Indfrielse af pantebrev med særlige indfrielsesvilkår.
| Sagsnummer: | 141/1994 |
| Dato: | 14-11-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Ole Simonsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indfrielse af pantebrev med særlige indfrielsesvilkår. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF SD |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klageren rettede i juli måned 1993 henvendelse til indklagede med henblik på en omprioritering af sin ejendom. I ejendommen var tinglyst et kreditforeningslån med en obligationsrestgæld på ca. 149.000 kr. samt to private pantebreve med en samlet restgæld på ca. 215.000 kr. til en pensionskasse. Ifølge indklagede anmodede man klageren om at modtage kopi af de to private pantebreve, men klageren stillede sig uforstående overfor, hvad indklagede skulle bruge disse til.
Ved skrivelse af 5. august 1993 til klageren fremkom indklagede med en konsekvensberegning af en omprioritering af klagerens ejendom. Af beregningen fremgår, at de to private pantebreve forudsættes indfriet til kurs 100; pantebrevenes rentesats var oplyst til 16%.
Den 9. august 1993 underskrev klageren låneansøgning om omprioritering. Ifølge indklagede blev klageren rykket for kopi af de private pantebreve, og indklagedes medarbejder forespurgte, om der var særlige vilkår i pantebrevene. Klageren oplyste, at dette ikke var tilfældet, da pågældende pensionskasse "var et fornuftigt selskab". Klageren lovede at indlevere pantebrevskopierne, hvis de måtte dukke op. Klageren bestrider, at indklagede har anmodet ham om at fremkomme med kopi af pantebrevene.
Ved skrivelse af 24. september 1993 tilbød indklagede på vegne indklagedes realkreditselskab klageren et 30-årigt kontant mix-lån på 377.385 kr. Klageren accepterede tilbuddet, og lånet udbetaltes den 17. december 1993 med netto ca. 371.000 kr., som indsattes på en oprettet omprioriteringskonto. Den 23. december 1993 indfriede indklagede det gamle kreditforeningslån samt fremsendte pantebrevsrestgælden på de to private pantebreve til pantekreditor med ca. 209.000 kr. Beløbet blev modtaget retur den 31. december 1993 som følge af, at pantebrevene var uopsigelige indtil 11. december 1994. Den 25. januar 1994 orienterede indklagede klageren om, at der var opstået problemer med indfrielsen af de to private pantebreve.
Efter et møde hos indklagede den 18. februar 1994 med klageren rekvirerede indklagede indfrielsesopgørelser hos pantebrevskreditor. Efter at indklagede havde rykket, modtog indklagede den 12. april 1994 indfrielsesopgørelser på pantebrevene, hvorefter disse kunne indfries til kurs 114. Indklagede fremsendte samme dag det nødvendige indfrielsesbeløb til pensionskassen. Saldoen på klagerens omprioriteringskonto var herefter 30.897,87 kr. (negativ). Pantebrevenes restgæld var pr. 11. december 1993 henholdsvis 58.834,92 kr. og 148.817,63 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham 30.464,09 kr. svarende til overkursen på pantebrevene samt et rentebeløb på 9.968,75 kr. foranlediget af den senere indfrielse af pantebrevene.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede til brug for omprioriteringssagen modtog bl.a. kopi af skødet på ejendommen. Af skødet fremgår, at de omhandlede pantebreve er uopsigelige fra debitors side indtil december 1994. Indklagede kendte derfor til pantebrevenes uopsigelighed. Indklagede bør bære merudgifterne ved at have overset uopsigelighedsklausulen. Som følge af indklagedes fejl har han fået ekstra omkostninger svarende til overkursen på de 14 kurspoint. Hertil kommer, at indfrielsen af pantebrevene først skete i april 1994, medens dette burde være sket i december 1993; herved er påløbet renter på 9.968,75 kr.
