Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse om opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.

Sagsnummer: 574/2023
Dato: 30-04-2024
Ankenævn: Ankenævnets formand, Vibeke Rønne i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22.
Klageemne: Indlån - opsigelse
Formandsafgørelse - Formandsafgørelse
Ledetekst: Indsigelse om opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde to konti og et Visa/Dankort.

Klageren var direktør og daglig leder i en butik, B, der havde en erhvervskonto i banken.

Af bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere fremgår blandt andet:

”…

1 Indledning

Du må kun bruge dine konti, betalingskort og andre produkter til private formål, medmindre du har indgået aftaler med os på erhvervsvilkår.

16 Kundeforholdets ophør

Både du og vi kan som udgangspunkt når som helst opsige kundeforholdet, medmindre du har aftalt andet med os.

Vores opsigelse skal være saglig, og begrundelsen vil stå i et opsigelsesbrev.

Vi kan f.eks. opsige dit kundeforhold, hvis det efter vores vurdering medfører, at vi ikke kan opfylde kravene i hvidvaskloven eller anden lovgivning, f.eks. fordi du ikke giver os de oplysninger, som vi beder dig om.

…”

Banken har oplyst, at den i forbindelse med dens overvågning af klagerens transaktioner, flere gange rakte ud til klageren vedrørende transaktioner, som banken ikke forstod, herunder særligt transaktioner mellem klageren og B.

Banken har endvidere oplyst, at den i løbet af sommeren og efteråret 2022 mundtligt og skriftligt meddelte klageren og B, at erhvervstransaktioner og privattransaktioner skulle adskilles hurtigst muligt, og at klageren flere gange bekræftede, at han var indforstået dermed.

Klageren har oplyst, at banken lukkede B’s erhvervskonto ved udgangen af juni 2022 med den begrundelse, at banken ikke forstod E’s forretningsform.

Ved e-mail af 2. august 2022 skrev klageren blandt andet til banken:

”…

Jeg bekræfter hermed, at hidtidige overførsler fra min konto er registreret som indskud, og at der ikke fremover vil blive foretaget overførsler mellem privat og erhvervsmæssig konto.

…”

Banken har oplyst, at klageren i perioden 15. september til 17. oktober 2022 genoptog de erhvervsmæssige transaktioner på sine private konti. Banken talte med klageren, der igen lovede at holde privat- og erhvervstransaktioner adskilt.

Ved brev af 4. november 2022 skrev banken blandt andet til klageren:

”…

Vi skriver til dig, fordi vi for nyligt har talt med dig om, at det i følge vores almindelige forretningsbetingelser for forbrugere ikke er tilladt at bruge en privat konto til erhvervsmæssige formål (se evt. side 1 i betingelserne).

Det er derfor vigtigt, at vi får adskilt dine erhvervsbetalinger fra din private konto hurtigst muligt. Det kan løses ved, at erhvervsbetalingerne via din private konto stopper, og at du i den forbindelse får oprettet en erhvervskonto, der dækker dit behov.

Vil du høre mere om vores forskellige løsninger til erhvervskunder, er du velkommen til at ringe til os på 70 13 30 00.

Det er ifølge vores forretningsbetingelser meget vigtigt, at du får ordnet dette med det samme, da det kan få betydning for din mulighed for at fortsætte som kunde i Danske Bank fremover.

…”

Banken har oplyst, at klageren fortsatte med at foretage erhvervsmæssige transaktioner på sine private konti, ligesom der var andre transaktioner, som banken ikke forstod, hvilket banken blev opmærksom på i maj 2023.

Ved brev af 24. maj 2023 bad banken klageren om senest den 7. juni 2023 at sende en række oplysninger om og dokumentation for hans brug af banken, herunder en række transaktioner, som banken ikke forstod.

Klageren har oplyst, at han svarede banken ved netbankbesked af 3. juni 2023, men at han ikke modtog en kvittering for besvarelsen. Banken har oplyst, at den ikke modtog klagerens netbankbesked af 3. juni 2023.  

Ved brev af 7. juni 2023 rykkede banken klageren for svar og gav ham en ny frist til den 14. juni 2023.

