Arvings indsigelse mod tegning af delvist lånefinansieret livrente i 2015 for 64-årig, der havde været behandlet for kræft siden 2011.
| Sagsnummer: | 280/2017 |
| Dato: | 02-03-2018 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Anita Nedergaard, Kristian Ingemann Petersen, Morten Bruun Pedersen og Lani Bannach |
| Klageemne: |
Forsikring - tegning af livrente
|
| Ledetekst: | Arvings indsigelse mod tegning af delvist lånefinansieret livrente i 2015 for 64-årig, der havde været behandlet for kræft siden 2011. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om ansvar i forbindelse med tegning af en livrente uden garantiperiode i 2015 for en da 64-årig kunde.
Sagens omstændigheder
Klageren i sagen er boet efter nu afdøde A, der var kunde i Lån & Spar Bank. A var født i november 1950. Eneste arving i boet er A’s søn S, der har overtaget boet til privat skifte. Klageren har oplyst, at A siden 2011 havde været i behandling for kræft.
I 2012 optog A via sit daværende pengeinstitut et realkreditlån i sin lejlighed med et overskydende provenu på ca. 799.000 kr. Lån & Spar Bank har oplyst, at S modtog provenuet.
I november 2014 kontaktede A Lån & Spar Bank for at drøfte sine pensionsforhold. A havde to ratepensioner med en udbetalingsperiode på 10 år og en værdi på henholdsvis ca. 471.000 kr. og ca. 104.000 kr. samt en kapitalpension med en værdi på ca. 2.400 kr.
Den 29. januar 2015 var A til møde med en pensionsrådgiver i banken og med sin rådgiver i banken, R, der samtidig var filialchef. Banken har oplyst, at A oplyste, at hun havde været i behandling for kræft, men at hun nu var erklæret rask, og at A i øvrigt ikke redegjorde nærmere for sit sygdomsforløb, prognose eller behandling. Banken har anført, at A udtrykte stor bekymring for, om hun ville have råd til at blive boende i sin lejlighed, når hun skulle på pension. Banken har oplyst, at A ikke betalte topskat, og at banken foreslog A at belåne friværdien i lejligheden og at indbetale en del af provenuet sammen med de eksisterende ratepensioner på en livsvarig livsrente, der kunne oprettes uden afgivelse af helbredsoplysninger.
I sagen er fremlagt pensionsbevis af 29. januar 2015, inklusiv ”Resume af rådgivning” og ”Forudsætninger for den samlede løsning”. Af pensionsbeviset fremgik, at den årlige udbetaling fra livrenten var ca. 86.000 kr., og at den aftalte pensionsalder var 65 år. Endvidere fremgik bl.a.:
”… Udbetaling ved din død.
Der er ingen dækning ved død på din ”Letsikring af indtægt ved pension”… ”
Banken har anført, at bankens medarbejdere oplyste A om de nærmere vilkår og forudsætninger for tilvalgsproduktet ”garanti til arvinger”, som ikke fremgik af pensionsbeviset, men at A fravalgte garanti, idet garantien ville nedsætte den årlige udbetaling til ca. 78.000 kr.,
Af ”Resume af rådgivning” fremgik bl.a.:
”… Hvis du dør efter den 1. december 2015 ophører udbetalingen. …
… Vi forventer, at du fra den 1. december 2015 får udbetalt, hvad der i dag svarer til 86.226 kr. om året før skat. Det gør du, så længe du lever. Det er aftalt, at du skal betale et engangsbeløb på 750.000 kr. Vi har taget højde for i beregningerne, at der samlet vil blive overført 575.704 kr. fra andet selskab til din Letsikring.
Du er i forbindelse med overførslen af pengene fra eksisterende pensionsordning blevet rådgivet om de væsentligste forskelle mellem din tidligere pensionsudbyder og [P]. Forskellene ligger typisk inden for omkostningerne, priser på eventulle dækninger ved død eller sygdom, hvordan forrentningen bliver tilskrevet, samt om der er forskellige former for garantier tilknyttet aftalen. …”
Af ”Forudsætninger for den samlede løsning” med etablering af en livrente fremgik under overskrifterne ”Periodens løbende indtægter i nutidskroner”, at den beregnede skat ville udgøre 555 kr. for 2015 og henholdsvis 35.360 kr. og 35.088 kr. for 2016 og 2017, samt at den beregnede skat ville udgøre ca. 59.000 kr. 2025 og frem. Banken har anført, at dette var et udtryk for, at A ville kunne opnå et skattefradrag på 75.000 kr. i en 10-årig periode, hvorefter skatten ville stige til ca. 59.000 kr. fra 2025, når skattefradraget var opbrugt. Af afsnittene ”Periodens løbende indtægter i nutidskroner” fremgik endvidere, at A fra 2016 ville modtage et tillæg til folkepensionen, der i årene 2016-2024 ville udgøre ca. 76.000 kr., og at tillægget fra 2025 ville udgøre ca. 68.000 kr. stigende til ca. 72.000 kr. i 2034.
