Klagerne i denne sag har bl.a. rejst erstatningskrav for tab på aktiehandler i perioden oktober 1989 til juni 1993.
Med henblik på køb af en fast ejendom til kontant 950.000 kr. ydede indklagede i marts 1989 klagerne et boliglån på 1 mio. kr. mod sikkerhed i 23 sælgerpantebreve med en samlet restgæld på ca. 800.000 kr. samt andre værdipapirer til en værdi af ca. 200.000 kr. Efter overtagelsen hjemtog klagerne ejerskiftelån i Nykredit obligationer, som løbende blev solgt til finansiering af om- og tilbygning og til køb af aktier.
Boliglånet blev senere forlænget og omlagt. Pr. juni 1991 blev det forhøjet med 150.000 kr. til 1.071.000 kr.
Fra oktober 1989 blev klagernes obligationer og pantebreve gradvist omlagt til aktier i et bredt spektrum af virksomheder, bl.a. FLS, Codan, ØK-Holding, Hafslund, Unibank, Bodilsen Holding, Sophus Berendsen og Novo.
Klagerne har fremlagt en oversigt over deres aktiehandler fra den 16. oktober 1989 til 17. juni 1993. Medio oktober 1993 var klagernes lån på 1.276.848 kr. Det pantsatte depot indeholdt aktier til en kursværdi af ca. 920.000 kr. samt 9 pantebreve. I et separat opbevaringsdepot lå aktier til en kursværdi på ca. 240.000 kr.
I efteråret 1990 etablerede klagerne pensionsordninger hos indklagede med tilknyttet gruppeforsikring. Den ene klager opsagde derfor en livsforsikring og en gruppelivsforsikring. Tilbagekøbsværdien for livsforsikringen var pr. 1. december 1990 ca. 70.000 kr. Præmien vedrørende gruppeforsikringen var 900 kr. Af indklagedes forsikringsorientering fremgik bl.a.:
"Eventuel bonus udbetales til en reguleringskonto for denne gruppelivsordning/gruppeordning og anvendes til reduktion af fremtidige præmier for forsikringer i gruppelivsordningen/gruppeordningen ..... Bonus på forsikringerne reducerer fremtidige præmier ....... Bonus, der benyttes til reduktion af den fremtidige præmie, udgjorde for 1989 67% af den indbetalte præmie."
Klagerne indbragte ved klageskema af 15. august 1993 sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte klagernes tab. Dette er pr. 1. december 1993 opgjort til 1.188.987 kr. Herudover påstås indklagede tilpligtet at godtgøre klagerne tre års indbetalinger på de etablerede pensionsordninger samt forsikringsmæssigt og præmiemæssigt at stille klagerne, som om de ikke havde skiftet forsikringsordninger.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Ankenævnets sekretariat forelagde klagen for indklagede ved skrivelse af 24. august 1993 med anmodning om en redegørelse inden 5 uger. På indklagedes anmodning forlængede sekretariatet svarfristen to gange, senest til den 25. oktober 1993.
Klagerne har anmodet om Ankenævnets stillingtagen til, om sagen bør afgøres alene på grundlag af det af klagerne fremførte, idet indklagedes første klagesvar blev fremsendt senere end 5 uger efter modtagelsen af klagen.
Vedrørende aktiehandlerne har klagerne anført, at indklagede kraftigt tilskyndede dem til at investere i aktier i stedet for pantebreve og obligationer. Alle investeringer blev foretaget efter anvisning fra indklagedes investeringsrådgiver. Investeringerne skete i realiteten for lånte penge, hvilket indklagede var bekendt med. Indklagede tilskyndede i 1991 til forøgelse af lånet med 150.000 kr. med henblik på køb af Hafslund aktier. De fremlagte oversigter viser, at indklagede ydede dårlig rådgivning, idet næsten alle handler medførte tab.
Især køb af aktier i ØK-Holding, FLS, Unibank og Hafslund medførte store tab. Indklagede har ikke som lovet kontaktet klagerne ved kursudsving på 10%, hvorved salg kunne være foretaget i tide. Klagerne havde som ukyndige privatkunder tillid til indklagedes investeringsrådgivning og stolede på, at investeringerne blev fulgt op og plejet af indklagedes afdeling. De havde ladet indklagede forstå, at de ikke ønskede risikofyldte investeringer. Indklagede har opkrævet store beløb til dækning af omkostninger og gebyrer, men har ikke leveret de lovede ydelser om professionel rådgivning, pleje og opfølgning af investeringerne, notering af aktier på navn og om meddelelse ved kursudsving på 10%. Endvidere burde indklagede have rådgivet om de skattemæssige konsekvenser af engagementet. Såfremt klagerne ikke var blevet tilskyndet til at investere i aktier, havde deres økonomi i dag været god, og lånet hos indklagede været indfriet. Tabet pr. 1. december 1993 er opgjort som følger:
Tab på aktier 169.844 kr.
