Lån bevilget til køb af medarbejderaktier.
| Sagsnummer: | 220 /2002 |
| Dato: | 23-12-2002 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Lisbeth Baastrup, Kåre Klein Emtoft, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
|
| Ledetekst: | Lån bevilget til køb af medarbejderaktier. |
| Indklagede: | Handelsbanken Midtbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Omkring årsskiftet 1999/2000 ydede indklagede klageren et lån på 750.000 kr. til køb af unoterede aktier i det selskab, hvor klageren er ansat. Klagen vedrører klagerens krav om godtgørelse af et indtruffet kurstab på aktierne samt renter på det ydede lån.
Sagens omstændigheder.
I december måned 1999 tilbød et holdingselskab H, der ejede alle aktier i selskabet D, at sælge en del af aktierne i D til de ansatte i D. D er en IT-virksomhed.
Klageren købte aktier for 750.000 kr. Købet blev finansieret af indklagede mod sikkerhed i aktierne.
Indklagede har oplyst, at 60 af D's 125 medarbejdere valgte at købe aktier. Heraf finansierede indklagede 45 medarbejderes køb svarende til et samlet lån på i alt 17,5 mio. kr. Et andet pengeinstitut og selskabets revisor forestod aktiesalget. Der blev i samme forbindelse tegnet nye aktier for 15 mio. kr. af et ventureselskab.
Pr. 1. januar 2001 blev D solgt til et børsnoteret norsk selskab. I denne forbindelse blev aktierne i D ombyttet med aktier i det norske selskab.
Ved gældsbrev underskrevet af klageren "3.1.99" (rettelig 3. januar 2000) ydede indklagede et lån på 750.000 kr. Af gældsbrevet fremgår:
"Lånets løbetid
Fra 20. december 1999 og indtil 20. december 2002, medmindre lånet opsiges i henhold til nedennævnte almindelige forretningsbetingelser/bestemmelser.Lånet tages op til behandling den 20. december 2002.
Variabel rente
Rentesatsen er som udgangspunkt fastsat til 6,00% p.a. Rentesatsen kan ændres i forbindelse med generelle renteændringer som Banken måtte beslutte at foretage. Renten beregnes som faktiske dage over et 365/366 dages år. Den første renteperiode løber fra udbetalingsdagen til og med 1. april 2000.
……
Afviklingsbestemmelser
Lånet er uden afvikling frem til 20. december 2002, hvor lånet tages op til behandling med henblik på påbegyndelse af afvikling.
……
I tillæg til de ovennævnte bestemmelser skal vedlagte Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder (forbrugere) og Almindelige bestemmelser for lån og kreditter til privatkunder (forbrugere), i alle henseender gælde for lånet og pantsætningen. Ved underskrivelse af nærværende gældsbrev bekræfter jeg, at jeg har gennemlæst, forstået og accepteret alle bestemmelserne i de nævnte betingelser/bestemmelser, som udgør en del af nærværende gældsbrev."
Af "Almindelige bestemmelser for lån og kreditter til privatkunder" fremgår:
"1. Opsigelse
Banken og kunden kan til enhver tid bringe kundeforholdet til ophør uden varsel.
Udlånsaftaler (kreditaftaler) kan dog kun opsiges af banken med et varsel på 3 måneder, medmindre der foreligger misligholdelse eller anden forfaldsgrund. Hvis banken opsiger udlånsaftalen, har kunden krav på en begrundelse.
……
2. Misligholdelse og andre forfaldsgrunde
I følgende særlige situationer er banken berettiget til at opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:
……
g) | Hvis kunden ikke på bankens forlangende indleverer kundens selvangivelse, årsopgørelser eller eventuelt regnskab. |
……
Særligt om pant
1. Forringelse af pantet
Hvis pantets værdi forringes væsentligt, kan banken stille krav om, at kunden enten ekstraordinært nedbringer gælden/ maksimum eller, at kunden stiller yderligere sikkerhed, der modsvarer den skete forringelse. I modsat fald kan banken betragte lånet/kreditten som misligholdt."
Klageren lod de købte aktier erhverve af et af klageren ejet anpartsselskab, hvis anparter herefter blev stillet til sikkerhed for lånet hos indklagede.
I oktober og november måned 2000 nedbragte klageren lånet med 160.000 kr., således at saldoen den 30. november 2000 var 590.000 kr.
Ved skrivelse af 12. september 2001 rettede indklagede henvendelse til klageren og anførte:
"Du er nu godt halvvejs gennem den aftalte løbetid på lånet og da der er sket en række markante forandringer i forhold til forventningerne ved etableringen af lånet, ønsker vi at få ajourført vores oplysninger om dine økonomiske forhold.
