Krav om rentekompensation i forbindelse med omprioritering.
| Sagsnummer: | 417 /2002 |
| Dato: | 14-05-2003 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Kåre Klein Emtoft, Jette Kammer Jensen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Krav om rentekompensation i forbindelse med omprioritering. |
| Indklagede: | Sparekassen Balling |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage angår klagerens krav om rentekompensation m.v., vedrørende en i 1998/1999 af indklagede gennemført omprioritering.
Sagens omstændigheder.
I efteråret 1998 ophævede klageren og S samlivet. Af en bodelingsoverenskomst udfærdiget i denne forbindelse fremgår, at klageren overtog parrets faste ejendom, som havde været parrets bopæl.
Klageren var kunde hos indklagede. Omkring tidspunktet for ophøret af samlivet med S ønskede klageren at foretage en ombygning af ejendommen med henblik på indretning af tagetagen og etablering af et lejemål. Ejendommen var på dette tidspunkt prioriteret med et kontantlån på 439.000 kr. etableret i 1996, et pantebrev på oprindeligt 83.500 kr. samt et ejerpantebrev på 100.000 kr. håndpantsat til sikkerhed for klagerens engagement med indklagede.
Indklagede har anført, at man tilbød at forestå en omprioritering således, at der blev hjemtaget et 6 % obligationslån på 680.000 kr. med henblik på indfrielse af eksisterende lån samt finansiering af ombygningen, ligesom indklagede tilbød efterfinansiering.
Den 15. december 1998 udbetalte Realkredit Danmark et obligationslån på 680.000 kr. med et provenu på 657.513,19 kr. Heraf indsatte indklagede 539.513,19 kr. på sikringskonto -341 samt 118.000 kr. på sikringskonto -368. Sidstnævnte konto skulle henstå, indtil Realkredit Danmarks godkendelse af ombygningen forelå. Realkreditlånet blev udbetalt på indklagedes garanti for tinglyst pantebrev.
Den 21. december 1998 indfriede indklagede det eksisterende BRFkreditlån med 499.821,65 kr., som blev hævet på en udlægskonto. Fra samme konto var der den 8. og 9. december 1998 hævet 97.083,71 kr. til indfrielse af et indestående pantebrev samt et lån hos indklagede. Af indfrielsesafregningen vedrørende BRFkreditlånet fremgår, at lånets obligationsrestgæld var 484.031,72 kr. og lånerestgælden 429.317,11 kr.
Indklagede har anført, at ombygningen blev af længere varighed end påregnet, hvilket skyldtes klagerens sygdom. Endvidere kunne pantebrevet til Realkredit Danmark ikke tinglyses endeligt, da klageren og S' bodelingsoverenskomst først blev endeligt lyst den 12 juli 1999.
Den 12. august 1999 frigav Realkredit Danmark indklagedes garanti for tinglyst pantebrev. Sikringskontoen på 118.000 kr. afventede fortsat godkendelse af ombygningen.
Den 31. august 1999 ydede indklagede klageren en renterefusion på i alt 26.170,43 kr. på udlægskontoen, på hvilken der indtil samme dag var hævet renter på i alt 70.160,48 kr. Kontoen udgik den 13. december 1999, hvor der blev hævet et yderligere rentebeløb på i alt 2.653,17 kr. Nettorenteudgiften på kontoen var således i 1999 46.643,22 kr.
Den 13. december 1999 ydede indklagede klageren et boliglån på 170.000 kr., som skulle afvikles over ca. 11 år. Lånets rente var p.t. 9,45% p.a. Lånets provenu på 167.290 kr. blev samme dag indsat på klagerens byggelånskonto, hvis saldo herefter var 84.019,62 kr. (positiv); fra byggelånskontoen blev der derpå overført 79.372,23 kr. til indfrielse af udlægskontoen.
I august 2002 indgav klageren politianmeldelse mod indklagede. Anmeldelsen vedrørte forhold i forbindelse med den i 1998/1999 gennemførte omprioritering, herunder forrentningen af udlægskreditten og sikringskontiene.
Indklagede har anført, at den lokale politimester og senere Statsadvokaten i Viborg afslog at behandle anmeldelsen.
Den 23. oktober 2002 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Den 26. februar 2003 meddelte indklagede, at klagerens gæld, der ultimo 2002 udgjorde ca. 225.000 kr., var blevet godskrevet 32.938 kr. i rentekompensation svarende til, at klageren ikke er påført renteudgifter i forbindelse med etableringen af udlægskreditten i 1998/1999.
Parternes påstande.
Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker indklagede tilpligtet til at betale yderligere rentekompensation samt erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med indfrielsen af BRFkreditlånet begik fejl, idet han blev snydt for forskellen mellem 484.031 kr. og 429.317 kr., ligesom han i 6 måneder betalte renter både til Realkredit Danmark og til indklagede af det nye lån på 680.000 kr.
I forbindelse med indfrielsen af BRFkreditlånet var der en kurstabsfradragskonto på 54.714 kr., som indklagede overtog. Han kræver ligeledes dette beløb.
Uanset, at indklagede under klagesagens behandling har tilbageført et rentebeløb, mangler der fortsat 55.000 kr. med rentes rente.
Renten på boliglånet blev aftalt til 7% og ikke 9,5%.
Indklagede har anført, at klageren, efter at man har godtgjort yderligere 32.938,59 kr., er stillet svarende til, at omprioriteringssagen er blevet behandlet uden renteudgifter.
Man stiller sig uforstående over for klagerens påstand vedrørende kurstabsfradragskontoen. Klageren har ikke på noget tidspunkt haft mulighed for at opnå et sådant fradrag, og indklagede har ikke haft mulighed for at udnytte et sådant fradag.
Man finder ikke grundlag for at yde yderligere rentegodtgørelse.
Klageren accepterede ved underskrift af boliglånet i december 1999 den variable rente på 9,45%.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter af indklagede under sagens forberedelse har godskrevet klageren 32.938 kr. i yderligere rentekompensation, er klageren stillet således, at han ikke er blevet påført renteudgifter som følge af, at indklagede ved omprioriteringen i 1998 indsatte låneprovenuet fra Realkredit Danmark på to sikringskonti, mens beløb til indfrielse af eksisterende prioriteter blev hævet på en udlægskonto. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at yde yderligere rentekompensation.
Det er ikke godtgjort, at der til BRFkreditlånet, som blev indfriet i december 1998, var tilknyttet en kurstabsfradragskonto. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at tilkende klageren erstatning som følge af, at kontoen udgik ved lånets indfrielse.
Klageren underskrev i december 1999 gældsbrev vedrørende boliglånet på 170.000 kr., hvoraf fremgår, at lånets rente p.t. var 9,45% p.a. Ankenævnet finder det på denne baggrund godtgjort, at lånets rente var aftalt til nævnte rentesats.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.