode/r blevet opfyldt. Efter fastrenteperiodens udløb var man ikke forpligtet til at tilbyde en ny fast forrentning.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ifølge klagernes aftale med Den Københavns Bank af den 1. oktober 1997 skulle børneopsparingskontiene forrentes med en fast rente på 5 % p.a. til den 1. april 2002. Det følger af aftalerne, at en eventuel fortsat forrentning med 5 % p.a. efter den 1. april 2002 måtte forudsætte, at parterne kunne blive enige herom ved en ny aftale. Ved indklagedes overtagelse af en del af Den Københavnske Bank, herunder de omhandlede børneopsparingskonti, var det indklagedes hensigt, at kontiene skulle videreføres hos indklagede på uændrede vilkår. En videreførelse af den aftalte faste rente på 5 % p.a. efter den 1. april 2002 måtte derfor fortsat forudsætte, at der mellem parterne kunne opnås enighed herom. Ifølge skrivelsen af 6. marts 2002 kunne indklagede efter udløbet af renteaftalen den 1. april 2002 alene tilbyde en ny fast rentesats på 4,5 % p.a. gældende til den 1. april 2004 eller en variabel rente på 4 % p.a.

De nye indlånsaftaler med indklagede af 19. juni 2001 blev imidlertid udformet således, at "kreditrenten er fast og udgør 5,0 % p.a." Indklagede fortsatte uanset indholdet af skrivelsen af 6. marts 2002 forrentningen med 5 % indtil marts 2004.

Tre medlemmer - John Mosegaard, Tina Dhanda og Jørn Ravn - udtaler herefter:

Vi finder på den baggrund, at indklagede for både A og B's konti har bibragt klagerne en berettiget forventning om, at indklagede ville forrente børneopsparingerne med fast kreditrente på 5 % indtil bindingsperiodernes udløb i henholdsvis 2006 og 2010.

Vi stemmer derfor for, at klagernes påstand tages til følge.

To medlemmer - Karin Duerlund og Ole Simonsen - udtaler:

Vi er enige i, at indklagede som udgangspunkt er bundet af bestemmelserne om fast forrentning på 5 % efter indlånsaftalerne af 19. juni 2001. Vi finder imidlertid, at denne berettigede forventning vedrørende B's konto alene omfatter bindingsperioden indtil 2007 og således ikke den med aftalen af 17. juli 2002 skete forlængelse af bindingsperioden til 2010.

Vi stemmer derfor for, at klagernes påstand vedrørende A's konto tages til følge, mens B's konto alene forrentes med fast rente 5 % p.a. i tiden frem til udløbet af den oprindeligt anførte bindingsperiode, 14. april 2007.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede skal anerkende, at de omhandlede børneopsparinger forrentes med fast rente 5 % p.a. indtil bindingsperiodernes udløb i henholdsvis 2006 og 2010. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.