Størrelsen af gebyr ved overførsel af euro fra konto i Danmark til konto i Tyskland.
| Sagsnummer: | 459 /2003 |
| Dato: | 03-06-2004 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karen Frøsig, Rut Jørgensen, Ole Simonsen, Morten Westergaard |
| Klageemne: |
Betalingsoverførsel til udlandet - gebyr
Gebyr - overførsel Netbank - gebyr |
| Ledetekst: | Størrelsen af gebyr ved overførsel af euro fra konto i Danmark til konto i Tyskland. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører størrelsen af indklagedes gebyr for overførsel af et beløb i euro fra klagerens konto hos indklagede til en konto i en tysk bank.
Sagens omstændigheder.
Den 26. november 2003 overførte klageren 55,50 EUR via indklagedes netbank til en konto i en tysk bank. Indklagedes gebyr herfor var i alt 120 kr.
Overførslen blev gennemført som en standardoverførsel og således, at klageren skulle betale alle omkostninger.
Indklagede har oplyst, at der ved oprettelse af en betaling i netbanken vises et link til "Gebyr for betaling til udlandet", hvoraf fremgår:
"Du skal ved betaling til udlandet anføre hvilken aftale, der er indgået med betalingsmodtager. Det er denne markering, der afgør, hvem der skal betale gebyrerne for overførsel til udlandet.
Som standard skal du betale gebyrer for at få betalinger ført ud af banken, og betalingsmodtager skal betale gebyrer for at få betalingen ført ind i den udenlandske bank.
Overførsel-type | Omkostnings-fordeling | Gebyrer ** |
Standardoverførsel | Afsender og modtager deles om omkostningerne | Du skal som afsender betale 20 kr. * og modtager betaler alle omkostninger til den udenlandske bank. |
Afsender betaler omkost-ningerne | Du skal som afsender betale 20 kr. * samt de udenlandske omkostninger på 100 kr. I alt 120 kr. | |
Modtagerbetaler omkost-ningerne | Du skal som afsender ikke betale gebyr. Omkostningerne på 20 kr. * samt de udenlandske omkostninger vil blive modregnet overfor betalingsmodtager. | |
… |
*) Hvis SWIFT-adressen ikke er udfyldt ved overførsler, kræver betalingen manuel behandling i banken, og vi opkræver derfor et tillægsgebyr på 40 kr.
…
**) Hvis betalingen er med omveksling af valuta vil der tillige blive beregnet et gebyr på 0,1 % af overførselsbeløbet."
Ved mail af 2. december 2003 rettede klageren henvendelse til indklagede om gebyret for overførslen. Klageren var uforstående over for gebyret og henviste til EU-forordning 2560/2001 af 19. december 2001 om grænseoverskridende betalinger i euro, hvorved han bemærkede, at en overførsel til andre pengeinstitutter via indklagedes netbank beløb sig til omkostningsmæssigt mellem 0 og 1 kr.
Ved mail af 2. december 2003 anførte indklagede, at under visse betingelser svarer gebyret for en grænseoverskridende betaling til gebyr ved en tilsvarende indenlandsk betaling. Indklagedes gebyr for en sådan transaktion i euro var 20 DKK under forudsætning af, at afsender og modtager af betalingen betaler hver deres omkostninger. Da klageren havde valgt "Afsender betaler omkostningerne", var det samlede gebyr 120 kr.
I en tilsvarende sag (nr. 367/2003) har indklagede på Ankenævnets forespørgsel oplyst, at også i en situation som den foreliggende, hvor der er tale om overførsel af et beløb i EUR til et EUR-land, hvor der er oplyst korrekt BAN og BIC, og hvor der er valgt omkostningskoden OUR (det vil sige afsender betaler omkostningerne), kan der blive tale om, at den udenlandske modtagerbank afkræver den danske afsenderbank et omkostningsbeløb. Størrelsesordenen heraf afhænger af de udenlandske pengeinstitutters egen prissætning.
Parternes påstande.
Klageren har den 16. december 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 119 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at forordning 2560/2001 trådte i kraft pr. 1. juli 2003. Herefter gælder princippet om lighed mellem gebyrer for nationale og grænseoverskridende transaktioner i euro op til en grænse på 12.500 EUR ved overførsel mellem bankkonti.
Indklagedes gebyr på i alt 120 kr. strider herimod.
Det har ikke nogen betydning, at Danmark ikke har truffet beslutning om at anvende forordningen på danske kroner, idet den foreliggende overførsel omhandler en betaling i EUR. Det er forordningens formål at sikre en hurtig, pålidelig og ikke mindst billig pengeoverførsel til et andet EU-land.
