Ændring af sikkerhed stillet for bestemt lån til sikkerhed stillet for alt mellemværende.
| Sagsnummer: | 480/1994 |
| Dato: | 27-04-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Ole Just, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Ændring af sikkerhed stillet for bestemt lån til sikkerhed stillet for alt mellemværende. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1982 stillede klagerne et ejerpantebrev til sikkerhed for et lån på ca. 110.000 kr. ydet af indklagede til den ene klagers søn.
I forbindelse med klagernes salg af den ejendom, hvor ejerpantebrevet havde pant i, erstattedes dette i 1990 af et depot. Klagerne underskrev i denne forbindelse den 14. juni 1990 håndpantsætningserklæring, hvorefter et beløb på 100.050 kr. stilledes til sikkerhed for debitors skyld i henhold til lån -5662.
Ligeledes den 14. juni 1990 underskrev klagerne allonge til lån -5662, hvorefter de tiltrådte en ydelsesfritagelse på lånet. Det fremgår heraf, at lånets restgæld på daværende tidspunkt udgjorde 110.082 kr. Klagerne underskrev samtidig to allonger vedrørende to andre lån, som debitor havde hos indklagede, hvor der ligeledes blev givet tilsagn om ydelsesfritagelse.
Sikkerhedsdepotet på 100.050 kr. blev etableret hos klagernes bankforbindelse. Det var aftalt, at det kontante beløb kunne omlægges til korte obligationer, og den 3. august 1990 meddelte klagernes bank indklagede, at dette var sket.
I forbindelse med klagernes køb af anden ejendom i 1991 foretoges en ændring af sikkerhedsdepotet. I skrivelse af 5. august 1991 fra indklagede til klagernes bank meddeltes tilladelse til at frigive sikkerhedsdepotet. I skrivelsen anførte indklagede:
"Nyt ejerpantebrev stort kr. 100.000,00 oprettes, næst efter kr. 210.000 [...]. Ejerpantebrevet stilles til sikkerhed for [debitors] engagement med [indklagede] tillige med kautionserklæringer, dog maksimum kr. 100.000 ialt.
Kautionserklæring samt håndpantsætningserklæring vedlægges til underskrift af [klagerne]."
Den 6. august 1991 underskrev klagerne herefter ejerpantebrev, håndpantsætningserklæring samt kautionserklæring. Af såvel kautionserklæring samt håndpantsætningserklæring fremgik, at sikkerheden blev stillet for opfyldelse af, hvad debitor "til enhver tid måtte være eller blive [indklagede] skyldig, dog max. kr. 100.000".
Den 27. august 1991 blev debitors tre lån hos indklagede - herunder lån -5662 - med påløbne renter indfriet og erstattet af et nyt lån med en hovedstol på 262.495,51 kr. Restgælden vedrørende lån -5662 udgjorde da 111.676 kr. Det nye lån skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.000 kr., eller 800 kr. mindre i forhold til de tre indfriede låns samlede ydelse.
Den 30. september 1991 fremsendte klagernes bank ejerpantebrevet på 100.000 kr. til indklagede, idet det blev oplyst, at pantebrevet "skal tjene til sikkerhed for Deres engagement med [debitor] under forudsætning af, at vi modtager en frigivelse af de p.t. værende sikkerheder".
I august 1993 døde debitor. Indklagede stillede krav om betaling af dels 100.000 kr. ifølge kautionsforpligtelsen, dels 100.000 kr. ifølge ejerpantebrevet. Efter korrespondance med klagernes advokat nedsatte indklagede i februar 1994 kravet til 100.000 kr.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende ikke at have noget krav mod klagerne.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at det lån, for hvilket de oprindeligt kautionerede, blev indfriet den 27. august 1991, hvis ikke før. Hertil kommer, at de ikke var bekendt med, at indklagede ved kautionserklæringen af 6. august 1991 tilsigtede en udvidelse af deres risiko i forhold til den eksisterende. De havde på dette tidspunkt ikke kendskab til debitors samlede engagement med indklagede eller til den låneomlægning, som fandt sted ultimo august 1993, og de bestrider at have modtaget kopi af det nye lånedokument. Med hensyn til underskrifterne på de tre allonger til lånene blev disse givet i deres hjem, hvor debitor forelagde dem allongerne. De stiller sig uforstående overfor de af indklagede under sagen fremlagte allonger, der er vitterlighedspåtegnede af deres bank.
Indklagede har anført, at klagerne, da de i august 1991 underskrev kautionserklæringen, var bekendt med, at debitors samlede engagement oversteg 100.000 kr., idet de i juni måned 1990 i deres bank havde underskrevet de tre allonger til debitors lån. Omlægningen af sikkerhederne var et led i sammenlægningen af debitors lån, og kautionserklæringen blev derfor udformet som en alskyldserklæring. Indklagede tilsendte klagerne kopi af lånedokumentet, men man kan ikke i dag fremlægge fremsendelsesbrev herom. Klagerne hæfter med 100.000 kr. for sammenlægningslånet, idet kautionserklæringen er en alskyldserklæring. Hertil kommer, at klagerne samme dag underskrev ejerpantebrev på 100.000 kr. samt håndpantsætningserklæring. På denne baggrund kan klagerne ikke have haft nogen forventning om, at deres hæftelse skulle bortfalde tre uger senere. Det bestrides, at klagernes hæftelse bortfaldt ved sammenlægningen af lånene.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der må medføre, at klagerne ikke var bundet af deres underskrifter på håndpantsætningserklæringen af 14. juni 1990, hvorved de stillede 100.050 kr. som sikkerhed for debitors opfyldelse af sine forpligtelser vedrørende lån -5662, hvis restgæld på daværende tidspunkt udgjorde ca. 110.000 kr. Det pågældende lån blev den 27. august 1991 indfriet, på hvilket tidspunkt restgælden udgjorde 111.676 kr. Lånet erstattedes - sammen med to andre lån - af et lån på 262.495 kr. Da indklagede har erkendt, at klagernes hæftelse i følge erklæringerne af 6. august 1991 ikke overstiger 100.000 kr., er der således ikke ved indfrielsen af lån -5662 og oprettelsen af lånet på 262.495 kr. sket nogen udvidelse af klagernes hæftelse i forhold til håndpantsætningserklæringen af 14. juni 1990.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.