Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål vedrørende forrentning af aftaleindlån.

Sagsnummer: 37/2006
Dato: 18-10-2006
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne: Rente - indlån
Ledetekst: Spørgsmål vedrørende forrentning af aftaleindlån.
Indklagede: MERKUR, Den Almennyttige Andelskasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod renteberegningen på klagerens aftaleindlån hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Klageren blev i marts 2002 kunde hos indklagede, hvor hun bl.a. oprettede en aftalekonto. Den 13. marts 2002 blev der indskudt 807.469,94 kr. på aftalekontoen.

Aftalekontoen blev løbende forlænget, ligesom klageren foretog yderligere indskud.

Pr. 30. december 2005 var saldoen på aftalekontoen 1.355,662,82 kr., idet indklagede samme dag havde tilskrevet rente optjent i 2005 med 27.141,83 kr.

Ved skrivelse af 19. januar 2006 til klageren anførte indklagede:

"Vi skal hermed bekræfte at vi pr. den 4. januar 2006 har forlænget din aftalekonto frem til den 18. januar 2006. Renten er i perioden fastsat til 1,9% p.a..

Saldoen på kontoen udgør kr. 1.355.662,82 og ikke tilskrevet renter udgør kr. 289,70"

Ved skrivelse af samme dato anførte indklagede:

"Vi skal hermed bekræfte at vi pr. den 18. januar 2006 har forlænget din aftalekonto frem til den 2. februar 2006. Renten er i perioden fastsat til 1,9% p.a..

Saldoen på kontoen udgør kr. 1.355.662,82 og ikke tilskrevet renter udgør kr. 1.303.66"

Indklagede har anført, at uanset det af skrivelserne af 19. januar 2006 fremgår, at renten er 1,9 %, er renten beregnet med 1,95 %; beløbet på 289,70 kr. udgør rente i fire dage af 1.355.662,82 kr. Rentebeløbet på 1.303,66 kr. er de 289,70 kr. + rente i 14 dage 1.013,96 kr. Ved renteberegningen anvendes det faktiske antal dage i kalenderåret.

Den 6. februar 2006 ophævede klageren aftalekontoen og overførte indeståendet til et andet pengeinstitut.

Af kontoudtog af 6. februar 2006 fremgår, at kontoen ved ophævelsen blev tilskrevet 2.752,18 kr. i rente, således at den kunne opgøres med 1.358.415 kr. Kontoens forrentning er samtidig angivet til 1,950%.

På Ankenævnets forespørgsel har indklagede oplyst, at rentetilskrivning på aftalekonti sker ultimo året og ikke ved udløbet af hver bindingsperiode.

Parternes påstande.

Klageren har den 8. februar 2006 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om at få "den rigtige rente udbetalt".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun vil have undersøgt, hvorfor hun fra 4. januar til 18. januar 2006 har fået 289,70 kr. i renter sammenholdt med, at hun for perioden fra 18. januar - 2. februar 2006 har fået i alt 1.303,66 kr. i rente.

Hun har ikke kunne få noget svar hos indklagede.

Hertil kommer, at hun mener at have fået for lidt i rente for 2005.

Indklagede har anført, at klageren har misforstået skrivelserne af 19. januar 2006.

Det har været fast kutyme over for klageren, at indklagede ved forlængelse af aftalekonti oplyste om, hvor meget der var optjent i ikke-tilskrevet rente. Pr. 4. januar 2006 var der en ikke-tilskrevet rente på 289,70 kr. og pr. den 18. s.m. en ikke-tilskrevet rente på i alt 1.303,66 kr.

I 2005 blev der tilskrevet 27.141,83 kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig forrentning på 2 % p.a.

Man er uforstående over for klagerens oplysning om, at hun ikke har fået svar på spørgsmål, idet man mener, at klageren ikke har forespurgt om, hvorfor hun fik for lidt i rente.

Aftalekontoen opgøres ikke imellem bindingsperioderne. Når året er omme, vil kunden kunne se de kreditrentesatser, der har været benyttet på kontoen og for hvilke perioder.

Det er ikke en del af klagen, at rente ikke er tilskrevet ved udløbet af hver bindingsperiode. Dette har i øvrigt ikke betydning, da eksempelvis 2,00 % p.a. med kvartårlig tilskrivning svarer til 2,02 % med helårlig tilskrivning.

Fremgangsmåden er forklaret klageren og svarer til lignende aftaleforhold med andre kunder.

Man er opmærksom på, at andre pengeinstitutter tilskriver rente ved hver aftaleperio­des udløb, men en sådan sædvane bør ikke forhindre indklagede i at sammensætte produktet anderledes, hvis det er praktisk for kunden og indklagede.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at indklagede for perioden 1. januar - 4. januar 2006 samt fra 4. januar - 18. januar 2006 forrentede klagerens aftalekonto med 1,95 % p.a., uanset at det af indklagedes skrivelse af 19. januar 2006 fremgår, at kontoens rente var fastsat til 1,9 %. Klageren har imidlertid ikke lidt tab herved.

Ankenævnet finder anledning til at bemærke, at det i den ene af skrivelserne af 19. januar 2006 anførte, at ikke-tilskrevet rente udgør 289,70 kr., sammenholdt med det i den anden skrivelse af samme dato oplyste, at ikke-tilskrevet renter udgør 1.303,66 kr., er vildledende, idet det ikke af den første skrivelse udtrykkeligt fremgår, at rentebeløbet kun vedrører perioden 1.- 4. januar 2006.

Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig og Niels Bolt Jørgensen - udtaler herefter:

Vi finder, at benævnelsen af kontoen som en "aftalekonto" ikke i sig selv er afgørende for, efter hvilke principper der foretages tilskrivning af renter på kontoen.

Vi finder, at indklagedes breve vedrørende rentesatsen for den kommende periode alene må opfattes som en oplysning om rentesatsen, og at der ikke kan indlægges et løfte eller en forudsætning om, at der vil blive beregnet rentes rente.

Vi anser det for godtgjort, at renten på klagerens konto er blevet beregnet korrekt.

Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

To medlemmer - Hans Daugaard og Lotte Aakjær Jensen - udtaler herefter:

Klageren har nedlagt påstand om at få "den rigtige rente udbetalt". Vi finder, at påstanden således også omfatter et krav om, at renten beregnes i overensstemmelse med aftalte eller i mangel heraf sædvanlige renteberegningsprincipper. Påstanden angår derfor også spørgsmålet om, med virkning fra hvilket tidspunkt (validering) renten rettelig tilskrives. Vi finder på denne baggrund at måtte tage stilling til, om indklagede i forhold til klageren har tilskrevet den beregnede rente på det korrekte tidspunkt.

Det må anses for sædvanligt i pengeinstitutbranchen, at rente på indlånskonti med en aftalt rentebindingsperiode (aftalekonti) tilskrives ved rentebindingsperiodens udløb, således at der ved indgåelse af en aftale om en yderligere bindingsperiode tages udgangspunkt i kontoens saldo efter tilskrivning af renten for den seneste periode. Indklagede har ikke dokumenteret at have indgået en aftale med klageren om - i strid med branchens sædvane - først ved udgangen af det enkelte år at tilskrive den i løbet af året optjente rente. Vi finder derfor, at indklagede bør foretage en omberegning af renten for klagerens aftalekonto siden kontoens etablering den 13. marts 2002, således at den optjente rente tilskrives kontoen ved udløbet af hver bindingsperiode, hvor saldoen er grundlag for beregningen af renten for den følgende periode.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.