Spørgsmål om erstatning for kurstab ved indfrielse af udlandslån.
| Sagsnummer: | 370/1995 |
| Dato: | 08-05-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Peter Nedergaard, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - udlandslån/valutalån
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatning for kurstab ved indfrielse af udlandslån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I oktober 1992 formidlede indklagedes Bryrup afdeling, at klageren hos indklagedes datterbank i Gibraltar optog et udlandslån på 180.000 USD. Lånets løbetid var 1 år. Optagelsen af lånet skete til indfrielse af en kassekredit, som i 1989 var bevilget til finansiering af opførelsen af en vindmølle.
Udlandslånet blev indfriet primo oktober 1993, og klageren led i denne forbindelse et kurstab på ca. 208.000 kr. Til indfrielsen bevilgede indklagede en kassekredit på 1.155.000 kr. Indfrielsen skete mod protest fra klageren, der ønskede udlandslånet forlænget.
Ved skrivelse af 3. december 1994 anmodede klageren indklagedes direktion om rentenedsættelse på kassekreditten fra 11% til 8%. Dette afslog indklagede i skrivelse af 14. sm. bl.a. med henvisning til, at klageren havde haft en ikke uvæsentlig rentefordel af udlandslånet, hvis rente havde været ca. 7½%, ligesom klageren ikke betalte den sædvanlige provision på 2½% af kassekreditten.
Ved skrivelse af 22. juni 1995 til indklagedes direktion anførte klageren, at hans vurdering af kursudviklingen for USD havde vist sig at holde stik, hvorfor indklagede burde godtgøre ham tabet på 208.000 kr. som følge af, at man havde forlangt udlandslånet indfriet på et ugunstigt tidspunkt. Indklagede afviste klagerens krav.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 208.000 kr. samt nedsætte kassekreditrenten med 3%.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Klageren har anført, at vindmøllekreditten i oktober 1992 blev omlagt til et udlandslån i USD på grund af den lave rente og i forventning om, at kursen først ville stige efter det amerikanske præsidentvalg for derefter at falde igen. Indklagede stillede i oktober 1993 mod hans protest krav om lånets indfrielse.
Indklagede har anført, at man ikke har pådraget sig erstatningsansvar i forbindelse med det opståede kurstab. Indklagede var berettiget til ud fra en sædvanlig kreditvurdering at afvise en forlængelse af udlandslånet. Lånet blev oprindelig optaget på klagerens egen foranledning og imod indklagedes anbefaling. I sin skrivelse af 3. december 1994 anførte klageren, at han var klar over, at indklagede havde handlet i overensstemmelse med sine forretningsbetingelser.
Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at klagen bør afvises efter Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 3, idet der er tale om et erhvervsmæssigt lån til finansiering af en vindmølle.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnets finder efter de foreliggende oplysninger ikke tilstrækkeligt grundlag for at afvise klagen som erhvervsmæssig.
Det er ubestridt, at det omhandlede udlandslån forfaldt til indfrielse i oktober 1993. Indklagede havde ikke på dette tidspunkt nogen forpligtelse til at søge lånet forlænget, og der er herefter ikke holdepunkter for at pålægge indklagede et erstatningsansvar for det kurstab, som klageren led i forbindelse med udlandslånets indfrielse.
Som følge heraf, og idet Ankenævnet ikke kan pålægge indklagede at nedsætte kredittens rente,
Klagen tages ikke til følge.