Afgørelse

Krav om tilbagebetaling af købesum, omkostninger til returnering af varen og told vedrørende fortrudte køb foretaget hos en kinesisk internetbutik, der fremstod som engelsk. Fjernsalg.

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om tilbagebetaling af købesum, omkostninger til returnering af varen og told vedrørende fortrudte køb af to par sportssko foretaget via internettet.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Basisbank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet Visa/Dankort.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i juni 2014 købte klageren via en internetbutik to par sportssko (NB sneakers).

Klageren har oplyst, at hun i første omgang troede, at internetbutikken var engelsk, idet sælgers hjemmeside fremstod som hjemmehørende i England. Det viste sig imidlertid efterfølgende, at der var tale om en kinesisk internetbutik.

Klageren har endvidere oplyst, at hun ikke modtog nogen bekræftelse eller nota fra internetbutikken. Hun fortrød købene med det samme og sendte straks en mail til internetbutikken, hvori hun annullerede købene.

Ved mail af 17. juni 2014 til banken oplyste klageren, at hun havde fortrudt nogle internetkøb, som hun gerne ville have afvist. Hun oplyste, at det drejede sig om to tilfælde, hvor hun havde opgivet sine Visa/dankort-oplysninger til noget, som hun havde fortrudt.

I en mail af 18. juni 2014 oplyste banken, at den ikke havde mulighed for at afvise beløbene, og henviste hende til at forsøge at løse problemet med forretningen.

Den 18. juni 2014 blev der trukket 84,33 amerikanske dollar (USD) svarende til 472,39 DKK på klagerens konto vedrørende det ene køb, og den 19. juni 2014 blev der trukket 84,48 USD svarende til 472,28 DKK på klagerens konto vedrørende det andet køb.

Klageren har oplyst, at hun på et ikke nærmere oplyst tidspunkt modtog sportsskoene. Efterfølgende returnerede hun det ene par sko til sælger. De kom imidlertid retur til hende, og hun blev herved påført omkostninger til returnering på 116 kr. og told på 198 kr.

Klageren har yderligere oplyst, at hun gentagne gange forsøgte at starte en indsigelsessag via banken, men banken afviste dette og oplyste, at der alene var tale om en tvist mellem hende og forretningen.

Parternes påstande

Den 27. januar 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Basisbank skal tilbageføre købesummen på ca. 1.000 kr. samt omkostninger til returnering af det ene par sko på 116 kr. og told på 198 kr., i alt 1.314 kr.

Basisbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun med det samme fortrød købene og i en mail meddelte internetbutikken, at hun annullerede købene og bad om at få pengene retur.

Dagen efter kontaktede hun banken for at gøre indsigelse og få pengene retur. Banken ville ikke hjælpe, men henviste hende til at kontakte forretningen.

Hun fik oplyst af Forbrugerstyrelsen, at efter en ny lov pr. 13. juni 2014 skulle hun modtage varerne for kunne gøre indsigelse/kræve pengene retur.

Hun forsøgte gentagne gange forgæves at kontakte forretningen og at få banken til at starte en indsigelsessag, i første omgang for det par sko, som hun forsøgte at returnere. Hun bad i den forbindelse banken om at få et beløb på 42 britiske pund retur.

Banken oplyste efterfølgende, at hun ikke kunne gøre indsigelse over for banken, idet der alene var tale om en tvist mellem hende og forretningen.

Banken bør tilbageføre købesummen for sportsskoene samt omkostninger til returnering og told vedrørende det par sko, som hun forsøgte at sende retur til sælger.

Hun er nu i besiddelse af to par sportssko, som hun ikke kan bruge, da de er for små. Desuden ligner de kopivarer.

Basisbank har anført, at betalingstransaktionerne for købene blev sat i gang den 16. juni 2014 og ikke kunne tilbagekaldes.

Sælger var ifølge det oplyste en internetbutik hjemmehørende i Kina. Indsigelsen er ikke omfattet af lov om betalingstjenester § 74, stk. 1, nr. 3, idet klageren ikke havde en lovhjemlet fortrydelsesret.

De øvrige indsigelsesgrunde i lov om betalingstjenester § 74 er ikke aktuelle i denne sag. Klagerens indsigelse er derfor afvist med rette.

Ankenævnets bemærkninger

I juni 2014 købte klageren med sit Visa/Dankort to par sportssko via internettet på en hjemmeside, som ifølge klageren fremstod som hjemmehørende i England. Hun modtog ingen bekræftelse eller nota fra internetbutikken. Det viste sig efterfølgende, at sælger var en kinesisk internetbutik.

Klageren fortrød købene med det samme og sendte straks en mail til sælger, hvori hun annullerede købene. Dagen efter sendte hun en mail til banken og oplyste, at hun havde fortrudt købene og bad om, at betalingerne blev afvist.

Klageren har ikke redegjort for, på hvilket grundlag hun mente sig berettiget til at fortryde købene.

Der er således ingen oplysninger i sagen om, at der var aftalt en fortrydelsesret.

Hjemmesiden var efter det oplyste ikke rettet mod det danske marked, og aftalen var derfor ikke omfattet af dansk rets bestemmelse om fortrydelsesret. Ankenævnet har herefter ikke grundlag for at fastslå, at klageren havde en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret, jf. betalingstjenestelovens § 74, stk. 1, nr. 3.

Det var derfor som udgangspunkt med rette, at der den 18. juni 2014 blev trukket 472,39 DKK, og den 19. juni 2014 blev der trukket 472,28 DKK, i alt ca. 945 DKK på klagerens konto.

Sportsskoene blev efterfølgende leveret til klageren. Klageren har anført, at skoene er for små og ligner kopivarer.

Ankenævnet finder, at de foreliggende oplysninger ikke giver grundlag for at fastslå, at skoene var behæftet med sådanne mangler, at dette kan ligestilles med ikke levering af skoene, jf. betalingstjenestelovens § 74, stk. 1, nr. 2.

Ankenævnet finder herefter ikke, at det med hjemmel i denne bestemmelse kan pålægges Basisbank at tilbageføre de debiterede beløb.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.