Afgørelse

I 1978 påbegyndte klageren virksomhed som vognmand. I den forbindelse optog han via indklagede et udlandslån på 36.000 USD til køb af en lastvogn. Grundet sygdom blev klageren i 1979 nødsaget til at afhænde vognmandsforretningen. I forbindelse hermed forespurgte klageren omkring 1. august 1979 indklagede om muligheden for at indfri udlandslånet, hvilket indklagede afviste under henvisning til, at Nationalbanken modsatte sig sådanne ekstraordinære indfrielser.

I marts 1984 rettede en advokat på vegne klageren henvendelse til Danmarks Nationalbank med forespørgsel om, hvorvidt klagerens udlandslån ekstraordinært kunne have været indfriet ved virksomhedsophævelsen i 1979, samt om, hvorvidt der forelå forespørgsler og/eller udtalelser vedrørende den aktuelle sag. Som svar herpå meddelte Nationalbanken, at man i 1979 efter ansøgning måtte antages at ville have tilladt førtidig indfrielse, men at banken ikke havde modtaget henvendelse for så vidt angår af det omhandlede finanslån. Under en efterfølgende brevveksling mellem advokaten og indklagede gjorde advokaten gældende, at indklagede var erstatningspligtig overfor klageren som følge af den fejlagtige rådgivning, indklagede havde ydet i 1979. På grundlag af en opgørelse af klagerens tab udarbejdet af klagerens revisor foretog advokaten i overensstemmelse med opgørelsen en forligsmæssig løsning, hvorefter indklagede skulle indfri restgælden på udlandslånet, ca. 145.000 kr., samt betale klageren 32.725,10 kr. tillige med omkostninger til revisor 3.500 kr. og til advokat 5.000 kr. Advokaten anførte videre, at klageren efter modtagelsen af det kontante beløb ville blive påført en likviditetsmangel på ca. 37.000 kr. som følge af beskatningen, og at opgørelsen fremsendtes under henvisning til indklagedes ønske om et rimeligt forligsforslag. Indklagede skulle endvidere frafalde retten til at gøre forældelsesindsigelse gældende under en eventuel retssag.

Ved skrivelse af 28. juni 1984 til advokaten meddelte indklagede, at man ville undersøge sagen nærmere, og at man som ønsket af advokaten ville frafalde retten til at gøre forældelsesindsigelse gældende på betingelse af, at stævning i sagen var udtaget senest den 1. marts 1985. Den 3. september 1984 fremsendte indklagede til advokaten en check på 41.225,10 kr., "i henhold til det indgåede forlig."

Den 14. september 1984 bekræftede indklagede over for klagerens advokat, at udlandslånet var indfriet uden udgifter for klageren.

Ved Landsskatterettens kendelse af 21. september 1988 stadfæstede retten en forettelse af klagerens skattepligtige indkomst for 1984 fra ca. 118.000 kr. til ca. 222.000 kr.

Ved skrivelse af 17. august 1989 til indklagede anmodede klageren ved en anden advokat under henvisning til, at indklagede i forbindelse med indfrielsen af udlandslånet havde erklæret at ville friholde klageren for tab i anledning af den begåede fejl, om godtgørelse af 93.137,54 kr., hvilket beløb udgjorde et yderligere tab. Under henvisning til, at der var indgået forlig i sagen, og at klageren havde modtaget forligsbeløbet uden forbehold, afviste indklagede den 14. september 1989 at yde klageren yderligere godtgørelse.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham de ekstra udgifter, han har haft i forbindelse med indfrielse af lånet, der i alt udgør 109.303 kr.

Indklagede har principalt nedlagt påstand om afvisning i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2, subsidiært nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har opgjort sit tab således:

Klageren har anført, at han ikke har underskrevet et endeligt bindende forlig, og at indklagede har givet ham tilsagn om, at valutalånet ville blive indfriet uden ekstra udgifter for ham. Klageren bestrider, at sagen skulle være forældet, idet han adskillige gange har kontaktet den kontoførende afdeling såvel skriftligt som personligt. klageren var i 1984 ikke bekendt med, at han blev pålagt ekstra omkostninger vedrørende indfrielsen af valutalånet, og han mener stadigvæk, at indklagede skal holdes ansvarlig for tabet på grund af indklagedes mangelfulde rådgivning.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der er tale om et valutalån ydet til en erhvervsdrivende, idet klageren på tidspunktet for låneoptagelsen drev vognmandsvirksomhed. Problemerne ved indfrielsen knyttede sig alene til valutalån ydet til erhvervsformål, da det på dette tidspunkt ikke var muligt for private at optage valutalån. Nationalbankens betingelser for at give dispensation var endvidere knyttet til den erhvervsmæssige virksomhed.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede gjort gældende, at klageren med bistand fra såvel revisor som advokat har indgået et endeligt og bindende forlig med indklagede. Forliget er beløbsmæssigt baseret på en tabsopgørelse udarbejdet af klagerens revisor, og beløbet er modtaget uden forbehold og indbetalt til fuld og endelig afgørelse af sagen den 3. september 1984.

Klagerens krav er endvidere underlagt en forældelsesfrist på 5 år i medfør af § 1, i 1908-loven. Klageren var allerede ved den forligsmæssige afslutning af sagen i 1984 i besiddelse af alle relevante oplysninger til at vurdere sit krav, og forældelsesfristen vedrørende det yderligere krav, som klageren nu gør gældende, er ikke afbrudt på nogen af de i lovens § 2 forskrevne måder.

Ankenævnets bemærkninger:

Under hensyn til, at klagen angår indklagedes rådgivning af klageren, efter at denne var ophørt med at drive erhvervsvirksomhed, finder Ankenævnet, at klagen bør realitetsbehandles.

I september 1984 blev der ved indklagedes accept af det af klagerens advokat fremsatte forligsforslag indgået forlig mellem parterne, uden at klageren i forbindelse hermed tog forbehold vedrørende eventuel yderligere erstatning. Indklagedes skrivelse af 14. september 1984 kan alene forstås som en bekræftelse af, at indklagede som led i forliget havde indfriet udlandslånet på egen bekostning. Da det herefter må lægges til grund, at der blev indgået et endeligt og bindende forlig mellem parterne, er klageren afskåret fra nu at gøre yderligere krav gældende.

Som følge heraf