Ved e-mail og netbankbesked af 8. juni 2023 svarede klageren på bankens henvendelse. Beskeden er dateret den 3. juni 2023. Klageren har oplyst, at han den 8. juni 2023 genfremsendte sit svar af 3. juni 2023 både pr. netbank og pr. e-mail, men at han kun fik kvittering for bankens modtagelse via e-mail.

I besvarelsen skrev klageren blandt andet:

”…

Ad 1:                DKK 199.000 fra [B] 08.12.2023

Betaling for a conto direktørløn og kørepenge opgjort på mellemregning for [B], hvor jeg er daglig leder.

Ad 2:                DKK 150.300 til [B] 17.11.2022- 11.05.2023.

Som ansvarlig provisionslønnet direktør har jeg fundet det nødvendigt at tilbageføre/indskyde en stor del af ”ad 1” for at sikre driften i forbindelse med manglende likviditet i butikken [B], - som især skyldes tidernes ugunst.

Ad 5:                DKK 32.100 indsat 24.11.2022-04.05.2023.

Den butik, som jeg står for, er tilknyttet et [navn på virksomhed] tankanlæg, hvor det ikke længere er muligt at betale med kontanter. Som service og af venlighed hjælper jeg de kunder, der ikke kan tanke på anden måde, ved at betale med mit dankort (uden avance eller andet tillæg). De kontanter jeg modtager indsættes derefter på min konto, hvor køb og indbetalinger naturligvis kan afstemmes. - Tidligere havde butikken [B] et kontokort, hvor betalingen gik over kasseregnskabet, men uden avance var det misvisende i forhold til omsætningen.

Dokumentation for ovenstående punkter kan naturligvis fremskaffes, men kun ved en omfattende indsats. De angivne beløb har jeg af samme grund ikke verificeret, da perioderne går på tværs af to regnskabsår. Jeg håber derfor, at mine oplysninger er fyldestgørende, og jeg står gerne til rådighed ved et personligt møde hos jer eller her i butikken [B].

…”

Den 23. juni 2023 klagede klageren over bankens dokumentationskrav i relation til hans private konti og i forhold til B’s erhvervskonto, der blev lukket i en periode i 2022, da banken ikke forstod B’s forretningsform. Klageren skrev endvidere:

”…

Kontoen [B’s erhvervskonto] blev lukket, og med den også kundernes adgang til at betale med kort, samtidig med at vores [B’s] leverandører ikke fik deres betaling over leverandørservice. Dermed stopper kredit, varelevering og adgangen til [spilvirksomhed] mm. Kunderne kunne derefter kun betale med kontant eller til min private mobilepay, hvilket ikke var hensigtsmæssigt og muligvis heller ikke lovligt. Kontanter blev ligeledes indsat på min konto og brugt til at betale regninger. - Alternativet var at lukke [B] med store tab til følge.

Efter flere måneders indsats lykkedes det for en af foreningens andre medlemmer at få omstødt beslutningen og genåbnet den tidligere konto. Det blev med den betingelse, at der ikke måtte være sammenblanding mellem min private og forretningens økonomi. Det mener jeg heller ikke, at der havde været før kontoen [B’s erhvervskonto] blev lukket, men det var der ingen dialog omkring.

I maj måned 2023 fremsender Danske Bank krav om dokumentation for transaktioner på min private konto omfattende seks konkrete områder i perioder på omkring et halvt år. Jeg indsender forklaring på de enkelte områder uden at dokumentere i detaljer, da jeg skønner, at det vil kræve flere ugers arbejde at afstemme nøjagtigt. To af punkterne vedrører samspil med [B] i en periode, hvor jeg forventede at kunne få dækket honorar og kørepenge med á conto betalinger, men efterfølgende valgte at tilbageføre den største del af beløbene, da [B’s] likviditet ellers ikke var tilstrækkelig til at blive videreført. – Det så jeg som min pligt, da alternativet var at lukke [B] med store tab til følge.

…”

Banken har oplyst, at den besvarede klagen telefonisk. Banken har endvidere oplyst, at den ikke forstod klagerens forklaring, da B havde haft en erhvervskonto i banken siden den 5. oktober 2020.

Klageren har oplyst, at han ikke fik et konkret svar fra banken.

