Kurssikring af ejerskiftelån.
| Sagsnummer: | 511/1994 |
| Dato: | 27-04-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Ole Just, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
Realkreditbelåning - ejerskifte |
| Ledetekst: | Kurssikring af ejerskiftelån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved slutseddel af 10. februar 1994 solgte klagerne deres faste ejendom.
Indklagedes Sorø afdeling, hvor klagerne var kunder, skulle ifølge slutsedlen forestå hjemtagelse af et 30-årigt kontantlån på 326.000 kr. baseret på 6% obligationer. De bagvedliggende obligationer blev anslået solgt til kurs 91,15 svarende til en obligationsrestgæld på 357.652 kr. Såfremt obligationsrestgælden og dermed ydelser og kontantlånsrente blev større end anslået, skulle der ske regulering af sælgerpantebrevet efter nærmere angivne retningslinier. Det var endvidere anført, at "sælger er gjort bekendt med mulighederne for kurssikring til sikring af nettoprovenuet".
Den 25. februar 1994 modtog indklagede lånetilbud af 21. s.m., som af den medvirkende ejendomsmægler var indhentet hos Nykredit. Ifølge lånetilbuddet var kursen på de bagvedliggende obligationer 89,6, svarende til en obligationsrestgæld på 363.839 kr. Nykredit tilbød samtidig fastkursaftale, og udbetaling af lånet blev bl.a. betinget af modtagelse af underskrevet gældsovertagelseserklæring.
Ved skrivelse af 25. februar 1994 blev klagerne med henvisning til lånetilbuddet anmodet om at kontakte indklagede med henblik på underskrift af dokumenter og indgåelse af aftale om, hvorledes lånet skulle hjemtages. Dokumenterne blev underskrevet den 24. marts 1994.
Den 24. maj 1994 modtog indklagede gældsovertagelseserklæringen i underskrevet stand fra købernes advokat. Lånet blev udbetalt den 27. maj 1994 ved salg af obligationer til kurs 79,30, hvorved obligationsrestgælden blev 411.097,10 kr.
I overensstemmelse med reguleringsklausulen blev sælgerpantebrevets hovedstol nedsat fra 67.000 kr. til 4.544,06 kr.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte provenutabet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at spørgsmålet om kurssikring alene blev berørt på mødet den 24. marts 1994, hvor papirerne blev underskrevet. De refererede under dette møde ejendomsmæglerens oplysning om, at køber skulle kurssikre, hvortil den ekspederende medarbejder svarede "nå". De blev således ikke på en kvalificeret måde orienteret om kurssikring og risikoen ved at undlade kurssikring. Først i forbindelse med underskrivelse af skødet den 26. maj 1994 blev de bekendt med konsekvenserne af den manglende kurssikring. Ved henvendelse til indklagede samme dag indrømmede den ekspederende medarbejder, at hun "måske burde have forklaret om risikoen ved at undlade at kurssikre".
Indklagede har anført, at spørgsmålet om kurssikring blev drøftet ikke blot på mødet den 24. marts 1994, men også ved klagernes henvendelse i afdelingen den 1. og 4. marts og 15. april 1994 vedrørende køb af ny bolig. Klagerne blev oplyst om, at de havde mulighed for at kurssikre ejerskiftelånet, men at dette ville medføre en mindre udgift til fastkursaftalen. De blev også orienteret om risikoen ved ikke at indgå en fastkursaftale. Klagerne ønskede ikke at tegne en fastkursaftale, før de havde drøftet spørgsmålet med ejendomsmægleren, der efter klagernes oplysning havde udtalt, at kursrisikoen påhvilede køberne. Den ekspederende medarbejder meddelte klagerne, at hun var uenig heri. Ejerskiftelånet kunne ikke være hjemtaget tidligere, idet man trods gentagne rykkere til såvel klagerne som til købernes advokat først modtog en underskrevet gældsovertagelsesdeklaration den 24. maj 1994.
Ankenævnets bemærkninger:
Som sagen foreligger oplyst for Ankenævnet kan det ikke lægges til grund, at indklagede ikke i tilstrækkelig omfang har rådgivet med hensyn til mulighederne for kurssikring. Der henvises herved særligt til, at det af slutsedlen fremgår, at sælgeren er gjort bekendt med mulighederne for kurssikring til sikring af nettoprovenuet, og at det af lånetilbuddet fremgik, at Nykredit tilbød en fastkursaftale.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.