Ydelse på lån fejlagtigt ikke trukket på budgetkonto.
| Sagsnummer: | 216/1999 |
| Dato: | 18-11-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Jette Kammer Jensen, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - ydelse
Budgetkonto - fejl |
| Ledetekst: | Ydelse på lån fejlagtigt ikke trukket på budgetkonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører et lån, hvor indklagede ved en fejl undlod at trække lånets månedlige ydelser på låntagers budgetkonto.
Sagens omstændigheder.
I juni 1998 ydede indklagede klageren og dennes ægtefælle M et billån på 160.991,92 kr., som skulle afvikles med 2.425 kr. ultimo hver måned, første gang 30. juni 1998. Lånets løbetid var beregnet til 8 år ved uændret rente. Lånets ydelse skulle hæves på M's budgetkonto hos indklagede.
Ved en fejl fra indklagedes side blev lånets ydelser ikke overført fra budgetkontoen.
Klageren har anført, at M i juli 1998 bemærkede, at ydelsen ikke var hævet på budgetkontoen. Ved en telefonisk henvendelse til indklagede oplyste en medarbejder, at det var normalt, at man ikke kunne se en hævning umiddelbart, da det foregik internt hos indklagede. Indklagede har anført, at man ikke har kunnet verificere hændelsen, men at det er sandsynligt, at M har spurgt til betalingsoversigten, hvoraf et tidligere billån optaget hos et finansieringsselskab fremgik. Det bestrides, at medarbejderen skulle have oplyst, at overførslen fra budgetkontoen til billånet ikke skulle fremgå af kontoudtog for budgetkontoen.
I januar 1999 modtog klageren kontoudtog for billånet. Lånets saldo var 169.274,38 kr. og det fremgik, at lånets hovedstol var forøget med rentetilskrivninger pr. 30. september og 31. december 1998, hvorimod det ikke fremgik af kontoudtoget, at der skulle være betalt ydelser på lånet.
Klageren har anført, at hun og M studsede over kontoudtoget for billånet, men de slog det hen, for indklagede havde jo tjek på tingene.
Der er fremlagt udskrifter af M's budgetkonto stilet til M pr. 6. august og 2. november 1998 samt 1. februar og 6. april 1999 dækkende samtlige ind- og udbetalinger på kontoen i perioden 3. juni 1998 - 6. april 1999. De månedlige overførsler på 2.425 kr. til billånet, der ifølge aftalen skulle være foretaget, fremgår ikke af kontoudtogene.
I april 1999 rettede M personlig henvendelse til indklagede vedrørende lånet. Efter at have konstateret fejlen meddelte indklagedes medarbejder ifølge klageren, at der ikke skulle betales renter på lånet siden lånets oprettelse. Ifølge indklagede oplyste medarbejderen, at de ekstra renter, der var tilskrevet lånet på grund af fejlen, ville blive krediteret lånet, hvorimod de fejlagtigt ikke opkrævede ydelser skulle betales.
Ved skrivelse af 8. april 1999 tilbød indklagede en rentekompensation svarende til den merrente, som lånets manglende afvikling havde medført, med fradrag af sparet rente på budgetkontoen som følge af, at den månedlige ydelse ikke var hævet her. Indklagede anmodede samtidig klageren og ægtefællen om at underskrive et vedlagt nyt gældsbrev, hvor lånets hovedstol var angivet til 173.283,63 kr., som skulle afvikles med 2.425 kr. månedligt første gang 30. april 1999 og sidste gang 31. januar 2008.
Indklagede har anført, at M ved sin henvendelse primo april 1999 efterlod det indtryk, at de ikke-betalte ydelser ønskedes finansieret ved låneforhøjelse, af hvilken indklagede fremsendte gældsbrevet med hovedstol på 173.283,63 kr.
Parternes påstande.
Klageren har 26. maj 1999 indbragt sagen for Ankenævnet påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at der ikke skal betales renter på billånet påløbet i den periode, hvor indklagede undlod at hæve ydelserne på budgetkontoen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Indklagede har oplyst, at man kulancemæssigt har godtgjort klageren det fulde merrentebeløb på 1.280 kr. og således frafaldet modregning af rentebesparelsen på budgetkontoen på 530 kr.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at som følge af, at indklagede i juli 1998 havde oplyst, at overførslen til lånet fra budgetkontoen ikke kunne ses nogen steder, da dette skete internt hos indklagede, forventede de ikke at kunne se beløbsoverførslerne på modtagne kontoudtog.
M's henvendelse primo april 1999 var ikke en påtale af fejlen, som de på daværende tidspunkt var uvidende om, men blot en forespørgsel vedrørende lånets saldo. De var ikke vidende om, at overførslerne ikke fandt sted, men utrygge ved tanken om, at overførslerne ikke kunne ses nogen steder.
Det er sagen uvedkommende, hvorledes deres økonomi blev påvirket af, at der ikke blev opkrævet ydelser på lånet, men i perioden er afviklet flere lån. Det bestrides, at der er tale om et overforbrug i perioden, hvor der ikke blev opkrævet ydelser. De har lidt et tab, idet der nu går længere tid, før billånet er endeligt nedbragt og de bliver derfor nødt til at beholde bilen i længere tid.. Bilens brugtvognspris vil ikke kunne dække lånets restgæld.
Indklagede har anført, at man har krediteret billånet den merrente, som indklagedes fejl har medført. Klageren har ikke herudover lidt et erstatningsberettiget tab.
Indklagede er uden ansvar for, at klageren har haft et overforbrug trukket på budgetkontoen. Klagerne har i perioden fra juni 1998 til primo april 1999 modtaget fem kontoudtog over budgetkontoen og kunne her se, at der ikke var foretaget nogen overførsel. Der er foretaget betydelige træk på budgetkontoen ud over, hvad der var budgetteret med, og det bestrides, at afviklingen af andre lån kunne give en god tro om, at der var "luft" til det stedfundne overforbrug. I familiens budget var afsat 700 kr. månedligt til betaling af en enkel kreditor svarende til 7.000 kr. i den omhandlede periode, men den faktiske indbetaling i perioden var 11.502 kr. eller ca. 4.500 kr. større. Hertil kommer, at der er skabt yderligere ubalance på budgetkontoen ved hævninger på denne. Ifølge indklagedes beregning er familiens overforbrug i perioden på ca. 12.200 kr. Havde familien ikke haft et overforbrug, ville der have været tilstrækkelige midler/trækningsret på budgetkontoen til at betale de manglende ydelser. Klageren har erkendt, at det af årsopgørelsen for lånet pr. 31. december 1998 fremgik, at der ikke var sket afvikling, men først godt tre måneder efter og i øvrigt efter at have overført yderligere 4.500 kr. kontant fra budgetkontoen, blev indklagede kontaktet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Som erkendt af indklagede beroede det på indklagedes fejl, at den månedlige ydelse på billånet fra lånets etablering og frem til april 1999 ikke blev hævet på budgetkontoen. Indklagede har ydet klageren en rentekompensation svarende til den merrenteudgift, som indklagedes fejl har medført. Det findes ikke godtgjort, at en medarbejder skulle have lovet klageren, at de ikke skulle betale renter for perioden fra billånets oprettelse, indtil fejlen blev opdaget.
Da indklagede, efter at fejlen blev opdaget, har krediteret billånet den merrente, der var en følge af fejlen, har klageren ikke lidt noget tab på grund af de manglende overførsler af ydelsen på lånet fra M's budgetkonto.
Som følge heraf
Klagen tage ikke til følge. Klagegebyret tilbagetales klageren.