Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for rådgivning givet af pengeinstituts norske samarbejdspartners underagent.

Sagsnummer:	369 /2008
Dato:	27-03-2009
Ankenævn:	Peter Blok, Troels Hauer Holmberg, Jette Kammer Jensen, Erik Sevaldsen
Klageemne:	Værdipapirer - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Spørgsmål om ansvar for rådgivning givet af pengeinstituts norske samarbejdspartners underagent.
Indklagede:	Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav om erstatning i forbindelse med tab lidt på værdipapirer, hvor klageren modtog rådgivning fra Sydbanks norske samarbejdspartners underagent. 

Sagens omstændigheder.

Klageren under denne sag er nordmand med bopæl i Norge.

Sydbank har anført, at man i Norge har et samarbejde med selskabet Pareto PPN, som er et norsk "verdipapirforetak med Kredittilsynets tilladelse til å yte investeringstjenester". Selskabet samarbejder med en række underagenter. Indtil 9. januar 2008 var en af disse underagenter aktieselskabet F v/KH.

Via underagenterne opnår Sydbank kontakt til norske kunder, som i Sydbank kan opnå investeringslån til anvendelse til køb af værdipapirer, dog således at kunden selv skal bidrage med en egenkapital. Rådgivning om køb og salg af værdipapirer ydes alene af agenten, og PPN har det fulde ansvar for rådgivningen. Sydbank varetager ikke rådgivningsopgaver, men er alene långiver, ligesom kundens ordre om værdipapirhandel udføres på basis af kundens skriftlige ordre. Kunden kan forinden have fået rådgivning fra agenten.

Den 18. marts 2005 underskrev klageren "Bestillingsnota Sydbank", hvoraf fremgår, at klageren var interesseret i et investeringslån fra Sydbank på basis af en egenkapital på 892.000 NOK. Investeringslånets sammensætning samt hvordan det samlede beløb skulle investeres er angivet; endvidere fremgår:

"Jeg bekrefter å være inneforstått med følgende: Jeg er bekjent med at Sydbank samarbeider med PPN, som igjen samarbeider med sine distributører (salgskontorer) i Norge. I samarbeidet mellom Sydbank og PPN, har PPN og distributøren i forening det fulle ansvar for rådgivningen. Sydbank gir meg, PPN og distributør kun generelle informasjoner og anbefalinger om markedet. Den konkrete rådgivning om mitt engasjement skal jeg søke hos distributøren. Hermed er Sydbank ikke ansvarlig for den rådgivning som distributøren gir meg. Sydbank ere ikke ansvarlig for verken den inntjeningsmeesige suksess av mine investeringer eller for eventuelle forventninger som min rådgiver har gitt meg."

Den 30. marts 2005 underskrev klageren "Aftale om adgang til værdipapirhandel", hvoraf fremgår:

"Investeringsprofil

Kundeforholdet er oprettet på baggrund af en mellem PPN/di­stri­bu­tøren og kunden særskilt indgået aftale. Ifølge denne særskilte aftale ydes der udelukkende rådgivning af PPN/distributøren. Som konsekvens heraf registrerer banken ikke investeringsprofil på kunden. Vurderingen af kundens finansielle situation, investeringserfaring, risikovillighed og investeringsformål er derfor udelukkende foretaget af PPN/distributøren. Kunden er opfordret til at meddele PPN/distribu­tø­ren, hvis der sker ændringer i de oplysninger, der ligger til grund for investeringsprofilen."

Den 29. juni 2005 underskrev klageren gældsbrev om et investeringslån ydet af Sydbank på 324.000 CHF.

Sydbank har fremlagt kopi af en skrivelse, som Pareto PPN den 9. januar 2008 sendte til selskabets kunder med relation til Sydbank. Af brevet fremgår:

"Den 1. november 2007 trådde en ny lov om verdipapirhandel i kraft, en lov som blant annet regulerer tjenesten investeringsrådgivning. For å kunne drive med rådgivning af investeringsproduketer som faller in­nen­for lovens område må  selskapet ha Kredittilsynets godkjen­nel­se som verdipapirforetak.

Din rådgiver, [F], har søkt, men enda ikke fått den nødvendige god­kjen­nelse som verdipapirfortak. I en periode fra 1. november 2007 og frem til i dag, 9. januar 2008 har [F] gjennomført investe­rings­råd­givning under Pareto PPN AS sin konsesjon. Denne avtalen opphører i dag.

Inntil [F] har fått egen godkjennelse som verdipapirforetak kan de der­for ikke gjøre investeringsrådgivning. Hvis du ønsker å gjøre endring­er på din avtale i Sydbank/BHF-Bank kan du kontakte oss direkte for ut­førelse af denne ordre, men vi kan ikke yte deg rådgivning."

I august 2008 afsluttede klageren sit engagement med Sydbank. Sydbank har oplyst, at man ved opgørelsen af engagementet overførte 194.000 NOK til klageren.

