Investeringslån.
| Sagsnummer: | 283 /1991 |
| Dato: | 12-02-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Gert Bo Gram, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Rådgivning - investering
|
| Ledetekst: | Investeringslån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Efter at klageren havde modtaget indklagedes materiale vedrørende Invest Lån, anmodede klageren, der er hollænder og på daværende tidspunkt var bosat i Kuwait, ved skrivelse af 8. juli 1989 indklagedes Private Banking afdeling om et sådant lån. Investlånet er karaktiseret ved, at kunden indskyder et beløb samt optager et lån. Indskuddet samt lånet placeres herefter i den/de valutaer, som kunden vælger for en periode af 3 måneder ad gangen. Beløbene vil være bundet i denne periode, og kunden skal inden udgangen af perioden tage stilling til, hvorvidt han ønsker at fortsætte i yderligere 3 måneder.
Det fremgår af en "order form" vedlagt klageren skrivelse af 8. juli 1989, at klageren ønskede at indskyde 100.000 Dkr. og derefter optage et lån på 4 gange indskuddet. Klageren ønskede sit eget indskud placeret i GBP eller alternativt NOK. Ved skrivelse af 19. juli 1989 fremsendte indklagede et lånedokument samt et sikkerhedsstillelsesdokument til klageren. I denne skrivelse anførte indklagede:
"We should point out once more that investing in one currency by borrowing in another is of speculative character, and can lead to greater profits, but under adverse conditions, can also incur losses and make the provision of new capital necessary."
Den 30. juli 1989 modtog indklagede klagerens instruks om placering af midlerne samt den underskrevne låneaftale og sikkerhedsstillelsesdokument. Ifølge lånedokumentet ydede indklagede klageren et 5-årigt lån på 100.000 DEM. Renten skulle fastsættes forud for hvert kvartal som 2% over den 3-måneders depositrentesats, hvortil indklagede kunne optage tilsvarende beløb i eurovalutamarkedet. Den på optagelsestidspunktet gældende rente var 8,875%. Klageren meddelte indklagede, at han ønskede, at låneprovenuet skulle investeres i ESP (25%), AUD (25%) og GBP (50%).
Den 18. august 1989 modtog indklagede klagerens indskud på 100.000 kr., som blev indsat på klagerens afkastkonto. Afkastkontoen krediteredes endvidere provenuet fra klagerens DEM investlån, svarende til 384.149,70 kr. Indestående på afkastkontoen anvendtes til placering på 3 fixed term-konti i henholdsvis i AUD ESP og GBP. Den 22. august 1989 oplyste indklagede klageren om, hvorledes indskud og låneprovenu var blevet placeret, og om rentesatsen på de enkelte konti de følgende 3 måneder. Man oplyste endvidere, at såfremt klageren ikke senest 2 dage inden udløb af disse konti fremkom med anden instruks, ville de indestående beløb automatisk blive geninvesteret for 3 måneder til den gældende rente.
Den 21. november 1989 forlængedes arrangementet for 3 måneder.
Under henvisning til at kursudviklingen havde bevirket, at klagerens fixed term-konti ikke længere udgjorde den fornødne sikkerhed for lånet, anmodede indklagede den 9. januar 1990 klageren om et yderligere indskud svarende til 25.000 Dkr., som senest skulle indbetales den 22. januar 1990. Den 13. februar 1990 modtog indklagede en skrivelse fra klageren, hvori klageren anmodede om nærmere forklaring. Ved skrivelse af samme dag opgjorde indklagede den dagsaktuelle situation på klagerens konti, og det fremgik heraf, at der ikke længere var underdækning på klagerens konti, idet kursudviklingen i den mellemliggende periode havde udviklet sig til klagerens fordel, hvorfor indklagede afstod fra kravet om yderligere indbetaling af 25.000 Dkr. Indklagede gjorde dog opmærksom på, at kursudviklingen kunne betyde, at klageren eventuelt på et senere tidspunkt ville blive mødt med krav om yderligere indskud.
