Afgørelse

Udbetaling. Utinglyst pantebrev. Rådighedsindskrænkning.

Klagerens ægtefælle ejede ejendommen, hvori der indestod et lån til det indklagede realkreditinstitut. Klageren blev i maj 1998 separeret fra sin daværende ægtefælle. Med skæringsdag den 15. maj 1998 blev der udarbejdet en boopgørelse, hvori den tidligere ægtefælles nettobodel var opgjort til 1.962.749 kr. Instituttet udbetalte i maj 2001 et nyt lån med et provenu på 699.313 kr. til den tidligere ægtefælle. Pantebrevet for det nye lån blev afvist fra tinglysning, idet klageren havde fået tinglyst vielsesattesten som rådighedsindskrænkning på ejendommen. I august 2004 fremsatte klagerens advokat forbehold om at gøre et erstatningskrav gældende mod instituttet i anledning af, at lånet var udbetalt på trods af rådighedsindskrænkningen. Ved efterfølgende at have gjort udlæg i ejendommen havde instituttet ifølge advokaten hindret klageren i at få sit boslodskrav dækket. Ejendommen blev i august 2004 overtaget på tvangsauktion af den tidligere ægtefælles nye hustru for et bud, der gav instituttet fuld dækning. Der var efterfølgende korrespondance imellem parterne i relation et eventuelt erstatningskrav mod instituttet, som erkendte, at lånet var udbetalt ved en fejl. Under offentligt ægtefælleskifte i oktober 2004 kom det frem, at den tidligere ægtefælles formue, herunder låneprovenuet på 699.313 kr., var forbrugt af denne, og at han ikke kunne udrede nogen del af klagerens boslodskrav på 718.298 kr., eksklusive rente. I november 2004 fremsatte klageren et erstatningskrav på 699.313 kr. mod instituttet, som blev afvist. Klagerens tidligere ægtefælle afgav i oktober 2005 insolvenserklæring over for fogedretten.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde hende en erstatning på 699.313 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at den omhandlede ejendom på pantsætningstidspunktet i maj 2001 var omfattet af § 18 i lov om ægteskabets retsvirkninger. Nævnet fandt imidlertid, at de tidsmæssige betingelser for omstødelse ikke havde været til stede, da klagen blev indgivet til Nævnet. Selv om lånet til klagerens tidligere ægtefælle var bevilget og udbetalt ved en fejltagelse, fandt flertallet, at der ikke som følge heraf var påført klageren et tab i form af et formindsket boslodskrav, idet der ved instituttets belåning af ejendommen alene var sket en omfordeling af aktiverne i den tidligere ægtefælles bodel. Flertallet fandt det ikke ansvarspådragende for instituttet, at den tidligere ægtefælle havde formindsket sin bodel ved at bruge låneprovenuet. Mindretallet fandt, at fejlen var ansvarspådragende og det deraf flydende tab for klageren påregneligt. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev frifundet.