Rådgivning i forbindelse med overførsel af aktier til ratepensionsdepot.
| Sagsnummer: | 192/2001 |
| Dato: | 24-10-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Kåre Klein Emtoft, Ole Reinholdt, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Ratepension - placering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
| Ledetekst: | Rådgivning i forbindelse med overførsel af aktier til ratepensionsdepot. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med oprettelse af en ratepension.
Sagens omstændigheder.
På baggrund af et møde mellem klageren og indklagede den 17. februar 2000 blev der truffet aftale om oprettelse af en ratepension med et engangsindskud på 200.000 kr. Udbetalingen af ratepensionen skulle starte den 1. marts 2005 med en udbetalingsperiode på 10 år. Klageren er født i 1943.
Klageren havde et frit værdipapirdepot, hvor der bl.a. var 625 stk. Cellpoint aktier. Den 31. december 1999 var kursen 47 USD, svarende til en samlet værdi på 217.339 DKK (625 x 47 x valutakurs).
Den 17. marts 2000 blev der overført 65 stk. Cellpoint aktier til kurs 80 USD (i alt 40.217 DKK) fra det frie depot til ratepensionsdepotet.
Den 14. april 2000 blev der overført 37 stk. Cellpoint aktier til ratepensionsdepotet (kurs 57,75 USD, i alt 16.538 DKK), og den 5. maj 2000 endnu 46 stk. Cellpoint aktier (kurs 33,25 USD, i alt 12.516 DKK).
Klagerens beholdning af Cellpoint aktier var herefter 477 stk. i det frie depot og 148 stk. i ratepensionsdepotet.
Den 7. juni 2000 blev de 477 Cellpoint aktier overført til kurs 18 USD (i alt 66.958 DKK). Overførslen blev efterfølgende annulleret.
Aktierne i det frie depot blev i stedet solgt ved en handel den 13. juli 2000 til kurs 37,25 USD (i alt 141.364 DKK).
Ved skrivelse af 19. juli 2000 meddelte indklagede, at indbetalingen på ratepensionen nu var på i alt 200.000 kr.
Primo 2001 gjorde klageren et erstatningskrav gældende mod indklagede. Indklagede afviste kravet.
Parternes påstande.
Den 22. maj 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 300.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at baggrunden for mødet den 17. februar 2000 om oprettelse af ratepensionen var, at indklagede i slutningen af 1999 havde anbefalet hende at få sine aktiegevinster "smidt over" i en ratepension. Under mødet anmodede hun om at få overført for 200.000 kr. Cellpoint aktier til ratepensionsdepotet. Der opstod imidlertid en del forvirring om dette, idet en medarbejder kom "springende ind i mødelokalet" med oplysning om, at der kun måtte overføres for 40.000 kr. i én aktie. Hun ønskede herefter at sælge alle Cellpoint aktierne, hvilket indklagede imidlertid frarådede, idet kursen forventedes at stige til kurs 200.
Hun blev ikke informeret om baggrunden for, at der kun måtte overføres for 40.000 kr. Cellpoint aktier til ratepensionsdepotet. Hun blev heller ikke orienteret om, at "flytning" af papirer rent faktisk indebar et salg og et genkøb, som der skulle betales 65% avanceskat af. Der blev kun talt om 5% beskatning af gevinster i det lukkede depot og om, at hun skattefrit kunne føre midler over i dette og på den måde nedsætte sin porteføljegrænse. Beskatningen ville først ske ved udbetalingen. Indklagede har endvidere medvirket til, at 20%-reglen blev overtrådt.
Såfremt hun havde været informeret korrekt, ville hun have haft lettere ved at træffe en beslutning om salg af Cellpoint aktierne. Det er senere gået op for hende, at på mødetidspunktet dækkede værdien af Cellpoint aktierne stort set kun indskuddet på 200.000 kr. og skatten på 65%. Indklagede, der var bekendt hermed, burde derfor have givet hende valget mellem enten at opfylde kontrakten med det samme, mens der endnu var dækning, eller at undlade at oprette ratepensionen. Det var hasarderet at udskyde forpligtelsen til at indbetale de 200.000 kr.
Ifølge en revisor, hun nu har talt med om sagen, burde indklagede have rådgivet hende således: Sælg alle Cellpoint aktierne på én gang. Sæt 200.000 kr. ind på ratepensionen og sæt resten af pengene på en spærret konto, for dem skal skattevæsenet have i 2001.
