Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om opdeling af fælleslån ved samlivsophævelse.

Sagsnummer: 222/2004
Dato: 09-12-2004
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Inge Frølich, Ole Simonsen, Morten Westergaard
Klageemne: Udlån - hæftelse
Ledetekst: Krav om opdeling af fælleslån ved samlivsophævelse.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav om opdeling af et fælleslån ydet af indklagede.

Sagens omstændigheder.

I maj 2003 underskrev klageren og dennes daværende samlever, S, et gældsbrev til indklagede vedrørende et lån på 131.023,09 kr., hvoraf 76.337,76 kr. var en forhøjelse. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.800 kr.

I 2004 ophævede klageren og S samlivet. Klageren anmodede i forbindelse hermed om en opdeling af lånet, hvilket indklagede afslog.

Parternes påstande.

Den 14. september 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at opdele lånet med 2/3 til S og 1/3 til hende.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun og S i maj 2003 fik slået deres to separate lån sammen til et stort lån på ca. 129.000 kr. Hendes andel af dette lån var ca. 30.000-35.000 kr. Lånet blev forhøjet med 27.300 kr. Restgælden er nu på 131.249,51 kr.

Efter ophævelsen af samlivet ønsker både hun og S separat økonomi, herunder en opdeling af lånet. De er enige om, at S skal overtage 2/3 af lånet, og at hun skal overtage 1/3.

Indklagede har afslået deres anmodning om en opdeling med den begrundelse, at S' økonomi ikke er bæredygtig til et selvstændigt lån. Deres økonomiske situation er imidlertid ikke blevet forringet i forhold til, da lånene blev lagt sammen. Tværtimod er begges økonomi blevet bedre.

Indklagede har oplyst, at bankens politik er, at man ikke bruger kautionister længere. Hun føler sig imidlertid rent faktisk som tvangskautionist for S.

Indklagede har anført, at klageren og S i maj 2003 tog kontakt til indklagedes Ringsted afdeling, idet de ønskede at flytte deres engagement i Marstal afdeling til Ringsted afdeling. I forbindelse med flytningen ønskede klageren og S, at deres kreditter blev omlagt til et fælles lån med afvikling samt en yderligere forhøjelse.

Som debitor hæfter klageren solidarisk for hele lånet, til dette er tilbagebetalt.

Indklagede er ikke forpligtet til at opsplitte lånet ved samlivsophævelse.

Baggrunden for, at klageren og S efter samlivsophævelsen ikke har fået bevilget lånet opdelt i to separate lån, er, at de har betydelige gældsposter uden for indklagede.

Det er korrekt, at klagerens og S økonomi ikke har ændret sig væsentligt fra, da de boede sammen. På grund af forøgede faste udgifter efter ophævelsen af samlivet er deres rådighedsbeløb imidlertid blevet mindre.

Såfremt S, jf. den indbyrdes aftale, indfrier 2/3 af lånet, er man indstillet på at yde klageren et lån på det resterende beløb som enedebitor under forudsætning af, at klagerens økonomi ikke har ændret sig i negativ retning.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Klageren og dennes tidligere samlever har begge forpligtet sig som debitorer for fælleslånet på 131.023,09 kr., og de hæfter derfor solidarisk for lånets tilbagebetaling.

Af den solidariske hæftelse følger endvidere, at Ankenævnet ikke kan pålægge indklagede at foretage en opdeling af lånet.

En eventuel aftale mellem klageren og S om indbyrdes hæftelse for lånet er uden indflydelse på klagerens hæftelse for det fulde lån i forholdet til indklagede.

Som følge heraf Klagen tages ikke til følge.