Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Gebyr for tinglysningsaftale og garantistillelse.

Sagsnummer: 200109040/2001
Dato: 21-12-2001
Ankenævn: Hugo Wendler Pedersen, Grit Munk, Leif Nielsen, Mads Laursen og Søren Møller-Damgaard
Klageemne: Tinglysning - aftale
Tinglysning - gebyr/stempel
Garanti - gebyr
Ledetekst: Gebyr for tinglysningsaftale og garantistillelse.
Indklagede: Nykredit A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

Klagerne underskrev den 22. maj 2001 købsaftale vedrørende den omhandlede ejendom. Det indklagede realkreditinstitut afgav den 28. maj 2001 tilbud til klagerne på ejerskiftelån, hvoraf det fremgik, at instituttet kunne tilbyde en tinglysningsaftale. Der var herefter henvist til instituttets prisliste. Tilbudet indeholdt en opregning af omkostningerne ved låneoptagelsen, hvori gebyr for tinglysningsaftale ikke indgik. Det fremgik derimod, at der kunne være yderligere omkostninger til garantistillelse, hvis lånet ønskedes udbetalt, før pantebrevet var tinglyst. Den 12. juni 2001 indgik klagerne en tinglysningsaftale med instituttet, hvori de havde afkrydset for, at de ønskede lånet udbetalt mod garanti. Lånebeløbet skulle være til sælgernes disposition den 13. juli 2001, og instituttet igangsatte derfor låneudbetalingen den 11. juli 2001. Af låneafregninger m.v. fremgik det, at klagerne havde betalt garantiprovision og gebyr for tinglysningsaftalen. Klagerne protesterede den 14. august 2001 over at skulle betale for garantistillelse og tinglysningsaftale, eftersom dette ikke var fremgået af lånetilbudet, og eftersom garantistillelsen havde været overflødig, dels fordi pantebrevet var tinglyst den 11. juli 2001, dels fordi udbetalingen var igangsat to dage før det ønskede udbetalingstidspunkt. Instituttet afviste klagen.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet uberettiget havde krævet betaling for tinglysningsaftale og garantistillelse og derfor skulle tilbagebetale dem 2.000 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at klagerne var gjort tilstrækkeligt opmærksom på garantiomkostningerne. Dels fremgik det af lånetilbudet, at der kunne være yderligere omkostninger, herunder til garantistillelse, dels havde klagerne i tinglysningsaftalen markeret for, at de ønskede diverse garantistillelser. Da lånebeløbet skulle være til disposition den 13. juli 2001, havde udbetalingen af hensyn til afviklingen af obligationshandlerne måttet igangsættes den 11. juli 2001, og da der på det tidspunkt ikke forelå et tinglyst pantebrev, fandt Nævnet, at garantistillelsen havde været nødvendig. Nævnet henviste til, at det af lånetilbudet fremgik, at instituttet efter særskilt aftale med klagerne var indstillet på at varetage tinglysningsekspeditionen, og at det endvidere af tinglysningsaftalen fremgik, at klagerne var blevet gjort bekendt med de med lånesagen forbunde udgifter. Nævnet fandt derfor, at der med rette var opkrævet gebyr for tinglysningsekspeditionen. Et mindretal fandt det dog rigtigst, om instituttet allerede i lånetilbudet havde oplyst den tilnærmelsesvise størrelse af gebyret for tinglysningsservice. Nævnet frifandt som følge af det anførte realkreditinstituttet.