Afgørelse

Indsigelse om at investeringer var i strid med lav risikoprofil.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på investering i blandt andet investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande begrundet i, at investeringerne var i strid med hendes risikoprofil, som var lav risiko.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1934, blev i foråret 2007 kunde i Spar Nord Bank.

Den 30. marts 2007 udarbejdede banken en handelsaftale, hvorefter banken forpligtede sig til at efterse klagerens depot. Enhver disposition skulle godkendes af klageren. Depotet havde en værdi på ca. 560.000 kr. og indeholdt blandt andet erhvervsobligationer til en værdi på ca. 125.000 kr. og investeringsbeviser i Danske Invest Dannebrog til en værdi på ca. 320.000 kr. Klagerens risikovillighed var lav risiko defineret ved: "Jeg lægger størst vægt på sikkerheden. Jeg har svært ved at acceptere tab – selv i korte perioder." Investeringshorisonten var 5 – 10 år.

Samme dag gennemførte banken en omlægning af værdipapirerne i depotet bortset fra erhvervsobligationerne, som banken anbefalede klageren at beholde. Depotet indeholdt herefter følgende:

Handelsaftalen blev underskrevet af klageren den 1. april 2007.

Af et faktaark pr. den 18. april 2007 udarbejdet af BankInvest fremgår, at risikoen på investeringsbeviser i Højrentelande blev vurderet til lav. I øvrigt fremgår bl.a.:

"…

BankInvest Højrentelande går efter at give et attraktivt afkast ved at investere i stats- og virksomheds-obligationer udstedt i euro eller dollar fra lande, hvor renteniveauet er højere end i Danmark. Dollarrisikoen afdækkes.

…

God kreditsikkerhed
BankInvest Højrentelande investerer i obligationer udstedt af stater og større virksomheder, der har en kreditrating over CC/Ca. Fællesnævneren er, at obligationerne er udstedt i lande, hvor det generelle renteniveau er højt i forhold til de vestlige obligationsmarkeder. Hvis landene er under udvikling, så giver den positive udvikling sig udslag i stigende obligationskurser og dermed et positivt afkast for afdelingen. Valutarisikoen udgør højest 10 procent af formuen.

…"

Den 9. april 2008 udarbejdede banken en investeringsaftale om klagerens investeringsprofil. Ifølge aftalen havde klageren en årlig kapitalindtægt på 28.000 kr. og diverse årlige udgifter på 48.000 kr. Klagerens nettoformue blev opgjort til ca. 2,4 mio. kr. svarende til depotets værdi på ca. 500.000 kr., andre aktiver ca. 2 mio. kr. og kort fristet gæld på 100.000 kr. Klageren blev godkendt til aktier, obligationer, investeringsbeviser og strukturerede produkter. Risikoprofilen var lav risiko og tidshorisonten 3 – 7 år. I øvrigt fremgår bl.a.:

"…

Det har højeste prioritet, at der kun er små kursudsving, og at afkastet er stabilt. Enkelte investeringer kan være beskedne og foretaget ud fra andre hensigter end direkte afkast og risiko.

Hovedparten af investeringerne skal ske i obligationer. Investeringshorisonten er afgørende for hvor stor rente- og kreditrisiko må være. Ved kort investeringshorisont skal rente- og kreditrisikoen være lav, ved længere løbetider kan rente- og kreditrisikoen være højere. En mindre del af investeringerne kan foregå i aktier, hvor der tilstræbes en behørig spredning. Investeringerne skal fortrinsvis ske i DKK eller EUR. Jo længere investeringshorisont, des højere kan andelen af aktier være. Ved længere investeringshorisonter kan der også indgå strukturerede obligationer med begrænset risiko.

…"

Den 9. april 2008 blev klagerens beholdning af aktier i Spar Nord FormueInvest og investeringsbeviser i Value Invest Global til en værdi på i alt ca. 60.000 kr. omlagt til investeringsbeviser i BankInvest Lange Danske Obligationer.

Banken har oplyst, at klageren ved salget af Spar Nord FormueInvest realiserede et tab på 10.523 kr. og ved salget af Value Invest Global realiserede et tab på 7.724 kr. (8.874 kr. - udbytte 1.650 kr.)

