Overførsel af udlandskonti. Helkundebetragtning.
| Sagsnummer: | 171/1990 |
| Dato: | 25-10-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
|
| Ledetekst: | Overførsel af udlandskonti. Helkundebetragtning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 22. marts 1990 modtog indklagedes Gl. Kongevej afdeling en anmodning fra Egnsbank Nord A/S om overførsel af klagernes selskabs engagement med indklagede.
Ved modtagelsen af overførselsanmodningen rettede indklagede henvendelse til klagerne og meddelte, at indklagede ud fra en helkundebetragtning ikke kunne imødekomme denne anmodning.
Klagerne har oplyst, at afdelingen krævede, at to etableringslån å 28.000 kr. oprettet af klagerne også skulle overføres. Klagerne anmodede herefter Egnsbank Nord om at foranledige de to etableringslån overført til Egnsbank Nord, hvilket Egnsbank Nord den 28. marts 1990 anmodede indklagedes berørte afdeling om. Da dette ikke skete, kontaktede Egnsbank Nord påny indklagede og fik oplyst, at den ene klager udover etableringslånet havde et personligt lån, som ligeledes krævedes overført, før selskabets engagement kunne overføres, idet afdelingen hævdede, at dette lån var ydet under forudsætning af, at indklagede også var kontoførende for selskabets engagement. Den 25. april 1990 gav indklagede klagerne tilladelse til at disponere over klagernes indlån, og den 27. april 1990 modtog klagerne meddelelse om, at overførslen havde fundet sted.
Indklagede har oplyst, at afdelingen umiddelbart efter at have modtaget overførselsanmodningen fra Egnsbank Nord kontaktede selskabet og meddelte den ene af klagerne, at indklagede ikke ud fra en helkundebetragtning kunne imødekomme anmodningen, uden at der skete overførsel af samtlige lån indrømmet de to anpartshavere i personligt regi. Den 28. marts 1990 modtog afdelingen overførselsanmodning vedrørende de to lån med en samlet restgæld på ca. 56.000 kr. Som følge af, at anmodningen om overførsel af engagementet ikke omfattede alle lån ydet til klagerne, kontaktede afdelingen påny selskabet og meddelte, at anmodningen ikke kunne effektueres, før de resterende udlån ligeledes blev indfriet eller overført. Dette blev tillige telefonisk meddelt Egnsbank Nord, der oplyste, at lånet ville kunne overføres, såfremt klagerne anmodede herom. Indklagedes standpunkt blev tillige meddelte skriftligt overfor den ene af klagerne og Egnsbank Nord, ved afdelingens brev af 11. april 1990. Den 19. april 1990 meddelte den ene af klagerne, at han ikke ønskede at foranledige sit personlige lån overført til Egnsbank Nord, og den 26. april 1990 effektuerede afdelingen overførselsanmodningen fra Egnsbank Nord A/S. Ved skrivelse af 17. maj 1990 opsagdes det omhandlede lån overfor såvel debitor som kautionist.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede fremkommer med en fyldestgørende forklaring på, hvorfor indklagede var 5 uger om at imødekomme overførselsanmodningen, ligesom klageren ønsker Ankenævnets stillingtagen til, hvorvidt indklagede har handlet i overensstemmelse med god pengeinstitutskik.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at det lån, den ene af klagerne ikke ønskede at overføre til Egnsbank Nord, var ydet mod selvskyldnerkautionserklæring og således ikke havde baggrund i selskabets økonomi. I perioden fra 19. marts 1990 til 25. april 1990 nægtede indklagede klagerne at overføre engagementet, ligesom klagerne ikke havde mulighed for at disponere over indeståendet på deres konti.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at der som følge af manglende eller for sen erlæggelse af de stipulerede ydelser jævnligt er opstået restancer på de to lån, der var indrømmet den ene af klagerne personligt. På baggrund heraf og på baggrund af en helkundebetragtning, ønskede afdelingen kun at efterkomme overførselsanmodningen, såfremt denne omfattede hele engagementet.
Ankenævnets bemærkninger:
Således som klagernes påstand er formuleret, angår denne ikke en konkret formueretlig tvist mellem sagens parter, og det ligger således udenfor Ankenævnets kompetence at tage stilling til den, hvorfor
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.