I forlængelse af mødet foretog A omprioritering og tillægsbelåning af sin lejlighed. De nye realkreditlån blev udbetalt i maj og juli 2015 med et overskydende provenu på ca. 970.0000 kr., hvoraf 750.000 kr. blev overført en nyoprettet livrente, såkaldt Letsikring, hos pensionsselskabet P. Det resterende provenu blev udbetalt til A. A’s ratepensionsmidler på ca. 575.000 kr. blev endvidere indsat på livrenten.
Den 1. december 2015, hvor A var fyldt 65 år, modtog A den første udbetaling fra livsrenten.
I maj 2016 fik A en ny rådgiver i banken. I en e-mail af 27. maj 2016 til sin hidtidige rådgiver anførte A bl.a.:
”… tillykke med din nye udfordring. … jeg er ked af at du ikke længere skal være min rådgiver. Du har altid ydet en stor service for mig, hjulpet mig med mange ting og været på et næsten personligt plan. …”
I november 2016 afgik A ved døden af anden årsag end kræft.
Den 6. januar 2017 rejste boet indsigelse mod banken.
Parternes påstande
Den 11. september 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal betale en erstatning på 1.339.000 kr.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har bl.a. anført, at bankens rådgivning af A var mangelfuld og fejlagtig. A kontaktede banken, da hun ønskede bedre pensionsvilkår. Banken overtalte A til at optage et realkreditlån. Oprettelsen af livrenten uden garanti med indskud fra de eksisterende pensioner og provenu ved optagelse af realkreditlån medførte et resultat, der var ugunstigt for alle andre parter end banken og P.
Banken har bevisbyrden for, at der blev ydet korrekt rådgivning. På trods af at banken var informeret om A’s sygdom, anbefalede banken, at der blev tegnet en livrente uden garanti. Det måtte have stået banken klart, at der var risiko for, at A ikke ville få et langt livsforløb. Der er tale om en usædvanlig situation. Det påhviler banken at dokumentere, at der er ydet korrekt rådgivning, jf. også rapport fra februar 2014 om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter. Banken har ikke dokumenteret, at rådgivningen var fyldestgørende og korrekt. Pensionsbevisets oplysninger kan ikke stå alene. Som oplyst af banken kan en livrente uden garanti oprettes uden afgivelse af helbredsoplysninger. Heri ligger implicit, at den livrente med garanti, der burde have været oprettet, ikke kunne være blevet oprettet som følge af A’s sygdom.
A pådrog sig en markant forøgelse af sin gæld uden at få tilsvarende goder ved den af banken anbefalede ordning. Det har formodningen imod sig, at A ville have disponeret som sket, hvis hun var blevet rådgivet om, at hun ved sin død ville efterlade sig en større gæld, og at der ikke ville komme beløb til udbetaling fra livrenten. Det forekommer usandsynligt, at A skulle have truffet en beslutning om, at S ikke skulle modtage et stort beløb, alene for at hun kunne modtage 8.200 kr. yderligere om året. Hvis A havde ønsket, at der skulle forholdes anderledes i forhold til S, ville det have været mest sandsynligt, at A havde oprettet et testamente, hvilket hun ikke havde gjort. Banken burde i stedet have rådgivet A til at beholde låneprovenuet og anvende dette som en form for nedsparingslån, hvilket ville have efterladt A med de eksisterende pensionsordninger og et provenu, som hun løbende kunne anvende efter behov. Der foreligger ikke beregninger af, hvordan situationen ville have været, hvis A havde bibeholdt de eksisterende pensioner. De manglende beregninger gjorde det vanskeligere for A at vurdere, om det var hensigtsmæssigt at oprette livrenten som sket. Banken bør pålægges at fremlægge foretagne beregninger.
E-mailen af maj 2016 viser muligvis, at A var tilfreds med rådgivningen, men A vidste ikke bedre. Mailen viser, at der var tale om en meget personlig forbindelse og et dybt tillidsforhold mellem A og R, hvilket bestyrker, at rådgivningen burde have været langt mere præcis, og at den fejlagtige rådgivning burde have været dokumenteret.
Det samlede tab udgør 1.339.000 kr., svarende til det samlede indskud på livrenten (provenu af realkreditlånet og værdien af de eksisterende pensioner) med fradrag af de udbetalinger, som A modtog.
Lån & Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til klagerens anbringender om A’s sygdom og bankens hensyntagen hertil i rådgivningen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som må ske for domstolene.
Lån & Spar Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det påhviler klageren at dokumentere, at banken begik ansvarspådragende fejl ved rådgivningen af A.