Den 5. maj 2008 underskrev klageren investeringsaftalen.

Pr. den 31. december 2008 var værdien af klagerens beholdning af BankInvest Højrentelande faldet til 117.000 kr. (kurs 57,40). Værdien af det samlede depot var faldet til ca. 408.000 kr. Pr. den 6. marts 2009 var værdien stort set uændret.

Ved brev udsendt i marts 2009 meddelte banken, at man havde registreret, at klageren på investeringsbeviserne "(data pr. 09. marts 2009)" ville modtage et udbytte på 18.231,25 kr. Udbetaling ville ske med valør fire dage efter generalforsamlingen.

Den 10. marts 2009 solgte klageren alle værdipapirerne i depotet undtagen erhvervsobligationerne (værdi ca. 121.000 kr.) og Spar Nord Bank aktierne (værdi ca. 3.500 kr.).

Ifølge en afkastopgørelse for perioden 30. marts 2007 - 10. marts 2009 havde klageren realiseret tab på i alt 123.860,85 kr., heraf 82.491,50 kr. på investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande og 15.428,75 kr. på investeringsbeviserne i BankInvest Lange Danske Obligationer.

Banken har fremlagt en graf der viser kursudviklingen på BankInvest Højrentelande i perioden fra foråret 2008 til foråret 2010. Grafen viser, at kursen i efteråret 2008 faldt fra ca. 82-86 til ca. 52-56. Efterfølgende steg kursen til ca. 70-72 i slutningen af 2009 og begyndelsen af 2010.

Parternes påstande.

Den 18. november 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale erstatning.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Spar Nord Bank som følge af dårlig rådgivning skal betale erstatning for tabet på værdipapirerne.

Investeringerne stemte ikke med hendes risikoprofil, som var lav risiko. Banken var klar over at hendes risikoprofil til stadighed var lav risiko, hvilket også fremgår af aftalerne.

I betragtning af hendes alder var investeringshorisonten for lang.

Formålet med investeringerne var ikke primært et højt afkast men sikkerhed for, at opsparingen bevarede sin værdi.

Friværdien i hendes faste ejendom er væsentligt mindre end 2 mio. kr. Friværdiens størrelse er i øvrigt denne sag uvedkommende.

Banken burde have reageret i forbindelse med finanskrisen i efteråret 2008. På daværende tidspunkt var hun alvorligt syg og gennem længere tid indlagt på sygehuset. Banken var bekendt med sygdomsforløbet, og herunder at hun ikke havde mulighed for at følge med i, hvad der skete.

Investeringerne via banken på ca. 412.000 kr. (557.000 kr. (depotværdien) – ca. 125.000 kr. (erhvervsobligationerne)) har medført et tab på 135.143 kr. eller ca. 33%. Tabets størrelse tyder i sig selv på, at investeringerne ikke stemte med hendes risikoprofil.

På et møde i marts 2009 forklarede bankrådgiveren, at tabet på BankInvest Højrentelande, som udgjorde 81.137 kr., ville blive modsvaret af et udbetalt udbytte på 18.230 kr. Hun fik imidlertid ikke udbetalt noget udbytte.

Spar Nord Bank har anført, at depotet med baggrund i klagerens risikoprofil blev sammensat af 80% obligationer og 20% aktier.

I forbindelse med indgåelsen af investeringsaftalen blev der gennemført en omlægning, hvorved klagerens risiko blev nedbragt yderligere.

Klageren blev rådgivet om værdipapirerne. Ved rådgivningen om BankInvest Højrentelande blev der taget udgangspunkt i det fremlagte faktaark. Klageren blev i øvrigt informeret om risici og karakteristika ved samtlige investeringer, ligesom klageren blev informeret om, at et historisk højt afkast ikke var en garanti for et fremtidigt højt afkast.

Ved vurderingen af porteføljen skal risikoen ses i forhold til det samlede depot og ikke i forhold til en enkelt investering.

Klageren havde en positiv formue i form af friværdi i en lejlighed på ca. 2 mio. kr.

Investeringerne var i overensstemmelse med en samlet lav profil med lang tidshorisont. Tidshorisonten blev drøftet og fastsat i samråd med klageren.