Den 21. februar 1990 fremsendte indklagede geninvesteringsbreve for klagerens fixed term-konti med oplysning om de næste 3 måneders rentesats. Den 20. marts 1990 anmodede klageren indklagede om at oplyse, hvorledes hans indskud på 100.000 kr. var placeret. Som svar herpå meddelte indklagede klageren, at hans indskud på 100.000 kr. den 21. august 1990 sammen med en tredjedel af DEM lånet var investeret i GBP, idet det var den eneste måde, hvorpå indklagede kunne efterkomme klagerens instruktioner i skrivelsen af 30. juli 1989 om at investere 25% i ESP, 25% i AUD og 50% i GBP. Indklagede pointerede endvidere, at et investlån skulle betragtes som en langtidsinvestering, således at det, der på dette tidspunkt fremstod som et tab, ville kunne blive indvundet, såfremt valutamarkedet vendte til klagerens fordel.
Efter yderligere brevveksling fremsendte indklagede den 17. august 1990 geninvesteringsbreve til klageren vedrørende dennes fixed term-konti med oplysning om de næste 3 måneders rentesats. Da klageren på daværende tidspunkt var bosat i Kuwait, modtog indklagede pga. den politiske situation i Kuwait brevene retur. På foranledning af klagerens hollandske bank fremsendte indklagede den 21. september 1990 en opgørelse over klagerens konti pr. 20. september 1990. Det fremgik heraf, at klagerens nettokapital udgjorde 96.658,68 kr. Den 10. november 1990 anmodede klageren indklagede om at opgøre kontiene ved næste udløbsdato den 20. november 1990. Den 21. november 1990 opgjordes klagerens engagement til 81.249,70 kr.
Efter yderligere brevveksling mellem klageren og indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham det tab, han har lidt som følge af indklagedes rådgivning og dispositioner.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede undlod at anbringe klagerens eget indskud på 100.000 kr. på afkastkontoen, således at klageren ikke opnåede den lovede rente på 10% p.a. Indklagede har endvidere anbragt for stor en andel af låneprovenuet i GBP, og tilskevne renter er ikke indsat på afkastkontoen. Indklagede har endvidere undladt at advare klageren om, at udlånsrenten i DEM steg til 10,5%. Indklagede har pr. 20. september 1990 opgjort nettokapitalen til 98.000 kr., og klageren bestrider, at det kan være korrekt, at valutakursudsving kan have medført, kapitalen den 21. november 1990 alene udgjorde 81.250 kr.
Indklagede har anført, at den uheldige udvikling på klagerens Invest-lån og dertil hørende indskud på fixed terms-konti skyldes dels renteudviklingen på DEM - lånet og de fixed terms-konti, dels valutakursudsving mellem de enkelte valutaer. Klageren er blevet gjort opmærksom på disse risici såvel i indklagedes informationsmateriale som ved indklagedes skrivelse af 17. juli 1990. Klageren har hver 3. måned skullet tage stilling til, hvorvidt han ønskede at fortsætte med Invest-lånet for en 3 måneders periode. Lånevalutaen DEM steg i perioden, mens alle tre investeringsvalutaer faldt. Følgelig arbejdede kurserne på alle fire valutaer imod klagerens investering, hvilket er baggrunden for faldet i klagerens nettokapital fra den 20. september 1990 til den 21. november 1990. Indklagede gør netop i sin skrivelse af 21. september 1990 klageren opmærksom på, at denne opgørelse er sket på baggrund af kurserne pr. 20. september 1990, og indklagede bør ikke på nogen måde kunne drages til ansvar for denne difference, idet klageren først kunne træde ud af lånet den 21. november 1990.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter indholdet af klagerens instrukser findes indklagede ikke at have begået nogen fejl ved at placere klagerens eget indskud på klagerens fixed term konto i GBP. Hertil kommer, at klageren ikke reagerede over for indklagedes skrivelse af 22. august 1989, hvoraf fremgik, hvorledes indskud og låneprovenu var blevet placeret. Ankenævnet finder ikke grundlag for at antage, at renten på DEM-lånet er blevet forhøjet i videre omfang end hjemlet ved låneaftalen, at klageren ikke i fuld omfang skulle være godskrevet rente af sine fixed term konti, eller at der skulle være fejl i indklagedes slutopgørelse pr. 21. november 1990 udvisende en saldo på ca. 81.000 kr. der er heller ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i øvrigt har begået ansvarspådragende fejl, herunder ved sin rådgivning af klageren. Det bemærkes herved, at klageren forud udtrykkeligt blev gjort opmærksom på, at der var tale om et risikobetonet engagement, og at klageren selv har valgt de valutaer, i hvilke lånet blev optaget og midlerne investeret. Klageren må derfor selv bære tabet ved engagementet, som må tilskrives en for klageren uheldig rente- og valutakursudvikling.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.