Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Aktionærkonto.

Sagsnummer: 237/1989
Dato: 28-08-1989
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Per Overbeck, Jørn Ravn
Klageemne: Rente - indlån
Ledetekst: Aktionærkonto.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I efteråret 1982 oprettede klageren en aktionærkonto i indklagedes Hadsten afdeling. Renten på kontoen fastsattes ved oprettelsen til den officielle diskonto med tillæg af 4% p.a.

Ved skrivelse af 19. december 1985 til samtlige aktionærkontokunder nedsatte indklagede med virkning fra den 20. december 1985 renten på aktionærkonti med 2% p.a., således at den fremtidig ville udgøre diskontoen med tillæg af 2% p.a. Klageren indgik dog aftale med afdelingsbestyreren om, at forrentningen på hendes konto fortsat skulle være diskontoen med tillæg af 4% p.a.

Ved skrivelse af 11. maj 1989 til klageren meddelte indklagede, at man med virkning fra 1. januar 1990 ville nedsætte renten på hendes aktionærkonto til den sædvanlige sats for aktionærkonti for tiden 7% p.a.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente hendes aktionærkonto med diskontoen med tillæg af 4% p.a.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at retsforholdet mellem hende og indklagede ikke hviler på indklagedes almindelige forretningsbetingelser, hvorefter indklagede er berettiget til at fastsætte og ændre satser vedrørende rente og validering m.v. Der er derimod indgået en aftale mellem hende som aktionær på den ene side og indklagede på den anden side, hvorefter indeståendet på aktionærkontoen skulle forrentes med diskontoen med tillæg af 4% p.a. Dette vedvarende retsforhold kan indklagede ikke ændre ensidigt til sin egen fordel. Hun har tidligere accepteret renteændringer på kontoen, men disse, der var begrundet i udsving i diskontoen, accepterede hun som værende i overensstemmelse med den indgåede aftale. Det var imidlertid ikke en ændring i diskontoen, som foranledigede indklagedes skrivelse af 11. maj 1989.

Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at det til stadighed har været tilkendegivet overfor klageren, at rentesatsen på hendes aktionærkonto er variabel. I perioden frem til 1985 ændredes renten i takt med diskontoen, men i løbet af 1985 ophørte Nationalbanken med at ændre diskontoen i overensstemmelse med den almindelige renteudvikling i samfundet. Det forhold, at klageren ved individuel aftale i december 1985 opnåede, at indeståendet på hendes konto fortsat blev forrentet med en rente svarende til diskontoen med tillæg af 4% p.a., indebærer naturligvis ikke, at indklagede hermed har givet tilsagn om, at denne rentesats skulle være fast, eller at man derved gav afkald på muligheden for at bringe rentesatsens bundethed til diskontoen til ophør. Indklagede har således i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler adgang til at bringe det med klageren bestående retsforhold til ophør helt eller delvis under iagttagelse af et efter forholdene passende varsel, og man har i den konkrete sag med et varsel på syv en halv måned bragt forrentningen af klagerens konto i overensstemmelse med den sædvanlige forrentning af konti af den pågældende type.

Ankenævnets bemærkninger:

Tre medlemmer - Frank Poulsen, Bjørn Bogason og Per Overbeck udtaler:

Indklagede er beføjet til at bringe det med klageren bestående retsforhold til ophør helt eller delvis med et passende varsel, og et sådant varsel, der bringer forrentningen af klagerens indestående i overensstemmelse med den forrentning, der opnås på andre aktionærkonti, er givet ved indklagedes skrivelse til klageren af 11. maj 1989.

To medlemmer - Kirsten Nielsen og Jørn Ravn - udtaler: Ændring af den med klageren aftalte særlige ordning kan alene ske ved opsigelse af ordningen, og sådan opsigelse må afgives med et varsel på 12 måneder.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.