Indklagedes vildledende og mangelfulde rådgivning har medført, at hun nu har en skattebyrde, som kunne have været betalt af lettjente aktiegevinster, men som nu skal udredes af hendes egen lønindkomst.
Sagen drejer sig hverken om limithandler eller forventede høje kurser, men om en ratepension, som ikke burde have været etableret, da hun i dag kan se, at hun ikke har haft råd til den.
Indklagede har anført, at klageren ønskede at betale indskuddet ved at overføre Cellpoint aktier fra sit frie depot. På baggrund af reglen i § 10, stk. 5, i bekendtgørelse om puljepension, hvorefter en enkelt aktie højst må udgøre 20% af de samlede midler, kunne der imidlertid kun overføres for op til 40.000 kr. Cellpoint aktier, hvilket klageren blev orienteret om. Under mødet blev der også talt om, at både salg af aktier og "flytning" af aktier til pensionsdepotet ville udløse aktieavancebeskatning. Klageren blev ikke lovet en gebyrfri "flytning", men der blev talt om, at en eventuel yderligere stigning, som klageren forventede på Cellpoint aktierne, ville udløse en lavere beskatning på de aktier, som lå i pensionsdepotet.
Der blev herefter overført for 40.000 kr. Cellpoint aktier, idet det blev aftalt, at resten af indskuddet ville blive indbetalt i forbindelse med salg af yderligere Cellpoint aktier. Aktierne blev sat til salg til en af klageren fastsat limitkurs på 90 USD pr. aktie. Der var imidlertid ingen i markedet, der ønskede at købe til denne kurs, hvorfor der ikke skete noget salg.
Da kursen på Cellpoint aktier faldt, blev det muligt at overføre yderligere aktier til ratepensionsdepotet uden at overskride 20% grænsen, hvilket skete henholdsvis i april 2000 og maj 2000. En overførsel i juni 2000 blev tilbageført, da 20% grænsen herved blev overskredet.
Klageren indbetalte aktier og kontante midler svarende til de 200.000 kr., der skulle indbetales i henhold til aftalen om ratepensionen, og klageren har ikke lidt noget tab på grund af indklagedes handlinger.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Drøftelsen på mødet den 17. februar 2000 tog udgangspunkt i klagerens ønske om at overføre for 200.000 kr. Cellpoint aktier fra sit opbevaringsdepot til ratepensionsdepotet. Efter det foreliggende lægger Ankenævnet til grund, at klageren på mødet blev gjort bekendt med, at der som følge af 20%-reglen alene kunne overføres Cellpoint aktier til ratepensionsdepotet for en værdi af 40.000 kr., at den øvrige del af indskuddet derfor måtte tilvejebringes ved kontant indbetaling eller overførsel af andre værdipapirer, og at salg af Cellpoint aktier fra opbevaringsdepotet, herunder overførsel til ratepensionsdepotet, ville udløse aktieavancebeskatning.
På baggrund af aftalen om, at klagerne i alt skulle indskyde 200.000 kr. på ratepensionen, findes indklagede hverken i forbindelse med den første eller de to senere overførsler af Cellpoint aktier til ratepensionsdepotet at have tilsidesat 20%-reglen.
Klageren har gjort gældende, at indklagede burde have tilrådet hende at sælge den samlede beholdning af Cellpoint aktier i forbindelse med oprettelsen af ratepensionen. Ankenævnet finder det imidlertid ikke godtgjort, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren vedrørende dette spørgsmål. Klageren måtte indse, at hun selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen herfor, herunder risikoen for efterfølgende kursfald, som indebar, at provenuet ved salg af aktierne ikke ville være tilstrækkeligt til at dække såvel (rest)indskud som aktieavanceskat.
Klagerens tab er opstået ved, at Cellpoint aktierne som følge af den af klageren fastsatte limitkurs på 90 USD pr. aktie ikke blev solgt i perioden umiddelbart efter oprettelsen af ratepensionsdepotet, hvor kursen var gunstig. Tabet er ikke opstået ved de gennemførte overførsler af Cellpoint aktier til ratepensionsdepotet.
Efter det anførte kan klagerens påstand om erstatning ikke tages til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.