Vedrørende pensionsordningerne har klagerne anført, at indklagede tilskyndede til at etablere pensionsordninger med forsikringsdækning hos indklagede, idet de herved kunne opnå en bedre dækning til en mindre præmie, hvilket var en forudsætning for dem. Indklagede henviste til, at bonus i størrelsesorden 67% blev fradraget i præmien, hvilket også fremgik af det udleverede materiale. Det viste sig senere, at præmieindbetalingerne var indeholdt i indskuddet på pensionsordningerne, og at nedsat præmie ikke formindskede dette indskud, men alene forøgede opsparingen. Som følge af aktieinvesteringerne har det ikke været muligt at indbetale på pensionsordningerne som forudsat, hvorfor indklagede bør yde en erstatning svarende til 3 års indskud.
Indklagede har anført, at man ved skrivelse overbragt til sekretariatet den 25. oktober 1993 har svaret rettidigt på klagen.
Indklagede har afvist, at der er indgået aftale med klagerne om porteføljepleje eller overvågning, herunder aftale om underretning til klagerne ved kursudsving på 10%. Klagerne undlod at indfri boliglånet, hvorfor det har fået karakter af investeringslån, hvilket ikke skyldes tilskyndelse eller overtalelse fra indklagede. Klagerne har selv besluttet at afhænde de obligationer og pantebreve, der lå til sikkerhed for lånet for i stedet at investere i aktier, hvorfor der ikke kan kræves erstatning for manglende forrentning af afhændede obligationer. De mange aktiehandler var klagernes egne dispositioner, hvortil indklagede bidrog med råd og forslag baseret på skøn, og der er ikke ydet nogen form for garanti. Klagerne har overfor indklagedes afdeling tilkendegivet en interesse i investering i værdipapirer med højt gevinstpotentiale, og indklagedes råd og forslag var derfor baseret herpå. Indklagede foreslog også mindre kursfølsomme investeringer, som klagerne ikke ønskede. Indklagedes afdeling har loyalt oplyst om kendte risici, og det var afdelingens opfattelse, at klagerne havde kendskab til aktiemarkedet og var klar over de dermed forbundne risici. Klagernes opgørelse af kurstab kan ikke anerkendes, idet der er medtaget urealiserede tab, ligesom opgørelsen ikke har taget hensyn til udbetalte udbytter m.v. Opgørelsen viser i øvrigt, at der har været tale om investeringer i et stort antal virksomheder, og at kurstabet hovedsageligt stammer fra investeringer i ØK-Holding og FLS Industries, for hvilke aktier indklagede anbefalede salg.
Indklagede har afvist at have afgivet løfter om lavere præmie og bedre dækning på klagernes forsikring. Ved overførsel af pensioner og forsikringer blev klagerne præsenteret for et sammenligningsgrundlag, hvorpå klagerne selv tog beslutning om overførsel. Det var afdelingens opfattelse, at klagerne ønskede at overføre pensionsordningerne med henblik på at få indflydelse på investeringen af de midler, der blev opsparet under ordningerne. Vedrørende præmiebetalingerne blev klagerne gjort bekendt med bonusreglerne, hvorefter bonus på gruppelivsforsikringen tilknyttet kapitalpensionen overføres fra en reguleringskonto hos forsikringsselskabet til kredit for kapitalpensionskontoen, hvorved nedsat præmie medfører en øget opsparing. Indklagede har ydet generel vejledning om skatteregler og i øvrigt henvist klagerne til egen revisor.
Ankenævnets bemærkninger:
Der foreligger ikke grundlag for at bortse fra de af indklagede afgivne klagesvar.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede ved sin rådgivning i forbindelse med klagernes aktiekøb har begået ansvarspådragende fejl. Det bemærkes herved, at klagerne måtte indse, at rådgivningen var baseret på forventninger, der kunne vise sig ikke at holde stik, og at de derfor selv måtte træffe de endelige beslutninger og bære risikoen for disse. Det er heller ikke godtgjort, at indklagede havde påtaget sig at informere klagerne ved kursudsving på mere end ca. 10% eller i øvrigt havde påtaget sig særlige forpligtelser med hensyn til overvågning af aktiebeholdningen.
Det er endelig ikke godtgjort, at indklagede har ydet urigtig eller mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagernes flytning af deres pensionsordninger til indklagede og den ene klagers tegning af tilknyttede gruppeforsikringer.
Som følge heraf