Klageren traf på et fyldestgørende grundlag selv beslutning om køb og salg af værdipapirerne. Ved rådgivningen sikrede man den fornødne risikospredning.

Banken var ikke forpligtet til at overvåge investeringerne og kontakte klageren ved kursfald. Kursen på BankInvest Højrentelande faldt i oktober/november 2008 til kurs 52. Klageren har således ikke lidt noget tab ved først at sælge i begyndelsen af 2009, hvor kursen var steget til 57,5.

Klageren blev i marts 2009 udførligt informeret om, at investeringerne var sket på baggrund af en lang investeringshorisont, og at hun ved salg af værdipapirerne på dette tidspunkt ville realisere et stort kurstab

Det fremgik af brevet om udbytte, at beregningen skete på baggrund af investeringsbeviserne i depotet den 9. marts 2009. Da klageren solgte sine investeringsbeviser den 10. marts 2009 modtog hun ikke udbyttet. Ved kursfastsættelsen blev der imidlertid taget højde for den kommende udbyttebetaling.

Klageren har samlet realiseret et tab på 106.794 kr. på investeringsbeviserne men har samtidig modtaget 28.775 kr. i udbytte. Tabet på investeringsbeviserne udgør således 78.000 kr. En del af dette tab vedrører handlerne i april 2008 og bør derfor fragå i erstatningsopgørelsen. Det egentlige tab er således begrænset til lidt over 50.000 kr. Klageren har ved passivitet fortabt muligheden for at opnå erstatning for handler, der er gennemført i april 2008.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Fire medlemmer – Vibeke Rønne, Carsten Holdum, Jørn Ravn og Erik Sevaldsen – udtaler:

Klagerens risikovillighed var såvel i foråret 2007, hvor kundeforholdet blev etableret, som i foråret 2008, hvor klageren underskrev en investeringsaftale med banken, lav risikovillighed. Investeringshorisonten var henholdsvis 5 - 10 år og 3 - 7 år.

I foråret 2007 købte klageren på baggrund af forslag og rådgivning fra banken for ca. 200.000 kr. investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til depotet, som havde en samlet værdi på ca. 560.000 kr. Sammenholdt med depotsammensætningen i øvrigt finder vi, at investeringen i BankInvest Højrentelande var i strid med klagerens risikoprofil.

BankInvest havde oprindeligt angivet, at investering i BankInvest Højrentelande var forbundet med lav risiko, men denne vurdering er senere ændret til, at investeringen er forbundet med høj risiko.

Vi finder, at det generelt påhviler et pengeinstitut at foretage en selvstændig vurdering af risici ved produkter, som pengeinstituttet rådgiver om og sælger.

På det foreliggende grundlag finder vi ikke, at banken i 2007 og 2008 berettiget kunne anse investering i BankInvest Højrentelande som værende forbundet med lav risiko.

Vi finder det ikke godtgjort, at Spar Nord Bank på fyldestgørende måde rådgav klageren om risikoen ved BankInvest Højrentelande, og at klageren accepterede, at investeringen og den samlede depotsammensætning afveg fra hendes risikoprofil.

Vi finder herefter, at banken begik en ansvarspådragende fejl i forbindelse med rådgivningen af klageren. Vi finder, at Spar Nord Bank som konsekvens af fejlen skal stille klageren som om investeringen i BankInvest Højrentelande ikke var foretaget, og at midlerne i stedet var blevet placeret i BankInvest Lange Danske Obligationer, hvor en del af klagerens øvrige midler var placeret, således at depotsammensætningen ville have afspejlet hendes risikovillighed.

Vi finder, at klageren ikke på andet grundlag kan kræve erstatning af banken.

Et medlem – Astrid Thomas – udtaler:

Jeg finder, at det ud fra en samlet vurdering af den foreliggende sag ikke uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om bankens rådgivning af klageren var ansvarspådragende. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, finder jeg, at sagen skal afvises jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Spar Nord Bank skal inden 4 uger til klageren betale en erstatning, hvorved klageren stilles som ovenfor anført.

Klagebyret tilbagebetales klageren.