Du bedes venligst fremsende følgende papirer for hele husstanden i vedlagte returkuvert inden udgangen af september 2001:
• | årsopgørelse fra skattevæsenet 2001 |
• | seneste lønseddel |
• | budget" |
Skrivelsen indeholdt en opfordring til klageren om at overveje at påbegynde lånets afvikling. Af skrivelsen fremgik endvidere, at kursværdien af de pantsatte aktier var ca. 235.000 kr.
Ved skrivelse af 21. februar 2002 anførte indklagede:
"Under henvisning til de konditioner der ligger bag den ydede kreditfacilitet er blevet markant ændret, de med dig førte samtaler herom samt vores gennemgang af dit engagement, skal vi grundet dit afslag af at påbegynde afviklingen af din gæld til banken meddele, at vi ikke ønsker at videreføre dit engagement på nuværende vilkår.
En fortsættelse af engagementet kræver, at der senest fredag den 1. marts 2002 stilles fuldgod sikkerhed for den på lånet opståede blancoandel, der d.d. kan opgøres til DKK 300.000 eller alternativt at lånet senest den 1. marts 2002 nedbringes med et ekstraordinært afdrag stort DKK 300.000."
Ved skrivelse af 5. marts 2002 opsagde indklagede lånet til fuld indfrielse straks. Indklagede meddelte, at man under henvisning til en skrivelse fra klagerens ægtefælle forventede at høre fra ham senest den 13. s.m.
Ved skrivelse af 12. marts 2002 anførte klageren bl.a., at han ikke mente, at betingelserne for at anse lånet for forfaldent var til stede. Han stillede endvidere spørgsmålstegn ved, om lånets rente var blevet reguleret i overensstemmelse med gældsbrevet, ligesom han stillede nogle spørgsmål vedrørende indklagedes engagement med D.
Ved skrivelse af 18. april 2002 fastholdt indklagede, at lånet med rette var opsagt som følge af klagerens manglende indlevering af økonomiske oplysninger samt forringelsen af det stillede pant. Lånets rente havde fulgt generelle renteændringer.
Parternes påstande.
Klageren har den 29. maj 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække kurstab og rentetab.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det prospekt, på hvilket grundlag han og andre medarbejdere købte aktier, indeholdt uregelmæssigheder af mindre eller mere alvorlig karakter. Indklagede anbefalede imidlertid uopfordret og uden forbehold køb af aktierne.
At der var noget galt illustreres af, at sælgeren af aktierne i forbindelse med salget til det norske selskab indgik en kompensationsaftale med medarbejderne.
Indklagedes fremgangsmåde var uetisk og uforsvarlig i forhold til, hvad en medarbejder med rimelighed måtte kunne forvente af et pengeinstitut. Indklagede bør derfor gøres erstatningsansvarlig for minimum dele af de tab, som han har lidt.
Efter det for ham oplyste var det indklagede, der etablerede forbindelse til ventureselskabet, med hvem indklagede skulle have et tæt samarbejde. Samtidig havde indklagede et samarbejde med D, hvis størrelse på tidspunktet for købet af aktierne minimum var omkring 10 mio. kr. Indklagede havde således forskellige interesser i forhold til de forskellige interessenter. Indklagede reducerede sin risiko væsentligt i D ved at medvirke til medarbejdernes køb af aktier.
Indklagede var endvidere factoringselskab for D og havde således kendskab til virksomheden.
Indklagedes forhold til medarbejderne var meget andet end en uvildig långiver, og rådgivningen i forbindelse med låneoptagelsen kan ikke anses for hverken objektiv eller forsvarlig. Indklagede opfordres til at redegøre for sit kendskab til og undersøgelser til sikring af selskabets økonomi i december 1999, idet medarbejderne ikke da kunne få udleveret regnskabstal for perioden efter 30. juni 1999.
Flere medarbejdere forespurgte egne pengeinstitutter om lånemulighed til køb af aktierne, og de fleste blev afvist. Indklagede tilbød derimod lån alene mod sikkerhed i aktierne.
Indklagede deltog på præsentationsmøder i december 1999 vedrørende salget. Indklagede indgik i et panel, hvor det andet pengeinstitut samt revisionsfirmaet deltog, og anbefalede køb af aktier. Indklagede opsøgte medarbejderne og ikke omvendt, og i prospektet for salget af aktierne indgik indklagedes låneblanket. Indklagede har i hvert fald forsømt at oplyse medarbejderne om, at man ikke havde foretaget nærmere undersøgelser af prospektet, på hvilket grundlag man anbefalede køb.