Indklagede har anført, at det udbetalte realkreditlån på 377.385 kr. i sin løbetid vil have en samlet bruttoydelse på 946.875, kr. og netto 696.298 kr. Havde man ved låneomlægningen taget højde for, at indfrielsen af de to private pantebreve skulle ske til kurs 110, hvilken kurs blev foreløbigt oplyst af kreditor i december 1993, skulle realkreditlånet have været på 402.385. kr. svarende til en samlet bruttoydelse på 1.009.602 kr. eller netto 742.426 kr. Indklagede har tilbudt klageren et femårigt lån på 25.000 kr. med variabel rente i april 1994 8,75% svarende til en bruttoydelse i løbetiden på 45.258,26 kr. og netto 36.344,63 kr. Dette har klageren afslået. Klageren har ikke lidt noget økonomisk tab ved indfrielse af pantebrevene til overkurs, da pantebrevene ikke gav klageren ret til indfrielse til pari. Som debitor har klageren været fuldt bekendt med de særlige indfrielsesvilkår. Man har til dækning af underskuddet på omprioriteringskontoen på ca. 31.000 kr. været indstillet på at tilbyde klageren enten en forhøjelse af realkreditlånet eller et boliglån uden betaling af gebyr. Indklagede har ikke bestridt klagerens oplysning om, at man modtog skødet til brug ved omprioriteringssagen. Med hensyn til klagerens krav om rentegodtgørelse har indklagede anført, at kreditor ifølge pantebrevene i forbindelse med indklagedes indfrielse af de to pantebreve den 23. december 1993 havde meddelt, at det på grund af travlhed ikke var muligt at oplyse den endelige indfrielseskurs, men at kursen foreløbigt blev ansat til kurs 110.
Efter at klageren ved et møde hos indklagede den 18. februar 1994 havde godkendt, at de to pantebreve blev indfriet til overkurs, rekvirerede indklagede de nødvendige indfrielsesopgørelser.
Efter utallige gange at have rykket kreditor for indfrielsesopgørelserne, hvorunder det blev oplyst, at sagen desværre var blevet forlagt, modtog indklagede den 12. april 1994 pr. telefax de ønskede indfrielsesopgørelser.
Ankenævnets bemærkninger:
Tre medlemmer - Niels Waage, Niels Busk og Søren Stagis - udtaler:
Vi finder, at indklagede, forinden klageren endeligt besluttede sig for at igangsætte omprioriteringssagen, burde have sikret sig oplysning om indfrielsesvilkårene for de to private pantebreve. Vi anser det som en fejl, at indklagede ikke forholdt sig på denne måde, idet det som sagen foreligger oplyst må lægges til grund, at indklagede i forbindelse med omprioriteringssagen havde fået udleveret kopi af skødet, hvoraf fremgik, at de private pantebreve var forrentet med 16% og var uopsigelige fra klagerens side indtil december termin 1994. Dette måtte give indklagede særlig anledning til at undersøge pantebrevenes indfrielsesvilkår.
Vi finder, at klageren som konsekvens af den begåede fejl bør stilles, som om indfrielsen af de private pantebreve var sket til kurs 100 som forudsat i konsekvensberegningen, og at indklagede derfor bør godtgøre klageren kursdifferencen på 30.454,09 kr. på den måde, at beløbet indsættes på klagerens omprioriteringskonto med valør 12. april 1994. Det forhold, at det nævnte beløb ikke eller ikke fuldt ud har karakter af et egentligt tab for klageren, kan efter vor opfattelse ikke under de foreliggende omstændigheder føre til et andet resultat. Med hensyn til klagerens påstand om rentegodtgørelse på 9.968,75 kr. finder vi efter indklagedes redegørelse for bestræbelserne for at få pantebrevskreditor til at fremkomme med de nødvendige indfrielsesopgørelser ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage denne del af klagerens påstand til følge.
To medlemmer - Ole Simonsen og Jens Ole Stahl - udtaler:
Klageren var bundet af vilkårene i de private pantebreve om uopsigelighed. Han har derfor ikke lidt noget tab ved, at pantebrevene alene kunne indfries til overkurs, og dette forhold har ikke betydet, at han ville have været bedre stillet, dersom omprioriteringen ikke var foretaget.
Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger indsætte 30.454,09 kr. på klagerens omprioriteringskonto med valør 12. april 1994.Klagegebyret tilbagebetales klageren.