Rådgivning om investering i obligationsbaserede investeringsbeviser.
| Sagsnummer: | 163/2007 |
| Dato: | 16-10-2007 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning om investering i obligationsbaserede investeringsbeviser. |
| Indklagede: | Sparekassen Kronjylland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes rådgivning til klagerne om køb af investeringsbeviser i EgnsInvest obligationer i oktober 2005.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er mor (M) og søn (S).
I oktober 2005 rettede klagerne henvendelse til indklagede med henblik på placering af et beløb, som S havde arvet efter sin far.
Efter anbefaling fra indklagede besluttede S at købe investeringsbeviser i EgnsInvest obligationer. M, der havde en opsparing på en anfordringskonto, besluttede at foretage samme investering. På den baggrund gennemførte indklagede den 18. oktober 2005 S' køb af 2.150 stk. investeringsbeviser i Egnsinvest obligationer til kurs 104 svarende til en kursværdi på 223.600 kr. og M's køb af 2.390 stk. af samme papir til en kursværdi på 248.560 kr.
Den 27. april 2007 (fredag) ringede indklagede til M om investeringsbeviserne, og den 1. maj 2007 (mandag) blev der afholdt et møde mellem dem. Klagerne har anført, at indklagede anbefalede en delvis omlægning til investeringsbeviser i EgnsInvest, Højt udbytte Garanti 2013, fordi obligationer "jo næsten ingen afkast giver". Det kom frem, at kursen på investeringsbeviserne var faldet, og at yderligere kursfald måtte påregnes, hvorfor indklagede anbefalede et omgående salg. Indklagede har bestridt, at man anbefalede et omgående salg. Det blev forklaret, at man ventede en mindre rentestigning, hvilket kunne få kurserne til at falde yderligere. Hvis klagerne ville sælge, var der således ikke noget, der talte for at vente. Klagerne blev præsenteret for flere alternative forslag. Der blev således talt om at beholde beviserne, indtil afkastet igen var stigende, at omlægge halvdelen af investeringsbeviserne til Egns-Invest Højt udbytte Garanti 2013, og at omlægge investeringsbeviserne eller en del heraf til en opsparingskonto med høj forrentning (4,25 %).
Den 3. maj 2007 gennemførte indklagede klagernes salg af investeringsbeviserne i EngsInvest obligationer til kurs 98,45, svarende til henholdsvis 235.295,50 kr. og 211.667,50 kr. Klagerne realiserede herved kurstab på henholdsvis 13.264,50 kr. og 11.932,50 kr.
Indklagede har oplyst, at M i investeringsperioden fik udbetalt et udbytte på i alt 10.157 kr. For S' vedkommende var udbyttebetalingerne på i alt 9.137,50 kr.
Parternes påstande.
Den 1. juni 2007 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal dække deres tab på henholdsvis 13.264,50 kr. og 11.932,50 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede ikke opfyldte sin pligt til at anbefale et produkt, der svarede til deres investeringsprofil. Tværtimod blev de vildledt af indklagedes rådgivning. Indklagede bør derfor erstatte deres tab, der beløber sig til henholdsvis 13.264,50 kr. og 11.932,50 kr.
Ved henvendelsen i oktober 2005 blev det kraftigt understreget, at de ønskede en kortsigtet og fuldstændig sikker placering, idet S, der er studerende, påregnede at bruge af kapitalen til finansiering af sit studium.
På forespørgsel fra S om, hvad der ville ske, hvis renten steg, oplyste indklagede, at EgnsInvest obligationer bestod af både korte og lange obligationer, og at virkningen af en rentestigning på de to typer obligationer ville opveje hinanden.
Da investeringsbeviserne efter det oplyste opfyldte deres krav til sikkerhed og kortsigtethed, valgte M også at investere sin opsparing, som ellers på grund af en tidligere uheldig investering var anbragt på en anfordringskonto, hvilket indklagede var klar over.
Efterfølgende er de blevet klar over, at investeringsbeviserne ikke faldt inden for kategorien kortsigtede investeringer, og at der var tale om et kursfølsomt produkt. De fik således ikke det produkt, som de bad om. Indklagede burde have anbefalet dem at købe korte obligationer med fast udløbsdato, hvor de ville blive indløst til kurs 100.
Indklagede burde i hvert fald have fulgt op på investeringerne og have kontaktet dem, da kursen begyndte at falde. De er bekendt med, at kunder med tilsvarende produkter i andre pengeinstitutter hurtigt blev informeret om den faldende kurs og rådet til at sælge.
Indklagede har anført, at klagerne på et oplyst grundlag selv valgte at købe de omhandlede investeringsbeviser.
Investeringsbeviserne blev anbefalet på grundlag af klagernes ønske om et højere afkast end en almindelig opsparingskonto sammenholdt med klagernes lave risikovillighed og korte investeringshorisont.
Investeringsbeviserne ligger i den lave ende af risikoskalaen, idet afdelingen investerer i en blanding af korte og længere obligationer. På købstidspunktet forventede man, at kurserne havde fundet en bund og ville stabilisere sig. Der findes ikke en "fuldstændig sikker investering", hvilket klagerne heller ikke blev lovet. Man har på intet tidspunkt garanteret klagerne, at kursen ikke kunne falde. Det er almindeligt kendt, at højere afkast kræver en højere risiko, og at kursen på værdipapirer kan stige og falde. I hvert fald M var bekendt hermed, idet hun tidligere havde lidt tab på en investering.
Klagerne ville også have lidt et kurstab, hvis de i stedet havde købt korte obligationer.
Ved opgørelsen af tabet skal der tages højde for udbyttebetalingerne på i alt henholdsvis 10.157 kr. og 9.137,50 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med sin rådgivning af klagerne forud for deres køb af investeringsbeviserne i EgnsInvest obligationer i oktober 2005 garanterede for kursværdien af investeringerne eller tilsikrede klagerne et bestemt afkast.
Anbefalingen om køb af de pågældende investeringsbeviser findes ikke at være uoverensstemmende med klagernes ønske om en kortsigtet investering med lav risiko.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede burde have kontaktet klagerne om kursudviklingen på investeringsbeviserne tidligere end sket, hvorved bemærkes, at klagerne ikke havde indgået nogen aftale med indklagede om overvågning, ligesom klagerne selv havde mulighed for at holde sig informeret om kursudviklingen.
Som følge af det anførteKlagen tages ikke til følge.