I forbindelse med ombytning af aktierne til aktier i det norske selskab medvirkede indklagede og anbefalede aktivt ombytningen. Medarbejderne var bundet i fem måneder efter ombytningen, og i denne periode faldt aktien med ca. halvdelen af den oprindelige værdi. Heller ikke denne transaktion kan indklagede i tilstrækkelig grad have undersøgt.
Indklagede har endvidere undladt at oplyse, at man krævede, at den tidligere indehaver stillede personlig garanti for kreditfaciliteter i forbindelse med lønudbetaling ultimo 2000 for omkring 15 mio. kr.
Af låneaftalen fremgår, at lånet er afdragsfrit frem til 31. december 2002. I låneperioden har indklagede ikke ladet lånets rente følge udviklingen i markedsrenten.
Indklagede har anført, at man ikke kan pålægges ansvar i forbindelse med klagerens køb af aktier, idet indklagede alene var financier i forbindelse med aktiekøbet.
Indklagede havde ikke ansvaret for salget af aktierne, idet man ikke forestod salget.
Efter en normal kreditvurdering indrømmede man klageren det ansøgte lån på 750.000 kr. I kreditvurderingen indgik ikke alene aktiernes værdi, men også låntagerens personlige forhold.
Indklagede havde et betryggende engagement med D og havde således ingen særlig interesse i selve aktiehandlen. Provenuet af aktiesalget gik til hovedaktionæren. Man har derfor ikke tilsidesat medarbejdernes, herunder klagerens interesser i forbindelse med lånene med henblik på at tilgodese egne interesser. Som følge af bankfortrolighedskravet kan man ikke kommentere eventuelle engagementer med D eller dennes oprindelige ejer.
Det bestrides, at indklagede etablerede kontakten til ventureselskabet eller at man reducerede sin risiko ved aktiesalget.
Det er korrekt, at man afgav et generelt tilbud om finansiering, men med forbehold om en vurdering af den enkelte lånsøger. Der blev foretaget en individuel vurdering af de enkelte ansattes økonomi; således gav man afslag i fem tilfælde. Det var indklagedes ønske om at få nogle privatkunder, der var drivkraften i indklagedes fremgangsmåde. Man var aktiv på den måde, at man deltog i et præsentationsmøde.
Ved ombytningen af aktierne ved salget til det norske selskab var indklagedes rolle alene at acceptere ombytningen i sikkerhedsdepoterne.
Klageren har trods både mundtlige og skriftlige henvendelser ikke givet økonomiske oplysninger eller stillet supplerende sikkerhed med henblik på at reducere blancoelementet på lånet.
Det bestrides, at rentesatsen på klagerens lån ikke har været og er som aftalt. Renten på lånet har i hele forløbet været i overensstemmelse med generelt gennemførte renteændringer, der har baggrund i den almindelige renteudvikling.
Indklagedes subsidiære påstand om afvisning begrundes med, at sagens fulde belysning kræver vidneafhøringer, som ikke kan finde sted for nævnet, jf. vedtægternes § 7, stk. 1.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med klagerens køb af aktierne i det selskab, hvor klageren er ansat. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at han selv måtte træffe beslutning om købet og bære risikoen herfor.
For så vidt angår forrentningen af lånet fremgår det af lånedokumentet, at rentesatsen er fastsat til 6% p.a., og at denne kan ændres i forbindelse med generelle renteændringer hos indklagede. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes oplysning om, at ændringerne af rentesatsen på lånet er sket i overensstemmelse med indklagedes generelt gennemførte renteændringer.
For så vidt angår opsigelsen af lånet bemærkes, at det af indklagedes almindelige bestemmelser for lån og kreditter til privatkunder, hvortil der er henvist i lånedokumentet, fremgår, at indklagede er berettiget til at opsige lånet, hvis en kunde ikke på indklagedes forlangende indleverer selvangivelse, årsopgørelser eller eventuelt regnskab. Yderligere er det anført, at hvis et pants værdi forringes væsentligt, kan indklagede stille krav om, at kunden enten ekstraordinært nedbringer gælden eller stiller yderligere sikkerhed, og at man i modsat fald kan anse lånet for misligholdt.
Klageren undlod efter det oplyste at efterkomme indklagedes krav i skrivelsen af 12. september 2000 om at fremkomme med årsopgørelse, ligesom klageren ikke efterkom indklagedes krav om yderligere sikkerhed/ekstraordinært afdrag i indklagedes skrivelse af 21. februar 2002. Ankenævnet finder derfor, at indklagedes opsigelse af lånet er berettiget.
For så vidt angår indholdet af indklagedes skrivelse af 12. september 2001 bemærkes dog, at indklagede her stillede krav om at modtage oplysningerne for hele husstanden. Ankenævnet finder ikke, at indklagede har hjemmel til at stille krav om at modtage de nævnte oplysninger fra andre end debitor dvs. klageren.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.