Afgørelse

Indsigelse mod omlægning af værdipapirer i pensionsdepot foretaget i august 2000.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod en omlægning af pensionsdepoter foretaget i august 2000.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1942, er kunde i indklagedes Fakse Ladeplads afdeling. Klagerens engagement hos indklagede består blandt andet af en række pensionsordninger med tilknyttede individuelle depoter. Klageren har endvidere et åbent depot.

Pr. 1. juni 2000 var den samlede værdi af klagerens værdipapirer i depoterne hos indklagede ca. 1,9 mio. kr.. Heraf var ca. 1.250.000 kr. investeret i danske aktier og aktiebaserede afdelinger i Nordea Invest. Ca. 193.000 kr. var placeret i udenlandske aktier via Nordea Invest aktieafdelinger. Klageren havde endvidere for ca. 472.000 kr. i obligationsbaserede investeringsforeningsafdelinger.

Klageren har anført, at han i juni 2000 drøftede indholdet af sine værdipapirdepoter med sin tidligere rådgiver hos indklagede, som har været bestyrer i afdelingen. Denne anbefalede salg af nogle af papirerne.

Den 22. juni 2000 var klageren til møde i indklagedes afdeling. I mødet deltog endvidere klagerens ægtefælle H.

Klageren har anført, at han på mødet udtrykte ønske om at omlægge aktier til obligationer og anmodede om hjælp til at vælge, hvilke papirer der skulle sælges. På mødet blev der truffet beslutning om salg af 450 investeringsbeviser i Spar-Invest Cumulus (obligationsbaseret). Indklagedes medarbejder S brugte mødet til at orientere om en række muligheder inden for forsikring og til at sætte sig temmelig nærgående ind i deres private forhold. S insisterede på et møde med deltagelse af pensions- og investeringseksperter, hvilket han ikke havde lyst til, da han vidste, hvad han ville; men der var ikke noget valg, da de ikke kom nogen vegne. Indklagede bestrider klagerens fremstilling af mødet.

Ved skrivelse af 22. juni 2000 fremsendte indklagedes medarbejder S et resume af det på mødet samme dag drøftede. Heraf fremgår, at det var klagerens hensigt at gå på pension ved sit fyldte 60. år. Klagerens og H's depoter var blevet gennemgået, og risikoprofilen blev betegnet som høj med en stor andel i specielt danske aktier; en bedre spredning til obligationsbaserede investeringer var blevet drøftet, herunder også spredning af den aktiebaserede investering på flere lande. Da man ikke havde nået at gå engagementet detaljeret igennem, foreslog S et møde primo august, hvor der også ville deltage en investerings- og pensionsspecialist.

Ved notaer af 30. juni og 3. juli 2000 afregnede indklagede klagerens salg af henholdsvis 1.320 stk. investeringsbeviser i Uni Invest Danmark og 245 stk. investeringsbeviser i Uni Invest Akkumulerende svarende til et samlet provenu på ca. 296.000 kr. Afdelingerne er aktiebaserede, henholdsvis obligationsbaserede.

Den 24. august 2000 var klageren og H til møde i indklagedes afdeling med deltagelse af indklagedes medarbejder S samt en investerings- og en pensionsspecialist.

Klageren har anført, at han på mødet meddelte, at han ikke ønskede at sælge sine danske aktier. Indklagede har anført, at der på mødet blev rådgivet om en række pensions- og investeringsforhold. Sammensætningen af pensionsdepoterne blev indgående drøftet set i forhold til pensionsbehov og risikoprofil. Klageren ønskede risikoprofilen på investeringen mærkbart nedbragt, og fordelingen mellem og obligationer, herunder andelen af udenlandske aktier, blev derfor drøftet. Klageren valgte at sælge sine danske aktier til fordel for køb af en række obligations- og aktiebaserede investeringsbeviser.

Ved aktienotaer af 25. og 28. august 2000 afregnede indklagede følgende handler vedrørende klagerens depoter:

Ved skrivelse af 30. august 2000 fremsendte indklagedes medarbejder S et resume af mødet den 24. samme måned. Det fremgår, at sammensætningen af depoterne var blevet drøftet, herunder risikoprofil. Det blev aftalt at omlægge depoterne, således at den samlede investering svarede til højrisiko med ca. 60% aktiebaseret og 40% obligationsbaseret investering. På mødet var beregninger for klagerens og H's aktuelle økonomi samt økonomi som pensionsmodtagere blevet gennemgået.

Klageren har anført, at han, efter at han ultimo august 2000 havde modtaget notaer for omlægningen af depoterne, personligt rettede henvendelse og klagede til S, som svarende, at nu var aktierne jo solgt. Gentagne klager fra hans side blev mødt med henholdende svar. Indklagede har anført, at klageren ikke straks efter modtagelsen af handelsnotaerne mødte op og klagede. Først ved en telefonisk henvendelse i oktober 2002 meddelte klageren, at han ikke havde godkendt omlægningen af depoterne.