A gav på mødet i januar 2015 og ved flere senere lejligheder udtryk for, at hendes mål var, at hun kunne blive boende i sin lejlighed efter sin pensionering og samtidig opnå den størst mulige livslange udbetaling fra en livrente. A gav endvidere udtryk for, at hun ønskede, at pensionsudbetalingen skulle starte tidligst muligt, den 1. december 2015. Med ratepensionerne med en udbetalingsperiode på 10 år ville A få en betydelig indtægtsnedgang, når hun fyldte 75 år, hvor hun kun ville få folkepension.
Banken rådgav A i lyset af hendes mål, men selvsagt ikke for at tilgodese S. Banken har korrekt og i fornødent omfang skriftligt ved det fremlagte pensionsbevis inklusiv ”Resume af rådgivning” og ”Forudsætninger for den samlede løsning” dokumenteret indholdet af rådgivningen. Bankens rådgivning var fagligt korrekt set i lyset af A’s mål.
A traf selv beslutningen om at overføre de eksisterende pensionsordninger til livrenten, at lånefinansiere resten af indskuddet på livrenten og at fravælge garanti til arvinger.
På mødet den 29. januar 2015 gennemgik banken endvidere pensionsbeviset med A, herunder ”Resume af rådgivningen” og afsnit vedrørende skat.
Bankens medarbejdere gennemgik sammen med A pensionsbevisets afsnit om, at der ikke var dækning ved død. Banken oplyste A om de nærmere vilkår og forudsætninger for tilvalgsproduktet ”garanti til arvinger”, som ikke fremgik af pensionsbeviset. A gav udtryk for, at hun ikke ønskede at tegne ”garanti til arvinger”, idet garantien ville nedsætte den årlige udbetaling til ca. 78.000 kr., og idet S havde modtaget sin arv ved udbetaling af de ca. 799.000 kr. i 2012. På baggrund af A’s ønske om størst mulig udbetaling, traf hun selv beslutningen om at fravælge garantien.
Med den valgte løsning ville A opnå et skattefradrag på 75.000 kr. i en 10-årig periode og ville samtidig i de første 10 år fra 2016-2024 opnå et forhøjet tillæg til folkepensionen på ca. 76.000 kr. Fra 2025 ville tillægget udgøre ca. 68.000 kr. stigende til ca. 72.000 kr. i 2034. Hvis A ikke havde belånt sin lejlighed med 750.000 kr. til indskud på livrenten, ville A hverken have opnået skattefradraget eller det forhøjede tillæg til folkepensionen. Klageren har anført, at banken i stedet burde have anbefalet, at A beholdt provenuet af realkreditlånet og brugt dette som en slags nedsparingslån. En sådan rådgivning ville have modarbejdet A’s ønske om størst mulig livslang ydelse. A ville ”løbe tør” for indtægter i takt med, at hun brugte låneprovenuet, og A ville have haft udgifter til ydelser på lånet, uden at hun kunne forvente et tilsvarende afkast på en normalt forrentet indlånskonto. Hvis A havde investeret en del af provenuet, ville A have pådraget sig en risiko for et kurstab, ligesom A heller ikke ville have været berettiget til forhøjet pensionstillæg til folkepensionen.
A gav ikke udtryk for, at hun var utilfreds med rådgivningen, jf. også A’s e-mail af 26. maj 2016.
I lyset af, at A selv valgte at gøre en ende på sit liv, foreligger der ikke påregnelighed mellem bankens rådgivning af A og det påståede tab for S.
Det påhviler klageren at dokumentere, at S har lidt et formueretligt tab ved bankens rådgivning af A. Det ikke er godtgjort, at S har lidt et formueretligt tab, men alene at S’s forventninger til størrelsen af arven efter A er blevet skuffede.
Ankenævnets bemærkninger
I januar 2015 tegnede A, der da var 64 år, en livrente uden garanti med indskud fra sine eksisterende pensioner og med provenu fra optagelse af realkreditlån.
Boet efter A har anført, at A siden 2011 havde været i behandling for kræft. Banken har anført, at A forud for tegning af livrenten alene informerede bankens rådgivere om, at hun havde været i behandling for kræft, men at hun nu var erklæret rask, og at A i øvrigt ikke i øvrigt ikke redegjorde nærmere for sit sygdomsforløb. I 2016 døde A af anden årsag.
Af pensionsbeviset vedrørende livrenten fremgik, at der ikke var dækning ved død. På baggrund af pensionsbeviset og den øvrige skriftlige dokumentation for rådgivningen finder Ankenævnet, at A vidste, hvilke retsvirkninger der var forbundet med oprettelsen af livrenten, herunder at der ved hendes død ikke ville komme noget beløb til udbetaling til S som arving.
Ankenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at banken begik ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af A i forbindelse med etableringen af livrenten.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.