Afgørelse

Spørgsmål om afvisning af klage som erhvervsmæssig, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3

Indledning

Denne sag vedrører, om en klage over lån i schweizerfranc (CHF) til finansiering af ejendomme og en personligt ejet virksomhed, er omfattet af Ankenævnets kompetence.

Sagens omstændigheder

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H, der i 2000 blev kunder i Forstædernes Bank, nu Nykredit Bank. M ejede en klinik, der voksede sig større gennem årene, og nogle ejendomme.

I 2005 indgik M’s personligt ejede virksomhed en aftale med banken om en renteswap på grundlag af en hovedstol på 6.880.000 kr. Rente­swap­pen blev førtidsindfriet i 2006 med et tab for virksomheden på 167.902 kr.

I 2007 indgik virksomheden en aftale med banken om en rente- og valutaswap på grundlag af en hovedstol på 3.071.598,53 CHF, som svarede til 14,2 mio. kr. Efter det oplyste udløb aftalen i 2009 med et tab for virksomheden på 829.604,15 kr.

Den 24. oktober 2008 oprettede klagerne et ejerpantebrev på 3 mio. kr. i deres bopælsejendom. Ejerpantebrevet blev pantsat til banken til sikkerhed for virksomhedens engagement.

I 2009 indgik virksomheden fem aftaler med banken om udlandslån på i alt 4.264.600 CHF. Lånene udløb på forskellige tidspunkter i perioden 30. september 2010 - 30. december 2013.

Den 9. august 2011 blev CHF-lånene omlagt til euro (EUR). Baggrunden var, at CHF-kursen var steget betydeligt.

Parternes påstande

Den 22. juli 2013 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal erstatte deres tab helt eller delvist.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om, at sagen afvises som erhvervsmæssig, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at klagen ikke bør afvises som erhvervsmæssig. Virksomheden er en mindre personligt ejet virksomhed, og klagen adskiller sig ikke væsentligt fra et privat kundeforhold.

Virksomhedens vækst skete blandt andet i tillid til bankens rådgivning og finansiering, som de ikke selv havde de mindste forstand på. De stolede blindt på bankens anbefalinger. Navneændringen fra klinik til hospital beroede på en udvidelse, der ikke blev gennemført.

De har en indtægt på to ejendomme, som M købte i henholdsvis 1998 og i 2000. Herudover ejer de ejendommen, hvor virksomheden er beliggende, og deres bopælsejendom, hvortil de i 2006 købte naboejendommen med henblik på at løse nogle problemer med skellet. Det var efterfølgende ikke muligt at sælge ejendommen, der derfor blev udlejet. Sommerhuset i Frankrig blev købt for pensionsmidler. Til hvert af deres to børn har de købt en forældrekøbslejlighed, hvoraf den ene er solgt.

Det var dårlig rådgivning ensidigt at anbefale finansiering i CHF. Endvidere var omlægningen til EUR den 9. august 2011, hvor kursen på CHF var allerhøjst, uberettiget. Omlægningen medførte en realisation af tabet på CHF, hvorved deres gæld voksede med cirka 40 %.

Nykredit Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører erhvervsforhold og adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende privat kundeforhold.

Klagen vedrører således bankens finansiering af M’s virksomheder, dels et privathos­pital med 20 ansatte, dels fem udlejningsejendomme, der udgør en stor del af klagernes indtægt. Hertil kommer M’s private faste ejendom og et sommerhus i Frankrig.

Engagementet i form af lån, kreditter og garantier udgør på nuværende tidspunkt cirka 32 mio. kr. for ejendommene og knap 5 mio. kr. for privathospitalet.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet behandler klager vedrørende privat kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende kan behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 3.

Klagernes engagement med Nykredit Bank består af lån og erhvervskreditter på knap 5 mio. kr. til finansiering af klageren M’s personligt ejede klinik/privathospital samt lån, kreditter og garantier på i alt cirka 32 mio. kr. vedrørende M’s ejendomme, hvoraf nogle er udlejet.

Efter en samlet vurdering af engagementets karakter og størrelse finder Ankenævnet, at klagen vedrører erhvervsforhold, der adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Ankenævnet finder herefter, at klagen ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence. Dette gælder selvom det som anført af klagerne må lægges til grund, at engagementets størrelse til dels beror på omlægningen af CHF-lånene til EUR den 9. august 2011, hvorved et ikke ubetydeligt kurstab blev realiseret.

Ankenævnet afviser derfor at behandle klagen, jf. vedtægternes § 2.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.