Ved skrivelse af 12. december 2002 rettede klageren via sin advokat henvendelse til indklagede om indklagedes rådgivning ved de foretagne investeringer. Ved skrivelse af 4. februar 2003 anførte klagerens advokat, at indklagede uden klagerens accept havde omlagt depoterne. Ved skrivelse af 26. februar 2003 anførte indklagede, at omlægningerne var sket efter aftale med klageren. Indklagede afviste et krav om erstatning.

Parternes påstande.

Klageren har den 15. april 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre handlerne foretaget ultimo august 2000.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ved mødet den 22. juni 2000 ikke fik fuldført det, som han var kommet for. S brugte mødet til at orientere dem om en mængde muligheder, blandt andet forsikring, samt til at sætte sig ind i deres private forhold. S vidste ikke, at de aldrig havde haft brug for indklagedes hjælp til økonomi, men kun til opsparing.

S insisterede på, at der blev afholdt møde med deltagelse af pensions- og investeringseksperter, uanset han ikke havde lyst dertil.

Efter mødet rettede han henvendelse til indklagede og anmodede om salg af de papirer, som han fandt passende på dette tidspunkt. Han skulle herefter vælge obligationer, hvilket han formodede, at der var nogen hos indklagede, der kunne hjælpe med. Han bad om en anden rådgiver end S og foreslog medarbejderen L, men S meddelte, at "så store kunder" havde L ikke.

På mødet den 24. august 2000 blev der givet en omfattende rådgivning med mængder af omlægningsforslag. Der var tale om en rådgivning, han ikke havde bedt om. Han accepterede visse omlægninger, herunder omlægningen af kapitalpension til ratepension og ændring af selvpensioneringspuljer.

Han meddelte, hvad han også havde oplyst ved mødet den 22. juni, at han ikke ønskede at afhænde sine danske aktier. Han var derfor chokeret, da han nogle få dage efter modtog handlespapirer på salg af et stort antal aktier, hvor der var solgt for ca. 475.000 kr. og købt for 552.000 kr. nye aktier. Han mødte personligt op hos indklagede og klagede til S, som svarede, at nu var aktierne jo solgt. Gentagne klager over S og en anden medarbejder blev mødt med henholdende svar og "snakken uden om".

Han bestrider, at det ved mødets afslutning i august blev opsummeret, at der skulle sælges for 475.000 kr. danske aktier og købes for ca. 552.000 kr. udenlandske aktier. Dette fremgår heller ikke af referatet fra mødet. Der foreligger ikke nogen aftale mellem ham og indklagede om salg af papirerne. Der foreligger heller ikke en efterfølgende accept, og han har løbende gjort indsigelser.

På mødet blev en større omlægning omtalt flere gange. Indklagede vedblev at vende tilbage til emnet, da han ikke kunne bringes til at forstå, at det skulle være nødvendigt at sælge porteføljen af danske aktier og afviste det.

Han bestrider, at møderne i juni og august måned 2000 kan betragtes som et rådgivningsforløb. Der var i august tale om en helt ny situation, idet der som følge af hans mellemliggende salg af papirer nu var en betydelig sum af kontanter i pensionsordningerne.

Klagen angår ikke indklagedes investeringsrådgivning i år 2000 generelt, men at en række konkrete handler blev foretaget efter mødet den 24. august 2000 uden aftale herom.

I oktober 2002 blev han via indklagedes generelle betingelser opmærksom på Ankenævnets eksistens og besluttede sig for at forhøre sig hos en advokat, da han ikke tidligere havde været part i en tvist.

Indklagede har påført ham et tab i størrelsesordenen 200.000 kr.

Indklagede har anført, at de gennemførte handler blev godkendt af klageren. Indklagede kan ikke anerkende at bære risikoen og være erstatningsansvarlig for det kursfald, som også har ramt klagerens investering.

Møderne i juni og august 2000 var et samlet rådgivningsforløb. I perioden mellem møderne blev der solgt papirer for knapt 492.000 kr.

Samtlige handler blev bekræftet af indklagede ved udsendelse af mødereferat og handelsnotaer. Der ikke sket fejl eller forsømmelser i forbindelse med den ydede investeringsrådgivning. Klageren og H måtte have indset, at rådgivningen var baseret på forventninger, der kunne vise sig ikke at holde stik, og at de derfor selv måtte træffe de endelige beslutninger og bære risikoen for disse.

Klageren kunne have generhvervet de solgte danske aktier umiddelbart efter modtagelsen af notaerne ultimo august 2000. Ved en sådan anmodning kunne klageren begrænse et eventuelt økonomisk tab samt erstatningskrav mod indklagede.

Klageren har ikke reklameret inden for rimelig tid, da man først blev bekendt med klagen godt to år efter de foretagne omlægninger uanset mellemkommende afholdelse af kundemøder.

Klagerens tabsopgørelse bestrides.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har erkendt, at han efter mødet den 24. august 2000 modtog notaer fra de køb og salg, der ifølge indklagede blev aftalt på mødet. Klageren har anført, at han protesterede over for S mod gennemførelsen af handlerne, men S meddelte, at nu var aktierne jo solgt.

Da klageren ikke fastholdt klagen på dette tidspunkt, finder Ankenævnet, at klageren er afskåret fra nu at rejse indsigelse om, at de gennemførte handler ikke var i overensstemmelse med det aftalte.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.