Ved brev af 20. juli 2023 opsagde banken klagerens kundeforhold til ophør pr. den 20. oktober 2023, da banken efter at have gennemgået kundeforholdet og klagerens indsendte oplysninger, vurderede, at den fortsat ikke havde den nødvendige indsigt til at forstå og dokumentere, hvordan klageren brugte banken.

Den 20. september 2023 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Den 26. september 2023 afviste sekretariatet den del af klagen, der vedrørte B’s engagement i banken, med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4, da sekretariatet fandt, at denne del af klagen angik et erhvervsmæssigt forhold.

Parternes påstande

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal anerkende, at opsigelsen af hans kundeforhold var usaglig, og at kundeforholdet skal genetableres.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken opsagde hans kundeforhold på et usagligt grundlag. Han føler sig ydmyget, udsat for aldersdiskrimination og mistænkeliggjort, som om han har gjort noget ulovligt. Han er uforstående over for, hvad det var ved hans brug af banken, som banken ikke kunne forstå. Uden svar på dette, var det svært for ham at handle anderledes.

Banken spurgte ikke ind til andet end de ind- og udbetalinger, der er dokumenteret af bankens egene kontoudtog, og hvoraf det fremgår, hvor pengene kom fra. Det er uklart, om det var antallet af overførsler, der var det største problem. Banken beskrev ikke på noget tidspunkt, hvilke overførsler, den betragtede som erhvervsmæssige.  

Han besvarede alle bankens spørgsmål og forklarede overførslerne. Han var indstillet på at mødes eller fremsende yderligere oplysninger. Hvis han havde vidst, hvilken type overførsler, som banken ikke kunne forstå, havde det været muligt at komme med en mere tydelig forklaring. Banken stillede imidlertid ingen uddybende spørgsmål, der antydede, at den reelt var interesseret i hans svar.

Han benyttede ikke sine private konti til erhvervsformål. Der foregik kun overførsler for udlæg til mellemregning og a conto betaling for hans ydelser til B. Alt vedrørende B fremgår af kontoudtog og af B’s bogføring. B er foreningsdrevet og han forsøgte at redde B ved at indskyde sine egne penge, så B kunne betale sine regninger.

I nogle tilfælde hjalp han vilkårlige bilister, der havde behov for at betale kontant for køb af brændstof hos den tank, der ligger ved siden af B. Det beløb sig typisk til få hundrede kroner pr. kunde. Han betalte med sit eget betalingskort og modtog herefter kontanter fra kunderne, som han indsatte på sin private konto. Der var ikke tale om erhvervstransaktioner, men derimod om hjælpsomhed uden økonomisk gevinst. Alle køb fremgår af kontoudtog med tilsvarende indbetaling af kontanter på hans private konto. Tankanlægget ejes af en tredjepart og ikke af B, og det er kun tredjeparten, der tjener på tankens salg. Det står ingen steder, at han ikke måtte hjælpe andre mennesker med betale for deres køb af brændstof på tanken.

Han har fuld respekt for indsatsen mod hvidvask, men banken ser unødigt firkantet på sin forpligtelse. Det er ikke hvidvask, når enhver kan se og dokumentere, at pengene hverken er tjent ulovligt eller bliver anvendt på ulovligheder. Han undrer sig over, om der ikke er en bagatelgrænse for, hvad banken skal kontrollere.

Lukninggen af B’s erhvervskonto medførte, at B tabte så stor omsætning, at driften af B sandsynligvis ikke kan fortsætte. B’s konto blev genåbnet på den betingelse, at han ikke måtte blande midler på sine private konti sammen med B’s erhvervskonto. Han brugte sine private konti til B i den periode, hvor B ikke havde en erhvervskonto, da der skulle tages imod betaling fra E’s kunder og betales regninger fra B’s leverandører.

Han har været på arbejdsmarkedet i 50 år og har aldrig haft problemer med private udlæg eller mellemregninger. Han havde hverken gæld eller opsparing i banken og har altid været en loyal kunde. Hans eneste faste indtægt er folkepension. Han undrer sig over, hvorfor han nu skal besværes med at flytte pengeinstitut.

Danske Bank har anført, at banken i henhold til hvidvaskloven er forpligtet til at forstå kundens brug af banken, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1 nr. 4 og § 11, stk. 4.