I Ankenævnets kendelse 256/2003 anførte indklagede, der er identisk med indklagede i nærværende sag, at man ikke ville nedsætte et gebyr på 70 kr. for en grænseoverskridende betaling i EUR og henviste til, at forordningen først trådte i kraft den 1. juli 2003 og således ikke var gældende på tidspunktet for overførslen i den pågældende sag. I nærværende sag har overførslen fundet sted efter forordningens ikrafttræden.
Et medlem af EU-kommissionen har om baggrunden for forordningens indførelse udtalt, at de store gebyrer på grænseoverskridende pengeoverførsler udgjorde en reel hindring for den frie bevægelighed.
Det modtagende pengeinstitut i Tyskland opkræver ikke omkostninger for sine kunder for modtagelse af udenlandske betalinger, hvilket indikerer, at omkostningerne for banken ved modtagelsen af elektroniske udenlandske pengeoverførsler er så ubetydelige, at omkostningerne ikke er værd at tage særskilt betaling for.
For en pengeoverførsel til en anden konto hos indklagede er gebyret 0 kr. Foretager han en pengeoverførsel til et andet pengeinstitut end indklagede, koster dette 1 kr., ligesom betaling af et girokort koster 1 kr. En elektronisk pengeoverførsel til det tyske pengeinstitut belaster ikke indklagedes edb-system mere end indenlandske betalinger.
Hans standpunkt er, at han ikke mener at skulle betale mere for en pengeoverførsel til udlandet end for en overførsel for en tilsvarende indenlandsk betaling.
Indklagede har anført, at gebyret ikke er i strid med forordningen. Danmark har ikke truffet beslutning om, at forordningen skal omfatte overførsel i danske kroner, hvorfor en overførsel til udlandet i EUR ikke skal koste det samme som en indenlandsk overførsel i danske kroner.
En overførsel til udlandet i EUR via netbank koster for en standardoverførsel 20 kr., når afsender og modtager deles om omkostningerne. En tilsvarende indenlandsk overførsel i EUR koster det samme.
Klageren valgte imidlertid ved overførslen selv at ville betale alle omkostninger. I denne situation opkræves et yderligere gebyr på 100 kr. Ved indenlandske betalinger kan denne omkostningsfordeling ikke vælges.
Klageren har oplyst korrekt IBAN og BIC koder, men overførslen er ikke omfattet af forordningens regler om standardoverførsel, da klageren valgte at betale alle omkostninger.
Prissætningen for OUR-gebyret er fastsat ud fra et gennemsnit af OUR-gebyret på verdensplan. Dette gennemsnitsgebyr er på 15 EUR. Gebyret skal endvidere også dække en evt. manuel behandling af separate opkrævninger for modtagerbanken. Det ville være administrativt byrdefuldt at skulle anvende andet end et gennemsnitsgebyr ved OUR, da banken ellers skulle vedligeholde en database over samtlige modtagergebyrer i alle banker i hele verden.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved bestillingen af overførslen via indklagedes netbank valgte klageren omkostningskoden "Afsender betaler omkostningerne" (OUR) frem for omkostningskoden "Afsender og modtager deles om omkostningerne" (SHA), som anvendes i mangel af andet valg. Det fremgår af indklagedes "Gebyr for betaling til udlandet", der vises via et link i forbindelse med oprettelse af en betaling, at overførsel i denne situation er forbundet med et gebyr på 20 kr. samt udenlandske omkostninger på 100 kr. eller i alt 120 kr.
Indklagede beregner sig for en indenlandsk overførsel i EUR via netbank et gebyr på 20 kr. for en standardoverførsel. For så vidt angår tilfælde, hvor afsender og modtager hver skal betale omkostninger til eget pengeinstitut - andet kan ikke vælges ved indenlandsk overførsel - er indklagedes gebyr for en tilsvarende grænseoverskridende overførsel i EUR det samme, og dette gebyr strider derfor ikke mod bestemmelsen i artikel 3 i forordning nr. 2560/2001.
"Tillægsgebyret" på 100 kr. til dækning af udenlandske omkostninger i den situation, hvor afsender har valgt "Afsender betaler omkostningerne", skal dække det beløb, der måtte blive opkrævet af modtagerens pengeinstitut, og indklagedes omkostninger ved behandlingen af en sådan opkrævning, og beløbet er fastsat ud fra en vurdering af de gennemsnitlige omkostninger for indklagede. Ankenævnet finder ikke grundlag for at anse gebyret for urimeligt.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.