Ej berettiget forventning om begrænset kaution.
| Sagsnummer: | 114/1993 |
| Dato: | 30-11-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Ej berettiget forventning om begrænset kaution. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I maj 1988 ydede indklagedes Gilleleje afdeling klagerens datter og svigersøn en kassekredit på 250.000 kr. til drift af en forretning. Klageren kautionerede for 100.000 kr.
I maj 1989 blev kassekreditten forhøjet til 350.000 kr. I denne forbindelse underskrev klageren den 16. maj 1989 følgende dokument:
"Til sikkerhed for skadesløs betaling af enhver gæld iflg. driftskredit nr. (...) stor kr. 350.000 kr., herunder sådanne overtræk som banken måtte bevilge, giver underskrevne:
[klageren]
herved banken håndpant i følgende effekter:
kr. 141.984,51 iflg. to stk. pantebreve (...)
Samtidig påtager underskrevne [klageren] sig herved selvskyldnerkaution for kreditten, herunder selvskyldnerkaution for ethvert overtræk, som banken måtte bevilge."
I efteråret 1989 krævede indklagede den kautionssikrede kassekredit indfriet og gjorde i denne forbindelse kautionen gældende overfor klageren.
Den 3. oktober 1989 underskrev klageren et lånedokument, hvorefter indklagede ydede klageren et lån på 320.000 kr. Af dokumentet fremgik, at lånet var ydet til indfrielse af erhvervskredit til klagerens datter og svigersøn "... grundet [klageren's] selvskyldnerkaution blev effektiv".
I december måned 1992 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede om kautionsforpligtelsen.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klagerens kautionsforpligtelse alene kan gøres gældende for 200.000 kr. og således, at de allerede betalte ydelser fragår.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han vedstår den oprindeligt afgivne kaution på 100.000 kr. Ved forhøjelsen af kassekreditten til 350.000 kr. erklærede han sig indforstået med yderligere at kautionere for forhøjelsen, altså i alt for 200.000 kr. Indklagede har i forbindelse med hans underskrift på kautionsdokumentet af 16. maj 1989 og kreditten af 3. oktober 1989 undladt at vejlede ham om konsekvenserne heraf. Klageren var på daværende tidspunkt ca. 64 år gammel og pensioneret. Han har ikke særlig indsigt i bankmæssige ekspeditioner eller dokumenter. Det er hans opfattelse, at kautionsforpligtelserne blev påtvunget ham for at forhindre, at indklagede led tab på engagementet med klagerens datter og svigersøn. Indklagede har bevisbyrden for, at kautionisten er vejledt omkring forholdene, og denne bevisbyrde er ikke løftet.
Indklagede har anført, at klageren bindende har påtaget sig at kautionere for datterens og svigersønnens kredit, ligesom klageren senere har indgået bindende låneaftale til afvikling af kautionsforpligtelsen. Klageren har ikke rejst indsigelse mod, at kautionen blev gjort gældende, eller protesteret mod at afvikle restgælden. Det bestrides, at klagerens kautionsforpligtelse var begrænset til 200.000 kr., ligesom det bestrides, at indklagede ikke informerede klageren om virkningen af at kautionere. Klageren har for indklagede fremstået som en kompetent person, som ikke på noget tidspunkt gav indtryk af, at han ikke forstod indholdet af underskrevne dokumenter. Gennem sit virke som bl.a. formand og administrerende direktør for et større boligselskab kan klageren ikke være uvidende om indholdet af bankdokumenter eller virkningen af at kautionere.
Ankenævnets bemærkninger:
Ifølge dokumentet af 16. maj 1989 påtog klageren sig at kautionere for hele den forhøjede kassekredit på 350.000 kr., herunder bevilgede overtræk. Efter det foreliggende finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at klageren desuagtet med føje kan have haft den opfattelse, at hans kaution var begrænset til 200.000 kr., eller at der foreligger andre omstændigheder, som kan begrunde, at hans forpligtelse var begrænset til dette beløb. Hertil kommer, at klageren i oktober 1989, da kautionsforpligtelsen var blevet aktuel, og indklagede havde opgjort sit krav til 320.000 kr., uden indsigelse underskrev et lånedokument vedrørende dette beløb og derefter i længere tid uden indsigelse har betalt ydelser i henhold hertil.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.