Klageren rettede ved brev af 8. september 2008 henvendelse til det norske Bankklagenemnda. Ved brev af 12. s.m meddelte Bankklagenemnda klageren, at en klage mod F faldt uden for Bankklagenemndas arbejdsområde og derfor måtte afvises. For så vidt angik Sydbank henviste Bankklagenemnda klageren til Pengeinstitutankenævnet.

Af "Tillæg til almindelige forretningsbetingelser - privatkunder" fremgår:

"Sydbanks Almindelige Forretningsbetingelser fraviges på følgende punkter i forretninger mellem banken og norske private kunder:

...

Nyt pkt. 17:

Såfremt der opstår tvister i retsforholdet mellem banken og dig, finder norsk ret anvendelse. Eventuelle tvister indbringes ved norsk domstol i henhold til loven."

 

Parternes påstande.

Klageren har den 29. september 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om betaling af 892.000 NOK med tillæg renter.

Sydbank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han og hans ægtefælle overlod henholdsvis 892.000 NOK og 1 mio. NOK til KH, som garanterede dem mindst 10 % i årligt afkast. Der var ikke risiko for tab, og KH lovede at omsætte papirerne og tage vare på pengene, dersom der var den mindste fare for kursfald.

I starten gik investeringerne godt. Hans investering havde på et tidspunkt en værdi af 1,7 mio. NOK, mens ægtefællens var på 2 mio. NOK.

Udviklingen vendte imidlertid, men KH lovede at rette op herpå, dersom de gav ham fuldmagt til at sætte gang i noget, som KH kaldte gearing. Gearing var en sikker måde til at få pengene til virkelig at yngle.

På et tidspunkt valgte ægtefællen at træde ud af investeringerne. På dette tidspunkt havde han et underskud på over 400.000 NOK. Han ønskede ikke da at standse investeringerne, og KH garanterede igen, at det kun var et tidsspørgsmål, før der var rettet op.

I foråret 2008 fik han en medarbejder fra Pareto Bank til at se på investeringerne. Her fandt man, at investeringerne var fejlagtige og misbrug af tillidsforholdet.

KH bortforklarede kritikken med henvisning til, at Pareto var konkurrenter, som derfor kun ønskede at sværte ham med henblik på at overtage klienter. KH måtte dog vedgå, at der var en vis fare for tab som følge af KH's investeringer. KH gik med på at indskyde 300.000 kr. af egne midler mod, at han optog endnu et lån på ½ mio. NOK.

Investeringerne udviklede sig imidlertid fortsat negativt, og efter råd fra Pareto Bank trak han sig ud af investeringerne.

Han finder, at KH har ført dem bag lyset og på bedragerisk vis ødelagt deres økonomi.

Hans tab udgør mere end de 892.000 NOK, idet værdipapirbeholdningen på et tidspunkt havde en værdi på omkring 1,7 mio. NOK. Dette beløb samt senere indskud blev imidlertid efterfølgende tabt via KH. Hans reelle tab er derfor 2 mio. NOK med fradrag af beløbet på 194.000 NOK. Hertil skal lægges tab af renter samt omkostninger. PPN har afvist at være ansvarlig for fejlinvesteringerne.

Sydbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen skal afgøres efter norsk ret, hvorfor Pengeinstitutankenævnet ikke har kompetence til at behandle sagen.

Klageren retter et krav mod KH og ikke mod Sydbank og må henvises til at gennemføre dette krav mod KH ved anvendelse af de retsmidler, som findes i Norge.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Sydbank anført, at man ikke har rådgivet klageren, hvilket klageren er bekendt med. Der er derfor ikke et ansvarsgrundlag for banken, ligesom klageren heller ikke har påvist, at Sydbank har udført handlinger, der kan danne grundlag for et ansvar for banken.

Klagerens tabsopgørelse bestrides. Det er klagerens egen risiko, at han ikke realiserede investeringerne på det tidspunkt, hvor værdien var omkring 1,7 mio. NOK.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagen udspringer af et privat kundeforhold mellem en norsk kunde og Sydbank, og den omstændighed, at sagen skal afgøres efter norsk ret, indebærer efter Ankenævnets opfattelse ikke, at klagen falder uden for nævnets kompetence.

Af bestillingsnotaen, som klageren underskrev den 18. marts 2005, og af Aftale om adgang til værdipapirhandel, som klageren underskrev den 30. marts 2005, fremgår klart, at Sydbanks rolle alene er at yde investeringslånet, at banken ikke yder konkret rådgivning til kunderne om disses investeringer, og at den ikke er ansvarlig for den investeringsrådgivning, der ydes af Pareto PPN og dette selskabs underagenter, i dette tilfælde aktieselskabet F ved KH. Det må i overensstemmelse hermed lægges til grund, at Sydbank på intet tidspunkt har rådgivet klageren vedrørende dennes investeringer.

Ankenævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for at pålægge Sydbank erstatningsansvar for det tab ved investeringerne, som klageren har lidt.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.