Det fremgår af bankens almindelige forretningsbetingelser pkt. 1, at kunden ikke må anvende sine private produkter til erhverv.

Ved brev af 2. august 2022 bekræftede klageren, at han ikke ville bruge sine private konti til erhvervsmæssige transaktioner. I perioden 15. september til 17. oktober 2022 genoptog klageren imidlertid de erhvervsmæssige transaktioner på sine private konti og brød dermed aftalen fra august 2022.

Klageren blev ved brev af 4. november 2022 gjort udtrykkelig opmærksom på, at hans private konti ikke måtte bruges til erhvervstransaktioner. Klageren fortsatte imidlertid sin erhvervsmæssige brug af sine private konti, efter at banken havde bedt ham stoppe med denne adfærd.

Ved breve af 3. juni 2023 (fremsendt den 8. juni 2023) og 23. juni 2023 bekræftede klageren, at der i flere tilfælde var tale om erhvervsmæssige transaktioner relateret til B på hans egne private konti. Banken forstod ikke klagerens forklaring set i lyset af, at B havde haft en erhvervskonto i banken siden den 5. februar 2020, og at banken tidligere udtrykkeligt havde oplyst, at det var i strid med bankens forretningsbetingelser, at klageren havde erhvervstransaktioner på sine private konti.

Banken kan konstatere, at klageren har ændret forklaring om de kontanter, der blev indsat på hans private konto fra 24. november 2022 til 4. maj 2023 i forhold til hans svar af 3. juni 2023 (fremsendt den 8. juni 2023). Klageren har nu oplyst, at tanken ikke har noget med B at gøre. Klagerens skiftende forklaringer understreger blot, at klageren ikke har kunnet give en tilfredsstillende forklaring på sin brug af banken.

Klageren kunne således ikke give en tilfredsstillende forklaring på sin brug af banken, og banken forstår ikke hans brug, og vil derfor ikke kunne opfylde kravene til hvidvasklovens § 11 og § 15 ved en fortsat opretholdelse af klagerens kundeforhold.

Banken kunne lovligt opsige klagerens kundeforhold i henhold til hvidvasklovens § 14, stk. 5 og i henhold til bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere.

Bankens opsigelse af kundeforholdet var saglig og skete på papirformat i overensstemmelse med Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 6, stk. 5.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22, jf. bemyndigelse af 26. april 2023 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde to konti og et Visa/Dankort.

Klageren var direktør og daglig leder i en butik, B, der havde en erhvervskonto i banken.

Banken har oplyst, at den i forbindelse med dens overvågning af klagerens transaktioner blev opmærksom på transaktioner, som banken ikke forstod, herunder særligt transaktioner mellem klageren og B. I løbet af 2022 meddelte banken derfor mundtligt og skriftligt klageren og B, at erhvervstransaktioner og privattransaktioner skulle adskilles hurtigst muligt.

Ved brev af 4. november 2022 skrev banken til klageren, at han hurtigst muligt skulle adskille erhvervsbetalinger fra hans private konto, da hans brug af banken kunne få betydning for, om han kunne fortsætte som kunde.

Ved breve af 24. maj 2023 og 7. juni 2023 bad banken klageren om at sende en række oplysninger om og dokumentation for hans brug af banken, herunder en række transaktioner, som banken ikke forstod.

Ved brev af 20. juli 2023 opsagde banken klagerens kundeforhold til ophør pr. den 20. oktober 2023, da banken efter at have gennemgået kundeforholdet og klagerens indsendte oplysninger, vurderede, at den fortsat ikke havde den nødvendige indsigt til at forstå og dokumentere, hvordan klageren brugte banken.

Den 20. september 2023 indbragte klageren sagen for Ankenævnet. Den 26. september 2023 afviste sekretariatet den del af klagen, der vedrørte B med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4, da sekretariatet fandt, at klagen, for så vidt angik B’s engagement i banken, angik et erhvervsmæssigt forhold. Ankenævnet tiltræder sekretariatets afvisning af denne del af klagen.

I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.

Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at bankens opsigelse af klagerens kundeforhold var uberettiget.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører B.

Klageren får ikke medhold i den øvrige del af klagen.