Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rentekompensation for fejlagtig renteberegning.

Sagsnummer: 250/1996
Dato: 06-12-1996
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt, Mette Reissmann
Klageemne: Rente - udlån
Ledetekst: Rentekompensation for fejlagtig renteberegning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 27. januar 1988 ydede indklagede klageren et lån på 75.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.360 kr. Af gældsbrevet fremgår, at renten for tiden var 12,5% p.a., og at lånet var et blancolån. Lånet blev ydet i forbindelse med klagerens køb af en bil.

I maj 1996 rettede klageren henvendelse til indklagede om lånets afvikling. Lånets restgæld var pr. 1. maj 1996 ca. 8.500 kr. Ved skrivelse af 7. maj 1996 besvarede indklagede klagerens henvendelse og oplyste, at lånets rente var variabel. Forrentningen havde fulgt den til enhver tid gældende rentesats for blancolån. Indklagede henviste til en vedlagt oversigt over udviklingen i nominelle rentesatser for blancolån.

Ved skrivelse af 15. maj 1996 anførte klageren under henvisning til indklagedes renteoversigt, at det af denne fremgik, at indklagede allerede ved lånets udbetaling havde hævet renten til 15%. Klageren stillede endvidere yderligere spørgsmål vedrørende lånets løbetid m.v. Indklagede besvarede klagerens henvendelse ved skrivelse af 24. s.m., i hvilken man fastholdt den skete renteberegning.

Den 15. juli 1996 indgav klageren sagen til Ankenævnet med påstand om "at lånet er afviklet med 12,5% rente jf. lånebetingelser".

Ved skrivelse af 20. august 1996 til klageren meddelte indklagede, at man ved en gennemgang af klagerens lån var blevet opmærksom på, at indklagedes blancolånsrente fra lånets etableringstidspunkt var 15%, hvorfor klageren henset til angivelsen på gældsbrevet med 12,5% havde fået en favørrente på 2,5%. Da klageren i lånets løbetid havde betalt den til enhver tid værende blancolånsrente, godskrev indklagede klageren for meget betalt rente i forhold til den opnåede favørrente. Indklagede beregnede, at klageren siden lånets etablering havde betalt i alt 66.480,85 kr. i rente. Den procentvise favørrente beregnede indklagede til 16,67%, hvorfor indklagede beregnede, at klageren havde betalt 11.082,36 kr. for meget i rente (66.480,85 x 16,67%). Indklagede indsatte beløbet på klagerens lån, som herefter udviste en positiv saldo på 6.346,46 kr., som indklagede overførte til klagerens lønkonto.

Klageren har herefter nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en godtgørelse på 10.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun anser sig for berettiget til yderligere erstatning, idet hun personligt har lidt under at skulle bruge kræfter og penge på at fastslået, at indklagede i låneperioden har opkrævet for høj en rente. Hun finder indklagede bør betale den krævede godtgørelse henset til de kræfter, hun har brugt på sagen, selvom dette ikke kan gøres op i penge.

Indklagede har anført, at man har godtgjort klageren det for meget beregnede rentebeløb. Klageren har ikke krav på yderligere godtgørelse.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har under klagesagen ydet klageren en rentekompensation, således at hun stilles rentemæssigt som forudsat ved lånets etablering. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at yde klageren yderligere kompensation. Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke er grundlag for at tilkende klageren et kompensationsbeløb som følge af det tidsspilde, klageren har haft ved sagen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.